Hvornår betragtes et selskab for at være transparant?
C.D.1.2.6 Transparente selskaber - SEL § 2 A
Indhold
>Dette afsnit beskriver overgangsreglerne for transparente selskaber omfattet af den tidligere gældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A.
For beskrivelse af den tidligere gældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A henvises til Den Juridiske Vejledning 2019-2, afsnit C.D.1.2.6 Transparente selskaber - SEL § 2 A.
Afsnittet indeholder:
- Ophævelse af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A
- Overgangsregel
- Lovbestemmelsens baggrund og historik
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Ophævelse af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A
SEL (selskabsskatteloven) § 2 A er ophævet med virkning fra 1. januar 2020. Ophævelsen er en konsekvens af indførelsen af reglerne om hybride mismatch i SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 1, nr. 3, jf. § 9, stk. 4.
De situationer, der indtil 1. januar 2020 blev reguleret af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, reguleres derfor nu af SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E. Der henvises til beskrivelsen af reglerne i SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E i afsnit C.D.2.4.7 Beskæring af fradrag ved hybride mismatch - SEL §§ 8 C - 8 E Beskæring af fradrag ved hybride mismatch.
Lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 10, indeholder dog væsentlige overgangsregler for selskaber, der indtil 1. januar 2020 var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A. Disse er beskrevet i det følgende.
Den tidligere gældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A medførte, at et selskab m.v. i visse tilfælde blev omkvalificeret til et transparent selskab. Hvis et dansk selskab efter reglerne i en fremmed stat blev behandlet som et transparent selskab, skulle selskabet således også efter danske regler anses for at være transparent. Se dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, stk. 1 og 2.
Hvis selskabet ophørte med at være transparent efter udenlandske regler, og derfor heller ikke længere var omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, skulle selskabet aktiver og passiver betragtes som erhvervet fra selskabets ejere til handelsværdien. Se dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, stk. 6.
Fra 1. januar 2020 vil tilsvarende situationer ikke medføre, at selskabet anses for transparent efter danske regler. I stedet for vil selskabet få nægtet fradrag for betalinger, der ses bort fra i modtagerens jurisdiktion, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se SEL (selskabsskatteloven) § 8 D, stk. 2, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 8 C, stk. 1, nr. 1, litra e).
Overgangsregel
Ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A medfører, at selskaber, der efter den dagældende bestemmelse ansås for at være transparente, ophører med at være transparente. Efter den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, stk. 6, anses selskabets aktiver og passiver for afstået af selskabets ejere til handelsværdien. Det er dog ikke hensigten, at ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A skal medføre en teknisk afståelsesbeskatning af deltagerne.
Det er derfor fastslået i overgangsbestemmelserne, at deltagere i et selskab eller en forening m.v., som var omfattet af den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, ikke anses for at have afstået aktiverne og passiverne efter den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, stk. 6, på tidspunktet for ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, dvs. 1. januar 2020. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 10, 1. pkt.
Dette gælder dog ikke for de aktiver og passiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning. Sådanne aktiver anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tidspunktet for ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 10, 2. pkt.
For aktiver og passiver, der er omfattet af dansk beskatning efter ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, gælder følgende successionsregler: Se lov nr. 1726 af 27. december 2018 § 9, stk. 10, 3.-14. pkt.
Indgangsværdier for aktiver og passiver
- Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne (3. pkt.)
- Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i AL (afskrivningsloven) § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere (4. pkt.)
- Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning (5. pkt.)
- Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet (6. pkt.)
- De gældende bestemmelser i SEL (selskabsskatteloven) § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet (7. pkt.) Dette indebærer, at aktiver og passiver, der inddrages under dansk beskatning, skal anses for afskrevet maksimalt efter danske regler fra det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet.
Næringsstatus for aktiver
- Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring (8. pkt.)
- Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter 1. pkt., i det omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette tidspunkt (9. pkt.)
Fortjenester og tab på værdipapirer
- Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet (10. pkt.)
