E.B.3.7.6 Sammenkomster med blandet deltagelse

Sammenkomster med blandet deltagelse er sammenkomster, hvor deltagerne er forretningsforbindelser og medarbejdere for den virksomhed, der afholder udgifterne til sammenkomsten, samt eventuelt private venner og bekendte.

Der må skelnes mellem repræsentationssammenkomster med begrænset fradragsret for alle udgifterne og interne sammenkomster med begrænset fradrag for den forholdsmæssige del af udgifterne, der vedrører de deltagende forretningsforbindelser.

Anledningen til sammenkomsten er afgørende for, om der er tale om en repræsentationssammenkomst eller en intern sammenkomst.

En sammenkomst arrangeret for forretningsforbindelser er således en repræsentationssammenkomst, hvor udgifterne som helhed anses for afholdt over for forretningsforbindelser, således at alle udgifter skal henføres til repræsentationsudgifter. Der er således tale om repræsentation med begrænset fradragsret, hvis medarbejdere i virksomheden deltager i bespisning afholdt i anledning af kundebesøg. Dette vil også være tilfældet, selv om antallet af deltagere fra virksomheden overstiger antallet af forretningsforbindelser. Der vil ligeledes være tale om repræsentation med begrænset fradragsret for hele udgiften, hvis virksomhedens regnskabschef inviterer revisor på bespisning i anledning af, at årsregnskabet er afsluttet.

Afholder virksomheden derimod en sammenkomst for medarbejderne, vil der være tale om en intern sammenkomst med fuldt fradrag for den del af udgifterne, der vedrører medarbejderne, mens den del af udgifterne, der vedrører eventuelt deltagende forretningsforbindelser, skal henføres til repræsentationsudgifter. Det vil normalt være en forudsætning for at anse sammenkomsten for intern, at der kun er en uvæsentlig deltagelse af forretningsforbindelser i sammenkomsten.

Hvis enkelte forretningsforbindelser således deltager i en julefrokost afholdt for det samlede personale, er der tale om en intern sammenkomst, og der skal ske en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Der skal endvidere foretages en forholdsmæssig fordeling af udgifterne, hvis en revisor deltager i et bestyrelsesmøde i egenskab af revisor, og man i tilknytning til mødet afholder en frokost eller middag, hvori også revisoren deltager. I dette tilfælde er udgifterne til middagsarrangementet ikke afholdt over for revisoren, men over for bestyrelsen. Der skal derfor kun ske begrænsning af fradraget for den del af udgiften, der vedrører revisors andel i bespisningen. Resten af udgiften er fuldt fradragsberettiget.

I SKM2008.961.SR bekræftede Skatterådet, at et selskab havde fradragsret for hovedaktionærens invitation af 2 forretningsforbindelser til deltagelse i en tredie forretningsforbindelses jubilæum, som blev afholdt i forbindelse med danmarksmesterskabet i dragesejlads, uanset at hovedaktionæren selv deltog i sejladsen. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at udgifterne ikke vedrørte hovedaktionærens egen deltagelse, og at de fandtes at være afholdt med det formål at pleje forretingsforbindelser.

I UfR 1980, 548 H ønskede to savværksejere fradrag for 69/86 af udgifterne til en frokost i forbindelse med deres 60 års fødselsdag, hvor 86 personer deltog. Af deltagerne var 69 personer personale og forretningsforbindelser, mens resten var private gæster. Foruden denne frokost holdt savværksejerne private fødselsdagsfester. Højesteret fandt, at arrangementet, hvori deltog »et ikke ubetydeligt antal slægtninge og venner, havde haft et sådant personligt islæt, at det i overensstemmelse med skattemyndighedernes praksis« måtte statueres, at ingen del af udgifterne var fradragsberettiget.

SKM2004.454.VLR. Et revisionsaktieselskab afholdt udgifter til et fødselsdagsarrangement for en ansat revisor, der ejede 24,57% af aktierne i revisionsaktieselskabet. Revisionsaktieselskabet fratrak udgifterne som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret. Skattemyndighederne havde anset de omstridte udgifter som fradragsberettiget løn til revisoren.

