Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.11.10.2.6 Intern bank/Cash pool

Nogle gange vælger en koncern at oprette en cash pool. Det sker typisk for at udnytte de fordele, der kan være ved, at transaktionerne med koncernens bankforbindelse foretages på et nettoniveau. Derved udnyttes den overskydende likviditet, som et koncernselskab måtte have i et andet koncernselskab, der har behov herfor.

Cash pool arrangementer er underlagt LL (ligningsloven) § 2, og er derved omfattet af de generelle retningslinjer for kontrollerede transaktioner på samme måde som andre finansielle transaktioner, fx koncerninterne lån.

Virksomheden skal generelt overveje nytteværdien, når den erhverver interne serviceydelser. Se også afsnit C.D.11.8 om interne serviceydelser. Det samme er gældende, når et koncernselskab indgår i et cash pool arrangement eller anden form for intern bank. En cash pool ordning kan være administreret af en ekstern bank. Det er også relevant at vurdere parternes andre realistiske muligheder, hvilket sker efter principperne i TPG. 

I de situationer, hvor et af de deltagende selskaber over en periode leverer overskydende kapital, som indskud i cash pool'en, er det relevant at vurdere, i hvilket omfang et uafhængigt selskab i en sammenlignelig situation ville lade overskydende kapital stå placeret til en lav forrentning, eller om et uafhængigt selskab ville forvalte pengene anderledes.

Hvis en intern bank/Cash pool kun har begrænsede funktioner og ikke kontrollerer risikoen ved aktiviteten, så skal aflønningen afspejle dette. Dette kan fx ske ved, at fordele og ulemper ved den fælles aktivitet videreformidles til deltagerne i overensstemmelse med armslængdeprincippet, og at den interne bank alene aflønnes for levering af en serviceydelse til deltagerne, jf. principperne der beskrives i afsnit C.D.11.8 Armslængdeprincippet i relation til serviceydelser.

Der er forskellige typer af cash pool arrangementer, men de kan overordnet opdeles i to typer.

Disse er "zero balancing cash pools" og "notional cash pools".

I zero balancing cash pool arrangementer overføres deltagernes træk/indestående til cash pool administratoren ved slutningen af hver dag. Administrator kan også være en uafhængig, fx en ekstern bank. Derved beregnes trækket ud fra et nettoprincip. Det samme er gældende for notional cash pool arrangementer, men i denne form for cash pool sker beregningen ud fra en virtuel overførsel til cash pool administratoren. Således sker der ingen fysisk overførsel af pengene. Forskellen kan fx have indvirkning på fordelingen af risici imellem deltagerne i cash pool arrangementet.

Bemærk

  • Uanset at rentesatsen er blevet fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, kan fradragsretten alligevel blive beskåret. Dette skyldes andre bestemmelser end LL (ligningsloven) § 2.
  • Hovedaktionærlån kan være ulovlige efter selskabsloven, og for nogle lån er der særlige skattemæssige konsekvenser. Se også afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån om aktionærlån.

Se også

Afsnit C.B.1.3.3 Gevinst og tab på fordringer - KGL §§ 3, 4 , 5 og 24 A og C.B.1.3.4 Gevinst og tab på gæld - KGL §§ 6, 7, 8 , 24 og 24 A om ikke fradragsberettigede kurstab på koncernintern fordringer og gæld.

Afsnit C.D.1.2.6 Transparente selskaber - SEL § 2 A om transparente selskaber og SEL (selskabsskatteloven) § 2A.

Afsnit C.D.11.8.2 Er der leveret en intern serviceydelse om koncerninterne serviceydelser og koncernfordele (incidental benefits).

Afsnit C.D.2.4.4 Beskæring af fradrag for finansieringsudgifter om beskæring af fradrag for finansieringsudgifter.

Afsnit C.D.11.9 Armslængdeprincippet i relation til CCA'er om armslængdeprincippet i relation til CCA'er.

Afsnit C.D.11.13 Transfer pricing dokumentationspligt og land for land-rapporteringspligt om dokumentationspligten.

Afsnit C.D.11.16 Sekundære justeringer og betalingskorrektion om sekundære justeringer. 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.