- Ved opgørelsen af tab som omhandlet i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 5 A skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet (11. pkt.)
Fremførselsberettigede underskud og tab
- Selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 12, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, KGL (kursgevinstloven) § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6, stk. 3, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds virksomhed (12. pkt.) Derved kan deltagerne ikke overføre private tab til udnyttelse i selskabet.
- Der anses ikke at være sket ejerskifte efter SEL (selskabsskatteloven) § 12 D i selskaber omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A ved ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A (13. pkt.) Der sker således ikke underskudsbegrænsning i det omkvalificerede selskab som følge af ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A.
Ejernes aktier i selskabet m.v.
- Anses et selskab eller en forening m.v. ikke længere for at være transparent som følge af ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, anses selskabets ejere for at have erhvervet aktierne i selskabet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne på tidspunktet for ophævelsen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A (14. pkt.)<
Lovbestemmelsens baggrund og historik
xSEL § 2 A blev indført ved lov nr. 221 af 31. marts 2004, og havde virkning for indkomstår, der påbegyndtes den 1. januar 2004 eller senere. Bestemmelsen blev ophævet med virkning fra 1. januar 2020 ved lov nr. 1726 af 27. december 2018.
Bestemmelsen var en såkaldt værnsregel, som var indført med det formål at rette op på en række uhensigtsmæssigheder, der kunne give anledning til et utilsigtet brug af de eksisterende skatteregler.
SEL (selskabsskatteloven) § 2 A var generelt udformet, men fandt typisk anvendelse i forhold til amerikanske ejere.
Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 2 A tog primært sigte på de amerikanske såkaldte "check the box" regler. Disse regler indebærer, at et amerikansk selskab frit kan vælge, at et udenlandsk ejet selskab, som det ejer anparter i, omkvalificeres til en filial efter amerikanske regler.
Omkvalificeringen til en filial efter amerikanske regler indebærer, at alle betalinger fra det udenlandske selskab til det amerikanske selskab anses som interne overførsler, der ikke tillægges skattemæssig virkning efter amerikanske regler.
Hvis et amerikansk selskab yder et stort koncerninternt lån til et danskejet selskab, som efter amerikanske regler anses for transparent, modtager det amerikanske selskab skattefrie rentebetalinger i USA, mens det danske selskab opnår rentefradrag i Danmark fordi Danmark betragter det som et selvstændigt skattesubjekt.
Den manglende symmetri mellem de danske og amerikanske regler indebar, at det var muligt at eliminere den danske skattebetaling.
Ved at indføre SEL (selskabsskatteloven) § 2 A omkvalificeredes det danske selskab til et transparent selskab, som blev beskattet efter reglerne for faste driftssteder, og selskabet kunne derfor ikke længere opnå fradrag for renteudgifter, som det betalte til det amerikanske selskab.
Rentebetalingerne fra det transparente selskab ville efter danske regler blive anset for en intern overførsel fra et fast driftssted til et hovedselskab, der ikke tillagdes skattemæssig virkning. På tilsvarende vis blev det amerikanske selskab heller ikke beskattet af renteindtægterne.
