Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

D.A.5.17.4 Regnskabskrav

Indhold

Dette afsnit beskriver omfanget af de regnskabskrav, som skal være opfyldt før momsfritagelse kan gives.

Afsnittet indeholder:

  • De regnskabsmæssige krav
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

De regnskabsmæssige krav

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der dokumenterer, at hele overskuddet er gået til velgørende formål mv. Hvis overskuddet skal bruges til konkrete formål, fx opførelse af en idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at overskuddet er udbetalt til dette formål.

For større arrangementer accepterer Skatteforvaltningen, at der kan gå længere tid fra arrangementets afholdelse, inden det endelige regnskab for arrangementet foreligger, og inden udlodningen er foretaget.

Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål, kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Se TfS1997.694.MN og SKM2007.432.SKAT.

Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til Skattestyrelsen vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares i fem år efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er afholdt.

Ud fra en konkret vurdering i hvert tilfælde kan SKAT tillade, at arrangøren i en periode kan hensætte en mindre del af overskuddet (0,5 pct. af arrangementets omsætning) til at afholde efterfølgende udgifter, der ikke er kendte eller på anden måde er uafklarede på det tidspunkt, hvor regnskabet for arrangementet afsluttes.

Det er en betingelse, at beløbet står på en særskilt konto, og at (rest)beløbet inklusive eventuelle renter udloddes til velgørende mv. formål. Se SKM2007.432.SKAT.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer   

Momsnævnet

TfS1997.694.MN

En støtteforening for en idrætsklub kunne ikke opnå momsfritagelse for velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra foreningens arrangementer fuldt ud gik til velgørende formål. Udgifter i forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse måtte ikke beregnes som en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte arrangement skulle udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb måtte ikke henlægges til senere udlodning, medmindre det blev klausuleret til brug for et bestemt formål (større investering mv.) og indsat på en spærret konto efter gældende retningslinjer. Overskuddet kunne derfor ikke anvendes til løbende udbetalinger.

 

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.