Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Kan salg af julemærker ske momsfrit? Kan mønter sælges momsfrit? Kan salg af brugte varer ske momsfrit?

D.A.5.17.5 Andet salg i velgørende øjemed

Indhold

Dette afsnit beskriver omfanget af momsfritagelsen i relation til andet salg i velgørende øjemed.

Afsnittet indeholder:

  • Salg af julemærker mv.
  • Salg af mønter mv.
  • Indsamling og salg af brugte varer.

Salg af julemærker mv.

Salg af julemærker og lignende er momsfrit, hvis

  • det sker som led i en indsamling
  • det er en velgørende organisation, der står for salget
  • organisationen har anmeldt indsamlingen til politiet efter Justitsministeriets regler om offentlige indsamlinger.

Betingelsen om anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i praksis.

Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt ikke anses for momsfri indsamlingsvirksomhed. Der skal derfor altid betales moms ved salg af fx julekort, juleplatter og jubilæumsplatter, medmindre salget sker ved et velgørende arrangement, der opfylder de betingelser, der er nævnt i ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 17.

Salg af mønter mv.

Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges til velgørende formål, er fritaget for moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt det beløb, der går til velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov til at beregne sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom annoncering og porto.

Salg, men ikke indførsel, af udenlandsk fremstillede medaljer af ædelmetal er også momsfritaget. I en konkret sag skete salget gennem pengeinstitutter, der medvirkede vederlagsfrit.

Indsamling og salg af brugte varer

Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages også for moms efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen.

Det er en betingelse for at få momsfritagelse, at salget udelukkende sker til virksomheder, der er registrerede efter ML (momsloven) §§ 47, 49, 51 eller 51 a, og at den velgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driver virksomhed, der er registreringspligtig efter ML (momsloven) § 47.

Ved vurderingen heraf ses bort fra

  • eventuel lejlighedsvis registrering for enkeltstående arrangementer
  • eventuel registrering for salg af reklameydelser, fx ved udgivelse af et foreningsblad
  • registrering for cafeteria/kioskvirksomhed.

Fritagelsen omfatter fx salg af aviser, flasker, metal mv. Fritagelse kan ske, selv om salget sker løbende.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.