| Efter LL (ligningsloven) § 11 kan underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (som et ligningsmæssigt fradrag), såfremt der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn. Det er endvidere en betingelse, at barnet ikke opholder sig hos bidragyderen. Fradragsretten omfatter alene bidrag, som den skattepligtige er forpligtet til at udrede i henhold til bidragsresolution eller bindende aftale. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, og kun i det omfang bidraget overstiger et beløb svarende til det tillæg, der fastsættes i henhold § 4, stk. 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Dvs. at der i er fradrag for beløb, der overstiger 137 kr. pr. måned. I 2010 er der fradrag for beløb, der overstiger 134 kr. pr. måned. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige og personlige indkomst i det omfang, de overstiger det af Pensionstyrelsen fastsatte normalbidrag, jf. afsnittene A.A.5.1 Diverse indtægtsarter og A.B.6 Underholdsydelser, legater m.v.. Efter praksis gælder i anledning af separation og skilsmisse, at bidrag skal være betalt og forfaldne for at kunne fradrages. Samme praksis antages også at gælde for bidrag til børn født uden for ægteskab.
Også bidrag vedrørende tidligere år, som er betalt i det til grund for ansættelsen liggende indkomstår, kan fradrages, LSRM 1963.168.
I LSRM 1977.86 blev der nægtet fradrag for en særlig underholdsydelse til et barn uden for ægteskab. Den blev givet i form af en nedsættelse i lejen vedrørende en ejendom, der af faderen var udlejet til barnets moder. Da nedsættelsen, som skulle vare så længe barnet var under uddannelse, var indrømmet ved en påtegning på lejekontrakten, fremtrådte den som en begunstigelse af moderen og var således ikke fradragsberettiget som underholdsydelse til barnet.
LSRM 1980.179 omhandler underholdsbidrag til to uden for ægteskab fødte børn, der havde ophold henholdsvis hos faderen og moderen, som havde aftalt at yde bidrag til det hos den anden værende barn med et beløb svarende til det til enhver tid gældende skattemæssige personfradrag. Efter Landsskatterettens opfattelse er der ikke grundlag for at nægte fradrag for sædvanligt underholdsbidrag, selv om bidragene helt eller delvis udredes ved gensidig modregning. På den anden side kunne gensidige aftaler om underholdsbidrag i et tilfælde som det foreliggende ikke tillægges bindende virkning for indkomstopgørelsen. Under hensyn hertil og til de foreliggende oplysninger om bidragsmyndighedernes sædvanlige praksis med hensyn til fastsættelsen af normalbidrag fandt Landsskatteretten, at de omhandlede fradrag med rette var begrænset til normalbidragene.
Om modregning af krydsende bidrag, se afsnit A.F.4.1 Bidrag i anledning af separation eller skilsmisse - LL § 10, stk. 1.
Bidrag, der efter pålæg i medfør af § 19 i lov om børns retsstilling udredes af en fader til et barn uden for ægteskab til dækning af udgifter ved fødslen og til moderens underhold omkring fødslen, kan ikke fratrækkes, da sådanne ydelser betragtes som bidrag til moderen (og ikke til barnet).
I LSRM 1965.69 blev en skatteyder nægtet fradragsret for et beløb, som han havde måttet udrede ifølge en kautionsforpligtelse for en søns underholdsbidrag til dennes uden for ægteskab fødte barn. Se også LSRM 1966.66.
Beløb, som det i medfør af lov om social service § 52 pålægges forældre at betale for deres børns ophold på døgninstitutioner for børn og unge, kan ikke fradrages, jf. LSRM 1979.50 om et barn, som af det offentlige var blevet anbragt i privat døgnpleje, hvor forældrebetalingen heller ikke kunne fradrages. |
