A.F.1 Generelle fradrag for lønmodtagere | Under dette afsnit behandles en række fradrag, som kan foretages af alle eller større grupper af lønmodtagere. Afsnit A.F.2 Fradrag for specielle persongrupper. behandler derimod fradrag for særlige lønmodtagergrupper.
Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst, jf. SL (statsskatteloven) § 6, litra a. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.
Lønmodtagerudgifter kan som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau), jf. LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, 1. pkt.
Denne bundgrænse gælder ifølge LL (ligningsloven) § 9, stk. 2, dog ikke lønmodtageres fradrag for:
- udgifter til kost og logi på en rejse, jf. LL (ligningsloven) § 9 A,
- udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdssted, jf. LL (ligningsloven) §§ 9 C og D,
- befordringsudgifter efter § 9 B, stk. 4,
- kontingenter til fagforeninger, jf. LL (ligningsloven) § 13,
- udgifter til kost og logi ved dobbelt husførelse efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a,
- udgifter til arbejdsløshedsforsikring, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49, stk. 1,
- bidrag til efterlønsordningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 A, stk. 1 og
- bidrag til fleksydelsesordningen, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 49 B, stk. 1.
Fradrag for underholdsydelser, jf. afsnit A.F.4 Fradrag for løbende ydelser, og fradrag for gaver til almenvelgørende og almennyttige foreninger mv., jf. A.F.5, er heller ikke omfattet af bundgrænsen. Tilsvarende gælder for udgifter, der knytter sig til indtægter, der ikke er modtaget som led i et lønmodtagerforhold, jf. A.F.2.7 om nævninge og domsmænd.
Skattepligtige, der er lønmodtager i et selskab, hvori de ejer aktier eller anparter, behandles som andre lønmodtagere med hensyn til fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet. |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|