Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.A.5.1 Diverse indtægtsarter

Børn er selvstændigt skattepligtige, jf. KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 1. Det gælder uanset, om de er hjemmeboende eller ej.

Afgørende for, om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet, er, hvem af parterne, der har et retligt krav på ydelsen.

Skattepligtig børnepension m.v.Følgende ydelser beskattes hos barnet:

  • børnepension efter § 14, stk. 2 i lov om tjenestemandspension
  • børnepensionstillæg til egenpension efter § 14, stk. 1 i lov om tjenestemandspension
  • årlig rente efter § 22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre
  • løbende årlige ydelser, der er tillagt et barn efter § 21 i lov om arbejdsskadesikring
  • børnepension fra private pensionskasser, skd.1971.15.11.

Børnetilskud m.v. er skattefrieFølgende ydelser er skattefrie:

  • børnetilskud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 14
  • forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 14
  • særlige bidrag i anledning af dåb og konfirmation, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 14
  • børne- og ungeydelse for børn og unge under 18 år, jf. lov om en børnefamilieydelse § 1, stk. 1 og 2
  • ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, jf. LL (ligningsloven) § 7, nr. 9.

Underholds-

bidragLL (ligningsloven) § 10, stk. 1, vedrører bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation. Ifølge LL (ligningsloven) § 10, stk. 3 finder bestemmelserne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underholdsbidrag under forældrenes faktiske adskillelse.

LL (ligningsloven) § 11, stk. 1, vedrører underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab.

Bidragene til underhold af et barn medregnes kun til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag, jf. LL (ligningsloven) § 10, stk. 1, 4. pkt. og LL (ligningsloven) § 11, stk. 1, 2 pkt.

Normalbidraget består af summen af et grundbeløb og et tillæg. Normalbidraget reguleres én gang om året pr. 1. januar. Fra 1. januar 2011 udgør det månedlige normalbidrag pr. barn 1.193 kr. ( 14.316 kr. årligt). Normalbidraget består af et grundbeløb på 1.056 kr. og et tillæg på 137 kr. Se også afsnittene A.B.6.1 Underholdsbidrag i anledning af separation eller skilsmisse, A.B.6.2 Krav ved fusion og omstrukturering af selskaber mv. og A.B.6.3 Bidrag til børn født uden for ægteskab.

Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år medregnes dog altid til barnets skattepligtige indkomst, selvom det ikke overstiger normalbidraget, jf. TfS 1999, 236 LSR.

Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb i forbindelse med dåb og 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb i forbindelse med konfirmation, jf. LL (ligningsloven) § 10, stk. 1, 5. pkt. og LL (ligningsloven) § 11, stk. 1, 3. pkt.

Forbud i love uden for skattelovgivningen om beskæftigelse af børn ved erhvervsarbejde udelukker ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat af løn indtjent i strid med dette forbud, se LSRM 1974,75 LSR. (TfS 1985,216)

Ved lov om ændring af lov om arbejdsmiljølov (lov nr. 458 af 12. juni 1996) har Folketinget gennemført et EU-direktiv om beskyttelsen af unge på arbejdspladsen. Det er derfor ikke muligt for børn under 13 år at påtage sig lønnet arbejde. Der udsendes derfor ikke automatisk forskudsopgørelser med en registreret A-indkomst til børn, der ikke vil være fyldt 13 år i forskudsåret. Det er kun A-indkomsten, som nulstilles ved den ordinære forskudsregistrering - alle øvrige kendte indkomst- og fradragsbeløb vil blive medtaget på normal vis. Ved anmodningen om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et barn under 13 år, skal told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt udstede et skattekort, dog skal told- og skatteforvaltningen underrette politiet i tilfælde af mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Der udstedes automatisk et skattekort til barnet, det år barnet fylder 15 år.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de mindreårige kun finde sted, hvis arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt at foretage en skønsmæssig fordeling af vederlagene mellem forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos forældrene, jf. TfS 1985,216 LSR. Se også Østre Landsrets dom af 26. september 1983 (skd.1984.69.212).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.