Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.10.4.12.2 Ind- og udtræden af sambeskatning

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om fordeling af acontoskatten ved sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Indtræden
  • Udtræden.

Indtræden

For sambeskattede selskaber sker indkomstskatteberegningen for den skattepligtige sambeskatningsindkomst hos administrationsselskabet. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 2.

Administrationsselskabet står for indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter.

Acontoskat for selskaber, der ved indkomstårets udløb indgår i en sambeskatning, indgår fuldt ud i skatteberegningen.

Ændringer i koncernforbindelse

Selskaber, som i løbet af indkomståret enten skifter koncernforbindelse eller erhverves af en koncern uden at indgå i en sambeskatning før erhvervelsen, er omfattet af reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 29 B, stk. 2, 3.-5. pkt.

Reglerne medfører, at selskaber, som indtræder i en ny koncernforbindelse, får mulighed for at oplyst om og indbetale frivillig acontoskat efter de almindelige frister til dækning af indkomstskat vedrørende tidligere indkomstperioder. Således sidestilles selskaber, der overtages og indgår i en ny koncern i løbet af indkomståret, med andre selskaber i relation til betalingsfrister for frivillig acontoskat.

Fristen for at anmode om omkontering af acontoskat løber frem til den 1. februar i året efter indkomståret eller senest 3 måneder efter etableringen af den nye koncernforbindelse.

Der beregnes ikke tillæg for frivillig acontobetaling af den acontoskat, som henføres til perioden, før den nye koncernforbindelse blev etableret.

Indslusning af selskaberne

Sambeskatning etableres først efter indkomstårets udløb. Det indebærer, at Skattestyrelsen først kan tage hensyn dertil ved acontoskatteberegningen, når sambeskatningen har fundet sted i mindst én skatteansættelse af administrationsselskabet.

I mellemtiden, dvs. i op til to indkomstår, skal hvert af selskaberne betale ordinær acontoskat, hvis de er omfattet af acontoskatteordningen. De kommer med andre ord ind i en indslusningsordning.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 3 og 4.

Under indslusningsordningen kan selskaberne på sædvanlig vis foretage frivillige yderligere indbetalinger. Se SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 6.

Ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers indkomstskat, restskat eller overskydende skat indgår acontoskattebeløb, som hvert af selskaberne har indbetalt, med samme beløb, hvormed de ville være indgået ved de enkelte selskabers årsopgørelse, hvis der ikke var indgået sambeskatning.

I det første år efter indtræden i sambeskatning skal et selskabs acontoskat derfor overføres til administrationsselskabet ved beregningen af skatten af sambeskatningsindkomsten. Denne overførsel skal fremgå af årsopgørelsen for administrationsselskabet.

Udtræden

Også ved ophør af sambeskatning gælder særlige forhold.

Et selskab, der udtræder af sambeskatning, vil således i de efterfølgende to år være under indslusning. Se § 29 A, stk. 3 og 4.

Det indebærer, at selskabet ikke kan have ordinære acontoskatterater i de to første år efter udtræden af sambeskatning. Ved skatteberegningen i årene efter udtræden tages ikke hensyn til den del af sambeskatningsskatten selskabet har bidraget med under sambeskatningen, selvom det er muligt at tillægge selskabet en forholdsmæssig andel.

Hvis et administrationsselskab har indbetalt ordinær og frivillig acontoskat under hensyn til indkomsten for et udtrædende selskab i det første år efter udtræden, kan Skattestyrelsen efter ansøgning tillade, at en forholdsmæssig del af den frivillige indbetaling omkonteres til det udtrådte selskab.

Skattestyrelsen tillader omkontering af administrationsselskabets ordinære rater til det udtrædende selskab. Da det udtrædende selskab, efter SEL (selskabsskatteloven) § 29 A, stk. 3 og 4, ikke kan have ordinære rater, omkonteres de ordinære rater til frivillige acontoindbetalinger.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2021, kan du beregne skatten for indkomståret 2021. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2020, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2020.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2021. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2020.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.