Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-2
<< indholdsfortegnelse >>

J.3.2 Hotel- og restaurationsydelser § 42, stk. 2

Efter denne bestemmelse kan købsmomsen på hotel- og restaurationsydelser fradrages med 25 pct. af momsbeløbet, hvis udgiften hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Fra 1. januar 2011 er bestemmelsen ændret, jf. lov nr. 1564 af 21. december 2010. Herefter er der fradrag for 25 pct. af momsen vedrørende restaurationsydelser og fradrag for 50 pct. af momsen vedrørende hotelovernatninger. I begge tilfælde er det en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Skatteministeriet har i SKM2011.229.SKAT præciseret de momsmæssige regler for fakturering, prisfastssættelse mv., når hoteller, kursus- og konferencevirksomheder mv., markedsfører deres produkter i form af f.eks. overnatning inkl. morgenmad til en samlet pris. Endvidere præciseres, hvilke betingelser der skal være opfyldt, førend de momsregistrerede kunder kan fratrække købsmomsen af overnatning mv.

Restaurationsydelser

Ved restaurationsydelser forstås udgifter til egentlige restaurationsbesøg, men ikke udgifter til forretningsfrokoster og -middage i virksomhedens egen kantine. Der kan i praksis forekomme tvivl, om kantinen skal anses for egen eller fremmed. Hvis kantinen drives af en juridisk eller fysisk person, som er forskellig fra virksomheden, er der som udgangspunkt tale om køb fra fremmed kantine. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem kantinen og virksomheden er så tæt, at en konkret vurdering må føre til, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel herpå kan nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Se herom TfS 1995, 630.

Strengt erhvervsmæssig

Fradraget er betinget af, at de pågældende udgifter er afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. På grund af udgifternes art præciseres det, at udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter. Udgifter til hotelophold og restaurationsbesøg med privat islæt giver derfor ikke ret til momsfradrag. Momsfradraget omfatter kun restaurationsbesøg. Der er derfor ikke fradrag for køb fra cateringvirksomheder eller virksomheder, der driver diner transportable, jf. TfS 1995, 630.

Det er kun den købsmoms, som vedrører udgifter, der står i et rimeligt forhold til det erhvervsmæssige formål med udgifterne, der kan fradrages med 25 pct.

Som typiske eksempler på situationer, hvor der er fradragsret efter bestemmelsen, kan nævnes restaurationsudgifter, der afholdes for en handelsrejsende i forbindelse med dennes rejseaktiviteter. Endvidere er der fradragsret for restaurationsudgifter, der afholdes i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kongresser, konferencer og lign. Herudover kan 25 pct. af købsmomsen fradrages, hvis virksomheden holder møde ude i byen for egne ansatte, og der i den forbindelse serveres forretningsfrokost.

Egne ansatte

I det omfang restaurationsudgiften vedrører såvel egne ansatte som forretningsforbindelser, er der også fradragsret for den del af udgiften, der vedrører egne ansatte. Det bemærkes, at restaurationsydelser til indehaver og personale ikke er omfattet af bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, der nægter momsfradrag vedrørende kost til virksomhedens indehaver og personale. Der er således fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, for denne personkreds, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, se herom TfS 1995, 630. Bestemmelsen omfatter de hotel- og restaurationsbesøg, der finder sted fra og med 1. september 1995.

Afgørelser

I SKM2006.398.HR fastslog Højesteret, at de billetter, som var givet til udvalgte kunder, var at anse for repræsentation, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Vedrørende disse billetter fastslog Højesteret endvidere, at der ikke helt eller delvis kunne gives bryggeriet adgang til momsfradrag, jf. § 42, stk. 2, idet de afholdte arrangementer ikke kunne anses for restaurationsydelser.

I SKM2003.72.VLR fandt Vestre Landsret i en dom, at et selskabs udgifter til leje af lokaler i forbindelse med krosalgsarrangementer, hvori såvel bespisning af de potientielle kunder som demonstration af varer fandt sted, udgjorde en integreret del af krosalgsarrangementet og ikke kunne udskilles fra repræsentationsudgifterne. Af denne grund kunne selskabet kun fratrække 25 procent af momsen af lokalelejen i medfør af momslovens § 42, stk. 2.

Momsnævnet har i TfS 1998, 462 truffet afgørelse om, at et selskab, der i forbindelse med forretninger i København lejer en lejlighed pr. døgn, ikke kan foretage fuldt fradrag for købsmomsen. Købsmomsen er derimod omfattet af den begrænsede fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 6.

