A.F.2.8 Skuespillere, kunstnere og artister
Lønmodtagere | Skuespillere m.fl., som er lønmodtagere og afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, kan foretage fradrag for disse udgifter i den skattepligtige indkomst, jf. SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Fradrag indrømmes dog kun for udgifter, der overstiger en bundgrænse, der i >2011< er 5.500 kr., jf. LL (ligningsloven) § 9, stk. 1 Lønmodtageren må dokumentere eller sandsynliggøre, at udgiften har været nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. afsnit A.F.1 Generelle fradrag for lønmodtagere. En operasanger, som var lønmodtager og arbejdede free-lance, kunne foretage fradrag for dokumenterede rejseudgifter til foresyngninger, da denne aktivitet var en nødvendig følge af selve arbejdets karakter, jf. TfS 1995, 235 LSR.
Det er ikke muligt at beskrive, hvilke udgiftstyper, der generelt er fradragsberettigede, idet det i hvert eneste tilfælde vil være nødvendigt at foretage en vurdering af den pågældendes baggrund for at afholde udgiften. Der kan gives fradrag, hvis det i forbindelse med et engagement er nødvendigt at afholde udgifter til rekvisitter og påklædning, der ikke er dagligdags og ikke kan anvendes privat, f.eks. stylter, balletsko og særlig teatermake-up. Skuespillere m.fl. vil ofte kunne foretage fradrag for udgifter til påklædning, make-up, musikanlæg, redskaber m.v. I alle tilfælde må det dog konkret vurderes, om disse udgifter er helt eller delvist private. Se nærmere om fradrag for arbejdstøj - også for denne persongruppe - i afsnit A.F.1.17 Arbejdstøj.
Skuespillere m.fl., som er lønmodtagere, har ligeledes mulighed for at foretage standardfradrag for rejseudgifter efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7. Der henvises til afsnit A.F.1.1 Rejseudgifter om fradrag for rejseudgifter samt til afsnit A.F.2.6 Musikere om musikeres fradrag.
Hvis der er tale om et længerevarende engagement, der medfører, at skuespilleren m.fl. må tage ophold ved det midlertidige arbejdssted, er der mulighed for fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse, i det omfang betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. afsnit A.F.1.2 Fradrag for udgifter til dobbelt husførelse.
I SKM2007.413.SR bekræftede Skatterådet, at en professionel fodboldspiller skulle beskattes af et beløb, som den købende fodboldklub havde betalt til en spilleragent. Da agenten varetog spillerens interesser, blev beløbet anset som betaling af spillerens udgifter. Fodboldspilleren havde dog fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6 a og ligningslovens § 9, stk. 1. |
Selvstændige kunstnere m.fl. | Selvstændigt erhvervsdrivende kunstnere, artister m.fl. kan opnå fradrag for driftsudgifter efter bestemmelsen i SL (statsskatteloven) § 6, litra a, i den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 1 og 11. Fradraget forudsætter således, at det kan dokumenteres, at de pågældende udgifter har været afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indtægten. Desuden skal udgifternes størrelse dokumenteres. I SKM2007.518.ØLR, blev en sangerinde fra et poporkester ikke anset for berettiget til fradrag for udgifter til scenebeklædning og kosmetik udover det af skattemyndighederne skønsmæssigt godkendte fradrag. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om merudgifter. Højesteret har stadfæstet Landsrettens dom, jf. SKM2010.549.HR. Om fradrag for arbejdstøj - også for denne persongruppe, se afsnit A.F.1.17 Arbejdstøj.
Selvstændige kunstnere m.fl. har mulighed for at foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter, jf. LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 8, samt SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT, pkt. 4.1. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|