Landsretten udtalte, at anledningen til receptionens afholdelse var en privat begivenhed. Arrangementet blev afholdt på en restaurant og ikke i virksomhedens lokaler. Der var sendt indbydelser ud, og venner og forretningsforbindelser var inviteret gennem en annonce i Avisen. Der deltog 112 personer, herunder 13 fra firmaet, fem familiemedlemmer og to venner, og der blev serveret et traktement til en pris af 49.274 kr. Om revisionsfirmaets forretningsmæssige interesse i receptionens afholdelse var det af vidnerne alene forklaret, at der blev givet en orientering om virksomheden, og at man ønskede, at gæsterne skulle lære hinanden og firmaets ansatte nærmer at kende.

Videre udtalte landsretten, at selv om det kan være forretningsmæssigt velbegrundet at holde en reception for at pleje sine forretningsforbindelser og ved samme lejlighed reklamere for sin virksomhed, havde revisionsaktieselskabet under de nævnte omstændigheder, herunder annoncens udformning, ikke godtgjort, at formålet med afholdelsen af receptionen ikke først og fremmest var at fejre fødselsdagen. På den baggrund fandt landsretten derfor ikke, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter efter LL (ligningsloven) § 8, stk. 4, jf. SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, a).

Annonceudgiften vedrørte udelukkende den annonce, hvori der blev inviteret til reception i anledning af fødselsdagen. Denne udgift var derfor heller ikke fradragsberettiget, hverken efter ligningslovens § 8, stk. 1 (reklameudgifter) eller § 8, stk. 4.

Det forhold, at revisoren var mindretalsaktionær kunne på den anførte baggrund ikke føre til et andet resultat.

SKM2003.53.VLR. Sagsøgerens aktieselskab havde holdt en reception i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum og sagsøgerens fødselsdag. Under hensyn til at virksomhedens jubilæum var ca. 10 måneder før receptionen, og at sagsøgerens fødselsdag var 4 dage efter receptionen, samt at der foruden forretningforbindelser deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner i receptionen, og at kuvertprisen ikke var beskeden, havde receptionen ikke klart og entydigt været forretningsmæssigt begrundet. Udgiften til receptionen blev derfor anset som yderligere løn til sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Skd. 34.301: Vestre Landsret fandt, at udgifterne til en middag, der blev afholdt på skatteyderens 40 års fødselsdag med deltagelse af 138 personer, hvoraf 123 var forretningsforbindelser og disses ægtefæller, ikke var fradragsberettiget. Se lignende afgørelse i TfS 1993, 21 VLD.

Endvidere kan henvises til Højesterets dom i TfS 1986, 603 HRD. Ved dommen blev en revisors udgifter til en sammenkomst i anledning af hans 50 års fødselsdag ikke anset for fradragsberettigede under hensyn til, at revisoren var uden forretningsmæssig tilknytning til i hvert fald 4 af de 50 deltagere i festen, ligesom der ikke var påvist nogen naturlig forretningsmæssig anledning til festens afholdelse.

Se lignende afgørelse i TfS 1992, 9 LSR, hvor også venner blev indbudt gennem en annonce i dagspressen. I øvrigt er det ikke afgørende skattemæssigt, hvorvidt der er udsendt invitationer, eller der er annonceret i den lokale dagspresse, TfS 1991, 163 (ministersvar).

Se også TfS 1994, 42 LSR og TfS 1994, 56 LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at den pågældende reception var afholdt i anledning af en privat mærkedag, uden at der tillige var påvist en forretningsmæssig begrundelse for receptionen.

I TfS 1996, 161 VLD anerkendte Landsretten efter en konkret vurdering et selskabs fradragsret for udgifter til en reception, som blev afholdt i anledning af direktørens og mindretalsaktionærens 60-års fødselsdag. Landsretten fandt, at receptionen var forretningsmæssigt begrundet for virksomheden, og at der alene var tale om et mindre traktement. Udgifterne fandtes derfor fradragsberettigede som reklame.

I TfS 1997, 772 LSR kom Landsskatteretten til det modsatte resultat, idet man nægtede en forretningsindehaver fradrag for udgifter til reception i anledning af hans 50-års fødselsdag, fordi der ikke ud over fødselsdagen var påvist den fornødne forretningsmæssige anledning til arrangementets afholdelse, der fandt sted på hans fødselsdag. Se lignende afgørelse i TfS 1998, 217 VLD.

Se på den anden side TfS 1997, 773 LSR hvor Landsskatteretten anerkendte repræsentationsfradrag ligeledes for udgift til en reception i anledning af en 50-års fødselsdag. Det blev ved afgørelsen bl.a. henset til, at det udelukkende var forretningsforbindelser, der var indbudt og havde deltaget i receptionen.