Samtidig traf nævnet afgørelse om, at selskabet har fradragsret efter momslovens § 42, stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 5, for moms af udgifter til bespisning af personalet i forbindelse med en kombineret 25-års jubilæums- og julefrokost afholdt på en restaurant.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 170, truffet afgørelse om, at en forening, hvis medlemmer havde overnattet på et vandrehjem i forbindelse med en optræden, kunne fratrække 25 pct. af momsbeløbet af overnatnings- og fortæringsydelser, idet udgiften hertil ansås for at være strengt erhvervsmæssig. Et vandrehjem måtte i så henseende sidestilles med et hotel.

Landsskatteretten har i SKM2003.52.LSR truffet afgørelse om, at en banks afholdelse af en jubilæumsfest for aktionærerne må anses for at være sket som led i bankens almindelige bankvirksomhed, og at banken var berettiget til som fællesomkostninger, jf. momslovens § 38, stk. 1, at fradrage 25 procent af momsen af de afholdte udgifter i forbindelse med arrangementet. Retten fandt, at arrangementet samlet set måtte karakteriseres som restaurationsydelser som omhandlet i momslovens § 42, stk. 2, og udgiften hertil fandtes at være af streng erhvervsmæssig karakter.

Landsskatteretten har i SKM2004.400.LSR truffet afgørelse om, at et selskabs udgifter til daglig morgenmad m.v., som personalet indtager i en fremmed kantine, ikke kan anses for strengt erhvervsmæssige. Selskabet er derfor ikke berettiget til fradrag for udgifterne efter momslovens § 42, stk. 2. I stedet er udgifterne omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, og der er derfor ikke fradrag for udgifterne. Selskabet giver dagligt sine medarbejdere morgenmad inkl. juice, kaffe og te. Til aften- og natholdet giver selskabet en lettere anretning i stil med morgenmaden. Dette indkøbes i en fremmed kantine beliggende i den ejendom, hvorfra selskabet driver sin virksomhed. Landsskatteretten lægger til grund som ubestridt, at kantinens leverancer til selskabet består i restaurationsydelser som omhandlet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, og § 42, stk. 2. Ved vurderingen af, om udgifter til restaurationsydelser til en virksomheds personale er af streng erhvervsmæssig karakter må der henses til, om restaurationsbesøgene har en naturlig tilknytning til og er betinget af de arbejdsopgaver, som personalet udfører. Selskabets udgifter til, at personalet dagligt indtager morgenmad eller et andet måltid på en restaurant beliggende i den ejendom, hvorfra virksomheden drives, kan hverken anses for at have en naturlig tilknytning til eller være betinget af de arbejdsopgaver, som personalet udfører.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 2000, 442 udtalt, at deltagelse af ledsagere i et arrangement ikke udelukker fradragsret efter bestemmelsen i momslovens § 42, stk. 2. Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt betingelsen om, at udgifterne skal være af strengt erhvervsmæssig karakter kan anses for at være opfyldt, når der i arrangementet har deltaget ledsagere (ægtefælle/samlevere og hjemmeboende børn u/18 år) til nuværende og tidligere (pensionerede) ansatte i virksomheden. Det må lægges til grund, at udgifter til hotel- og restaurationsydelser, der afholdes af en erhvervsvirksomhed som udgangspunkt må anses at være af strengt erhvervsmæssig karakter. Det er således i den forbindelse i mindre grad væsentligt, i hvilken anledning udgiften afholdes, herunder hvem udgiften retter sig imod, blot der ikke er tale om, at udgiften er af privat karakter og ikke vedrører luksusforbrug.

Hvis det på grund af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde må lægges til grund, at deltagelse i det pågældende arrangement af f.eks. slægtninge, private venner og andre, hvis deltagelse ikke kan anses at være erhvervsmæssigt begrundet, men derimod vedrører private formål, vil der ikke være fradragsret for moms af indkøbte restaurationsydelser vedrørende arrangementet.

Vedrører således blot en del af udgiften til arrangementet private formål, vil fradragsretten bortfalde i sin helhed. Der kan herefter ikke ske fordeling af udgifter til restaurationsydelser i en erhvervsmæssig del og en privat del.

SKAT har i SKM2008.949.SKAT udtalt sig om incomingbureauers og deres kunders adgang til fradrag/godtgørelse for hotel- og restaurationsydelser i forbindelse med bureauernes formidling i eget navn af disse ydelser.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.