Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.E.3.3.5.2.2 Beløb der skal lægges til eller trækkes fra de foreløbige skatter i bobeskatningsperioden

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløb der skal lægges til eller trækkes fra de foreløbige skatter for bobeskatningsperioden.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • "Grøn check" lægges til foreløbige skatter
  • Ejendomsværdiskat trækkes fra foreløbige skatter
  • Beløb der er tilbagebetalt afdøde efter KSL (kildeskatteloven) § 55
  • Eksempel.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL (dødsboskatteloven) § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

"Grøn check" lægges til foreløbige skatter

Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) er endeligt afgjort med det beløb, der har nedsat den forskudsbetalte indkomstskat før dødsfaldet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 33 A, stk. 1.

Kompensationsbeløbet for bobeskatningsperioden udgør den forholdsmæssige del af forskudsregistreret årligt kompensationsbeløb, der svarer til mellemperiodens længde i forhold til hele indkomståret.

Det betyder, at når Skattestyrelsen beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden, skal afdødes foreløbige skatter forhøjes med kompensationsbeløbet for mellemperioden.

Se også

Se afsnit C.E.3.3.5.2.1 Hvad er foreløbige indkomstskatter for bobeskatningsperioden? om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden.

Ejendomsværdiskat trækkes fra foreløbige skatter

Når en person afgår ved døden, er foreløbig betaling af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, endelig for afdøde for dødsåret. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 15, stk. 2.

Det betyder, at når Skattestyrelsen beregner, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden, skal afdødes foreløbige skatter nedsættes med den del af forskudsskatten, der vedrører ejendomsværdiskat.

Ejendomsværdiskattens andel af forskudsskatterne udgør den forholdsmæssige del af forskudsregistreret årlig ejendomsværdiskat, der svarer til mellemperiodens længde i forhold til hele indkomståret. Ved beregningen har indkomståret 360 dage og en måned 30 dage. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 11, stk. 1, sidste pkt.

Bemærk

Dødsboskatteloven har ingen særregler om ejendomsværdiskat.

Beløb der er tilbagebetalt afdøde efter KSL (kildeskatteloven) § 55

Når afdøde har fået tilbagebetalt overskydende skat for dødsåret efter KSL (kildeskatteloven) § 55, skal beløbet nedsætte afdødes foreløbige indkomstskatter. Se KSL (kildeskatteloven) § 60, stk. 3.

Se også

Se afsnit

  • C.E.3.3.5.2.1 om, hvilke skatter der indgår som foreløbige indkomstskatter i bobeskatningsperioden
  • C.E.3.3.5.5 Skemaer - Har afdøde og dødsboet betalt for lidt eller for meget i skat for bobeskatningsperioden.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan afdødes foreløbige skatter reguleres med "Grøn check" og ejendomsværdiskat.

Der er følgende forudsætninger for eksemplet:

  • I forskudsregistreringen indgår årlig:
    • "Grøn check" med 940 kr.
    • Ejendomsværdiskat med 5.500 kr.
  • Dødsfaldet er sket 3. juni.

Mellemperioden er tiden 1. januar til 3. juni eller 154 dage af 365 dage.

Ved beregning af ejendomsværdiskat, der er endelig for mellemperioden, bruges 153 dage af 360 dage.

Regulering af de foreløbige skatter

Beløb

Indeholdt A-skat

10.000

Forfalden B-skat i mellemperioden

12.000

Samlede foreløbige skatter

22.000

"Grøn check" er endelig for mellemperioden: 940x154/365

397

 

Ejendomsværdiskat er endelig for mellemperioden: 5.500x153/360

-2.338

-1.941

Samlede foreløbige indkomstskatter, der skal sammenholdes med samlet dødsboskat

20.059

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.