Bestemmelsen skulle således sikre symmetri mellem den danske og den udenlandske kvalifikation af selskabet og symmetri i den skattemæssige behandling af renteudgifterne og renteindtægterne.x
>Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med indførelsen af SEL (selskabsskatteloven) §§ 8 C - 8 E om nægtelse af fradrag ved hybride mismatch som følge af implementeringen af EU's andet skatteundgåelsesdirektiv (Rådets direktiv 2017/952/EU). Se lov nr. 1726 af 27. december 2018.<
SEL (selskabsskatteloven) § 2 A er i de seneste år ændret ved følgende love
- >Lov nr. 1726 af 27. december 2018 (ophævelse)
- Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (konsekvensændringer)<
- Lov nr. 591 af 18. juni 2012 (konsekvensændringer)
- Lov nr. 254 af 30. marts 2011 § 8 (Væsentlige ændringer)
- Lov nr. 525 af 12. juni 2009 § 14 (Konsekvensændringer)
- Lov nr. 462 af 12. juni 2009 § 16 (Konsekvensændringer)
- Lov nr. 98 af 10. februar 2009 § 1 (Væsentlige ændringer)
- Lov nr. 530 af 17. juni 2008 § 2 (Konsekvensændringer)
- Lov nr. 343 af 18. april 2007 § 1 (Konsekvensændringer)
- Lov nr. 1414 af 21. december 2005 § 17 (Konsekvensændringer)
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelser |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
| Landskatteretten | ||
| SKM2013.234.LSR | Et dansk ApS, var ejet af et selskab hjemmehørende i USA, et Ltd., men var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. § 2, stk. 1, litra a, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2 A, stk. 6 (nu stk. 8) som følge af, at Ltd. havde valgt at behandle ApS som en transparent enhed efter de amerikanske check-the-box regler. ApS'et foretog koncerninterne udlån, og sagen angik, om Danmark havde ret til at beskatte renteindtægterne efter DBO'en med USA. Landsskatteretten fastslog, at Ltd. i henhold til bestemmelsens ordlyd anses for skattemæssigt at have et per se fast driftssted i Danmark. Landsskatteretten fastslog, at Ltd. via ApS ikke havde fast driftssted i Danmark i DBO'ens forstand. |
Vurderingen af SEL (selskabsskatteloven) § 2 A- fast driftssted har ikke noget at gøre med kvalificering af fast driftssted i overenskomstens/overenskomsternes forstand. Landsskatteretten fastslår, at det udenlandske moderselskab anses at have et per se fast driftssted i Danmark og at selskabet derfor i henhold til intern dansk ret er begrænset skattepligtig af renteindtægterne, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a, jf. § 2 A, stk. 1. Landsskatteretten fastslår, hvad der fremgår af loven og lovforarbejderne. Selve sagen falder dog på baggrund af artikel 21, stk. 1 og om, at selskabet ikke havde et fast driftssted i Danmark i overenskomstens forstand. |
| Skatterådet | ||
| SKM2014.412.SR |
Skatterådet bekræfter, at A Corporations salg af samtlige anparter i B ApS kan ske skattefrit. Efter Skatterådets tidligere bindende svar af 23. oktober 2012, SKM2012.631.SR, fandt Skatterådet, at A Corporation ikke kunne anses for at være et "selskab" i dobbeltbeskatningslovens forstand. A Corporation er skattemæssigt transparent efter amerikansk ret, og indkomsten fra A Corporation skal således anses for oppebåret af Person X, som er hjemmehørende i USA. Spørgers repræsentant har i forbindelse den nye anmodning om bindende svar oplyst, at B ApS' "income does fall under the "check the box" classification". A Corporation og Person X er ikke skattepligtige i Danmark af gevinst ved salg af anparter, jf. selskabsskattelovens § 1 og kildeskattelovens § 1, modsætningsvist, hvorfor gevinst ved salg af anparter i B ApS ikke beskattes. Skatterådet bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 A, ikke finder anvendelse. |
|
| SKM2013.704.SR |
Skatterådet bekræfter, at spørger ikke bliver omfattet af selskabsskattelovens § 2 A som følge af et "check the box"-valg foretaget af spørgers ultimative moderselskab i USA, idet ydelser mellem spørger og det amerikanske selskab ikke vil anses for interne ydelser, og det amerikanske selskab beskattes af ydelserne. |
|
|
SKM2007.367.SR |
Skatterådet fandt, at en fusion kunne ske skattefrit, selvom der indgik 3 anpartsselskaber, der var blevet omkvalificeret til § 2 A enheder. |
|
|
SKM2005.145.LR |
Ligningsrådet fandt, at et omkvalificeret anpartsselskab efter SEL (selskabsskatteloven) § 2 A ikke skulle medregne en fordring på koncernens udenlandske moderselskab ved opgørelsen af egenkapitalen efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 5 (tynd kapitalisering). |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil