G.A.3.1.9.2.3 Uskiftet bo

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo efter afdøde, samt hvordan de efterladt hæfter.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Reglerne for uskiftet bo 
• Hæftelse for de efterladte

>Definition<

>Ved uskiftet bo forstås den situation, hvor et dødsbo ikke skiftes (opgøres) umiddelbart efter dødsfaldet, men afventer den længstlevende ægtefælles død.<

Reglerne for uskiftet bo

xNår en person afgår ved døden, er det dennes dødsbo der skiftes (gøres op). Hvis afdøde var gift, og der var delingsformue, kan den længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo efter reglerne i arvelovens kapitel 4. x

>En længstlevende ægtefælle er efter arveloven §§ 17 og 18 berettiget til at overtage delingsformuen uden at skifte med de fælles livsarvinger, hvis solvens- og myndighedsbestemmelserne i arveloven §§ 19 og 20 er opfyldte. Rent praktisk betyder det, at hvis den længstlevende ægtefælle er insolvent, kan vedkommende ikke sidde i uskiftet bo. Det skyldes et hensyn til kreditorerne. Hvis afdøde har efterladt sig særlige livsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med disses samtykke.<

En begæring om boets udlevering skal fremsættes over for skifteretten. Se arveloven §§ 20 og 21. 

Virkningerne af, at et bo udleveres til uskiftet bo, er, at det uskiftede bo undergives den længstlevende ægtefælles rådighed, uden at der skal udredes arv til de fælles livsarvinger. Se arveloven § 24. >Den længstlevende ægtefælle bliver personligt ansvarlig for førsteafdøde ægtefælles forpligtigelser. Se mere herom nedenfor i afsnittet "Hvordan hæfter de efterladte?"<

>Hvornår kan den længstlevende sidde i uskiftet bo?<

I nedenstående tilfælde, kan længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo:

• Afdødes bo består af delingsformue eller skilsmissesæreje. Er der tillige fuldstændigt særeje, skal dette skiftes.
• Der er fælles livsarvinger.
• Førsteafdødes livsarvinger giver samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Hvis en længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, kan vedkommende når som helst vælge at skifte boet.

I nedenstående tilfælde, kan længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo:

• Hvis der ikke er livsarvinger.
• Efter længstlevende er blevet gift igen.
• Hvis afdødes bo kun består af fuldstændigt særeje. Se lov om ægtefællers økonomiske forhold § 12, stk. 1, nr. 2.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.5.3 Særeje om særeje.

>Hvordan hæfter de efterladte?<

>Længstlevende ægtefælle<

Den længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, bliver personligt ansvarlig for førsteafdødes forpligtelser. Se arveloven § 25, stk. 1. Den længstlevende ægtefælle hæfter derfor ikke kun med boets midler, men også med, hvad den pågældende selv ejer eller senere måtte erhverve, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje. Se arvelovens § 23, stk. 1.

Den længstlevende ægtefælle hæfter også for den afdødes

• restskat, samt
• eventuelle efterbetalingskrav, der stammer fra afdødes forskudsafskrivninger.

Se dødsboskattelovens § 88, stk. 2.

xDen længstlevende ægtefælle kan udøve "en ejers rådighed" over boet, men rådigheden er dog ikke ganske fri. Hvis der sker misbrug, fx urimeligt forbrug eller der ydes gaver, som står i misforhold til det uskiftede bos formue, kan enhver af arvingerne kræve skifte eller kræve vederlag. Se arvelovens §§ 29 og 30.x

xEr der ydet gaver, der står i misforhold til boets formue, og vidste modtageren/den begunstigede, eller burde han/hun have vidst, at ægtefællen var i uskiftet bo, og at dispositionen stod i misforhold til boets formue, kan en livsarving kræve dispositionen omstødt. Se arvelovens § 31.x

>Den længstlevende ægtefælle hæfter ikke for afdødes mellemperiodeskat og dødsboskat, da ægtefællen efter dødsboskattelovens § 59 indtræder i afdødes skattemæssige stilling.<

>Livsarvinger<

>Livsarvingerne hæfter ikke for førstafdødes gæld, og de har ingen rådighed over det uskiftede bo.<