| Udgangspunktet for afskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter på blandet benyttede bygninger fastlægges i AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 2. Hvor en sådan udgift direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, kan hele udgiften afskrives efter AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 2. Modsætningsvis indebærer AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 2, at en udgift til ombygning eller forbedring, der ikke vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen, ikke kan afskrives. Udgifter til ombygning og forbedring, der ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den ikke afskrivningsberettigede del, kan jf. AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 3, afskrives efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og bygningens samlede etageareal. Når udgifter til ombygning omfattes af AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 3, fører dette ikke til, at der skabes et nyt interval for afskrivning efter § 19, stk. 1, på den oprindelige bygning. I stedet skabes et særskilt afskrivningsgrundlag for ombygningen/forbedringen. For udgifter til ombygning og forbedring omfattet af AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 3, finder reglerne om opdeling af anskaffelsessummen i AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 1, tilsvarende anvendelse. I SKM2004.49.LSR godkendtes alene forholdsmæssig afskrivningsret efter AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 3, på ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende fællesarealer i et indkøbscenter, der både anvendtes til afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede formål. Bestemmelserne i AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis ombygnings- eller forbedringsudgiften ønskes fradraget efter bestemmelsen i AL (afskrivningsloven) § 18, stk. 2, om straksfradrag, se E.C.4.4.4 Straksfradrag. Bestemmelsen i AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 5, er uden betydning for adgangen til at afskrive på udgifter til ombygning eller forbedring, der ikke direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af ejendommen, idet sådanne udgifter, uanset om der er ejerboligfordeling på ejendommen eller ej, og uanset om der er aftalt nogen overdragelsessum for boligen eller ej, skal fordeles efter forholdet mellem etagearealerne. Det bemærkes, at AL (afskrivningsloven) § 19 også fastlægger afskrivningsgrundlaget for bygninger, der er anskaffet før indkomståret 1999, samt for ombygnings- og forbedringsudgifter, der er afholdt før indkomståret 1999. Det betyder, at ombygnings- og forbedringsudgifter afholdt før indkomståret 1999 skal fordeles mellem den afskrivningsberettigede del og den ikke afskrivningsberettigede del af bygningen. Det betyder endvidere, at den del af bygningens anskaffelsessum, der kan henføres til ejerboligen, i tilfælde hvor der er foretaget en ejerboligfordeling, skal udgå af den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen for indkomståret 1999. Ved anvendelse af AL (afskrivningsloven) § 19, stk. 5, på en sammenbygget bygning anskaffet før 1. januar 1999 skal der ved opgørelsen af anskaffelsessummen ikke tages hensyn til, at eventuelle forbedringsudgifter vedrørende stuehusdelen kan have forskudt værdiforholdet mellem stuehusdelen og driftsbygningsdelen i forhold til forholdene på anskaffelsestidspunktet. Dette følger af SKM2004.285.LSR. |