I skd. 65.177 anerkendte Vestre Landsret fradragsret for udgiften ved en 60-års fødselsdagsfrokost på hotel, hvor der ud over skatteyderen og hans hustru deltog 71 personer, som udelukkende var forretningsforbindelser. Derudover havde skatteyderen haft en sammenkomst i sit hjem med 30 private gæster.

Sagen SKM2003.424.VLR. drejede sig om, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag for udgifter til en reception i anledning af hovedanpartshaverens 50-års fødselsdag som repræsentationsudgifter. Flertallet i landsretten lagde vægt på, at anledningen til receptionen var en privat begivenhed, og at der ifølge annoncen foruden forretningsforbindelser også var inviteret venner og bekendte. Under hensyn hertil og til at selskabet ikke i øvrigt havde påvist nogen konkret forretningsmæssig begrundelse for receptionen, blev ministeriet frifundet. (Dissens ved Vestre Landsret for at give selskabet medhold).

Ved SKM2008.623.VLR stadfæstede Vestre Landsret byrettens dom SKM2007.822.BR, der vedrørte fradragsretten for udgifter til henholdsvis en reception og en middag afholdt i forbindelse med virksomhedens grundlæggers 60 års fødselsdag. Sagsøgeren gjorde bl.a. gældende, at receptionen havde til formål at præsentere nye ledelsesstrukturer i selskaberne, og at middagsarrangementet havde til formål at pleje personlige kontakter mellem ledelse og nøglemedarbejdere. Byretten fandt ikke, at sagsøgeren havde løftet bevisbyrden for, at arrangementerne væsentligst blev afholdt i en konkret, erhvervsmæssig anledning med karakter af kommerciel gæstfrihed. Retten fandt, at Landsskatteretten med rette havde anset udgifterne for et løntillæg til grundlæggeren, der kunne fradrages af sagsøgeren.

SKM2007.823.BR. vedrørte fradragsretten for udgifter til en reception afholdt i forbindelse med en 60 års fødselsdag. Skatteyderen, der fyldte 60 år, var hovedaktionær i et aktieselskab, der tillige var kommanditist i et kommanditselskab. Udgiften til fødselsdagen var fordelt mellem aktieselskabet og kommanditselskabet, ligesom skatteyderen af egen lomme afholdt 75.000 kr. af udgiften på ca. 235.000 kr. Skatteyderen anførte under sagen, at formålet med receptionen var at offentliggøre et forestående generationsskifte. Byretten gav skatteministeriet medhold i, at udgifterne til annoncering af receptionen hverken var fradragsberettigede repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, eller fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, ligesom de øvrige udgifter til receptionen heller ikke var repræsentationsudgifter. Byretten fandt videre, at de af selskabet afholdte udgifter var udlodning til skatteyderen i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A.

Er sammenkomsten arrangeret for personalet, og har kun et mindre antal forretningsforbindelser deltaget, er der dog tale om en intern sammenkomst med fuldt fradrag for den del af udgifterne, der vedrører personalet. Har enkelte slægtninge og private venner deltaget i sådanne sammenkomster, kan udgifterne til deres deltagelse ikke fratrækkes.

SKM2003.204.ØLR. To selskaber afholdt et 25-års jubilæumsarrangement. Blandt deltagerne var en lang række selvstændige ejendomsmæglere med deres personale, de to selskabers personale og eksterne forretningsforbindelser. De selvstændige ejendomsmæglere drev via de to selskaber en ejendomsmæglerkæde. For at være med i kæden skulle ejendomsmæglerne eje aktier i moderselskabet. En række funktioner var placeret i det ene af de to selskaber.

Østre Landsret fandt, at jubilæumsarrangementet for så vidt angår de deltagende ejendomsmæglere med personale og ledsagere ikke havde karakter af repræsentation men af en velfærdsforanstaltning, der sigtede mod at forbedre arbejdsmiljøet, arbejdsklimaet og samhørigheden mellem medarbejderne mv. i koncernen, og derfor havde intern karakter. Denne del af udgifterne var derfor ikke repræsentation, men kunne fratrækkes fuldt ud. For så vidt angår den del af udgifterne, der kunne henføres til forretningsforbindelserne, var der tale om repræsentationsudgifter. Henset til at der deltog et relativt lille antal forretningsforbindelser - under 10% af de samlede deltagere - fandtes dette forhold ikke at kunne ændre ved, at det samlede arrangement havde en intern karakter.