Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.C.5.3.2.2.3 Indtægtsføring

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for indtægtsføring af beløb, der er henlagt til konjunkturudligning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • År med underskud.

Regel

Reglerne for indtægtsføring af beløb, der er henlagt til konjunkturudligning, står i VSL § 22 b, stk. 4.

Et beløb, der er henlagt til konjunkturudligning, regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst for det indkomstår, hvor beløbet bliver hævet.

Et indskud skal hæves senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Hvis en henlæggelse ikke er blevet indtægtsført inden udløbet af denne frist, så skal beløbet regnes med ved opgørelsen af den selvstændiges personlige indkomst for det 10. indkomstår efter, at henlæggelsesåret er udløbet.

Hvis der er henlæggelser for flere indkomstår, skal beløbene indtægtsføres i den rækkefølge, de er henlagt i. Henlæggelser fra et tidligere år skal indtægtsføres, før henlæggelser fra et senere år kan indtægtsføres.

Henlæggelser til konjunkturudligning skal ikke bruges til bestemte formål, derfor kan beløbet anvendes både til private og erhvervsmæssige formål.

Beløb, der er henlagt over flere indkomstår, kan indtægtsføres og benyttes i et eller flere indkomstår. Beløb, der er henlagt i et indkomstår, kan indtægtsføres og benyttes over flere indkomstår.

Bemærk

Der er ingen regler om, at konjunkturudligningshenlæggelser og henlæggelser til etablerings- og iværksætterkonto skal hæves i en bestemt rækkefølge. Henlæggelser til etablerings- og iværksætterkonto for et senere indkomstår kan godt hæves før konjunkturudligningshenlæggelser for et tidligere indkomstår og omvendt.

Se også

Se også afsnit C.C.2.6.1 Kort om etableringskontoloven, om etableringskontoloven.

År med underskud

Den selvstændige skal indtægtsføre tidligere års henlæggelser til konjunkturudligning, før han eller hun kan fratrække et underskud af virksomheden. De henlæggelser, som skal indtægtsføres, skal beløbsmæssigt svare til underskuddet af virksomheden. Underskuddet opgøres som den personlige indkomst fra virksomheden før fradrag af konjunkturudligningshenlæggelser og efter fradrag af kapitalafkast. Overførsel til medarbejdende ægtefælle skal fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst fra virksomheden. Se VSL § 22 b, stk. 7 og TfS 1994, 541.

Det er den fulde henlæggelse, der skal indtægtsføres. Det vil sige før fradrag af konjunkturudligningsskatten som i 2016 og efterfølgende indkomstår udgør 22 pct.

Henlæggelsen er personlig indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, når den indtægtsføres. Det betyder, at det er summen af den indtægtsførte konjunkturudligningshenlæggelse og den personlige indkomst fra virksomhedens overskud, der skal beregnes skat og AM-bidrag af. Se TfS 1994, 541.

Den konjunkturudligningsskat, der svarer til den konjunkturudligningshenlæggelse, der indtægtsføres, bliver trukket fra i slutskatten. Se VSL § 22 b, stk. 5. Hvis konjunkturudligningsskatten af de indtægtsførte henlæggelser overstiger årets slutskat med tillæg af eventuel overført restskat mv., så får den selvstændige udbetalt den overskydende skat kontant. Det sker uden hensyn til opgørelsen af en eventuel ægtefælles slutskat. Udbetalingen sker som overskydende skat. Se KSL (kildeskatteloven) § 60, stk. 1, litra a. Den overskydende konjunkturudligningsskat kan også udbetales efter KSL (kildeskatteloven) § 55.

Den indtægtsførte konjunkturudligning og den konjunkturudligningsskat, der svarer til, regnes med ved opgørelsen af den personlige indkomst i maksimeringsreglen i forhold til kapitalafkastets størrelse. Se VSL § 22 a, stk. 3, nr. 1.

Henlæggelserne til konjunkturudligningsordningen indtægtsføres efter fifo-princippet, - først ind, først ud. Det vil sige, at de først henlagte beløb bliver de først indtægtsførte beløb. Se VSL § 22 b, stk. 4, 5. pkt.

Se også

Se også afsnit C.C.5.3.1.2.2 Kapitalafkastet og maksimeringsreglen om maksimeringsreglen i forhold til kapitalafkastet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.