Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2012-1
<< indholdsfortegnelse >>

Q.3.4 Momsgrundlaget

Efter momslovens § 67 c er afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67 a, rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den rejsende til gode.

Bestemmelsen finder anvendelse fra 1. januar 2011.

De indkøb mv. af varer og ydelser, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger til gengæld hverken til fradrag eller godtgørelse af købsmoms, se Q.3.7.

Når et rejsebureau udfører transaktioner for et samlet vederlag, der omfatter både transaktioner, omfattet af fortjenstmargenordningen, og transaktioner vedrørende andre varer og tjenesteydelser, skal virksomheden med henblik på at fastsætte værdien af de tjenesteydelser, der er omfattet af fortjenstmargenordningen, efter momsbekendtgørelsens § 95 i reducere det samlede vederlag for transaktionen med et beløb svarende til markedsværdien af transaktioner vedrørende andre varer og tjenesteydelser, eller hvis en sådan ikke findes, en værdi fastsat på grundlag af rejsebureauets faktiske omkostninger til disse transaktioner.

Når et rejsebureau udfører transaktioner, omfattet af fortjenstmargenordningen, der omfatter såvel køb af tjenesteydelser udført inden for EU som køb af ydelser udført uden for EU, skal virksomhedens samlede fortjenstmargen i forbindelse med fortjenstmargenordningen efter momsbekendtgørelsens § 95 j fordeles i forholdet mellem værdien af ydelser udført indenfor EU og værdien af ydelser udført udenfor EU.

Direkte kommer den rejsende til gode

Rejsebureauets faktiske omkostninger til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af varer og ydelser, der direkte kommer den rejsende til gode, omfatter således de indkøb af varer og tjenesteydelser, som forbruges af den rejsende.

Derimod er rejsebureauets indirekte omkostninger ikke omfattet.

Det gælder f.eks. indkøb af inventar, leje/køb af lokaler, administration og reklame. Rejsebureauet kan fratrække den betalte moms af disse omkostninger efter momslovens almindelige regler. Se Q.3.7.

Eksempler på indirekte omkostninger:

  • Brochurer
  • Reklame i dagblade, magasiner og TV m.v.
  • Rejseudgifter f.eks. i forbindelse med inspektion af faciliteter på destination
  • Administration (telefon, køb/leje af edb-udstyr, software m.m)
  • Revisor og advokatbistand
  • Finansielle ydelser
  • Provisioner til agenter
  • Udgifter til repræsentanter i lufthavne og på destination, f.eks. guider
  • Betalinger til rejsegarantifonden

Særligt med hensyn til guider bemærkes det, at allerede fordi egne ansatte, fx. guider, rejseledere m.fl., ikke opfylder kravet om, at der skal anvendes leveringer fra tredjemand, er egne guideydelser m.v., som udgangspunkt ikke omfattet af særordningen. Ydelserne anses imidlertid som indirekte omkostninger, medmindre ydelsen efter en konkret vurdering må anses som en selvstændig hovedydelse. Guideydelsen vil kun udgøre en selvstændig hovedydelse, hvis den for kunden udgør et mål i sig selv, og ikke alene er et middel til at udnytte bureauets øvrige ydelser på de bedste mulige betingelser. Se evt. Q.3.6 og Den juridiske vejledning, D.A.4.1.5 Levering af ydelser .

Skatterådet fandt i SKM2009.233.SR, at de guideydelser, som spørger leverer til rejsebureauer, skal behandles som en selvstændig ydelse, hvis hovedindhold består af fortællinger og foredrag om kulturelle, historiske og øvrige seværdigheder, der efter de konkrete omstændigheder er momsfritaget som kunstnerisk virksomhed. Skatterådet lægger ved sin bedømmelse vægt på, at de uddannede turistførere (rejseledere), der udfører guideydelserne selv forfatter teksterne til de enkelte foredrag og fortællinger, og at turistførerne har en høj grad af frihed i udformningen heraf, således at disse giver en personlig fortolkning af kultur, historie mv. for de enkelte seværdigheder.

Værdien af tilsvarende ydelser, som dem, der er omhandlet i Skatterådets bindende svar, der præsteres af rejsebureauets egne ansatte til brug for rejsebureauets salg af rejsetjenesteydelser, skal behandles efter momslovens almindelige regler. Se Q.3.6 om egne ydelser.

Skatterådet har i SKM2010.838.SR bekræftet, at den af spørger egenproducerede guideydelse ikke skal medtages ved opgørelsen af fortjenstmargenen efter de nye momsregler gældende fra 1. januar 2011. Skatterådet har endvidere bekræftet , at den af spørger egenproducerede guideydelse er momsfri, når guideydelsen er af samme karakter, som guideydelserne behandlet i SKM2009.233.SR, og når leveringsstedet er i Danmark.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.