G.A.3.1.9.2.4 Boudlæg
Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår et dødsbo kan udlægges uden behandling ved skifteretten.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Regler
- Hvornår foretages der skatteansættelse?
Definition
>Et boudlæg er betegnelsen for den situation, hvor et dødsbos aktiver er så økonomisk beskedne, at de kan udleveres uden et reelt skifte af boet. Ofte vil udlægget ske til afdødes nærmeste efterladte, men det kan også være en institution, den der betaler begravelsen, kommunen eller statskassen.<
Regler
Hvis værdien af dødsboets aktiver ikke overstiger 45.000 kr. (2019-niveau) efter fradrag af
- rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og
- retsafgifter og
- af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde,
kan aktiverne udlægges uden skiftebehandling. Se dødsboskiftelovens § 18, stk. 1. >Det betyder, at afdødes samlede aktiver udleveres uden et skifte (opgørelse) af boet.<
Beløbsgrænsen som aktivmassen ikke må overstige reguleres hvert år pr. 1. januar. Se dødsboskiftelovens § 21.
xEfter dødsboskiftelovens § 19, stk. 1 sker udlægget til x
- den, som efter rettens skøn, er afdødes nærmeste efterladte,
- en eventuel institution (plejehjemmet), som afdøde havde tilknytning til
- den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen
- en kommune, eller
- statskassen.
Boudlæg kan under ganske særlige omstændigheder finde sted, selv om beløbsgrænsen overskrides. Efter praksis udvises der stor tilbageholdenhed med at tillade boudlæg, hvis beløbsgrænsen er overskredet. Det forhold at grænsen kun er overskredet lidt, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt. Se dødsboskiftelovens § 18, stk. 2. Der tænkes især på boer med et større antal kreditorer, hvor udgifterne til en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, selv om dette overskud overstiger beløbsgrænsen.
xDen der modtager afdødes dødsbo som udlæg, bliver ejer af aktiverne, men forpligtiger sig samtidig til at betale begravelsen. Udlægsmodtager hæfter dog kun for begravelsesudgifterne med nettoværdien af de udlagte aktiver. Se dødsboskiftelovens § 19, stk. 2.x
xHvornår foretages der skatteansættelse?x
Der foretages ingen skatteansættelse, hvis afdøde var
- enlig,
- separeret, eller hvis
- efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet.
Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet udbetales ikke. Se dødsboskattelovens § 77, stk. 1.
Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for dødsfaldet, udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet. Se dødsboskattelovens § 78, stk. 1.
Se også
>Afsnit C.E.5.1.1.2.1 Skatteansættelse for dødsåret når afdøde var gift skatteansættelse for dødsåret når afdøde var gift og C.E.5.1.1.2.2 Skatteansættelse for dødsåret når afdøde var enlig skatteansættelse for dødsåret når afdøde var enlig.<
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil