A.D.1.3 Debitors misligholdelse

Renteindtægter skal som hovedregel medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Hvis det senere viser sig, at renten ikke bliver betalt, kan beløbet fradrages i det indkomstår, hvori det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig.

Denne særlige nedskrivningsadgang gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet. Det er endvidere en betingelse, at den manglende betaling kan karakteriseres som misligholdelse, og at betaling ikke har fundet sted før tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Har den skattepligtige opnået udsættelse med indgivelse af selvangivelsen forlænges fristen for modtagelse af betalingen tilsvarende.

Personer, der fordeler deres renteindtægter efter periodiseringsprincippet i LL (ligningsloven) § 5, stk. 5, kan ikke benytte sig af den nævnte nedskrivningsadgang, men skal indtægtsføre renterne, selv om disse ikke er betalt, jf. LL (ligningsloven) § 5A, 3. pkt. Først på det tidspunkt, hvor renterne efter en konkret vurdering må anses for helt eller delvis uerholdelige, kan renterne fradrages.

Når et rentebeløb, der er nedskrevet efter LL (ligningsloven) § 5 A, bliver betalt, medregnes det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet betales. Ophører kreditors fulde skattepligt imidlertid som følge af fraflytning på et tidligere tidspunkt, medregnes tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Tilgodehavendet skal medregnes efter dets værdi. Dette betyder, at tilgodehavendet kan medregnes med et lavere beløb end dets pålydende, eventuelt til 0, hvis det må antages, at skyldneren er helt eller delvis ude af stand til at betale.

I SKM2010.280.ØLR fandt landsretten, at skatteyderen skulle beskattes af renteindtægter, som fremgik af en korrigeret refusionsopgørelse udarbejdet af køberens advokat i forbindelse med skatteyderens salg af fast ejendom i 2002. Landsretten lagde til grund, at renteindtægterne var forfaldne til betaling i 2002, at der ikke var sket betaling af renterne inden for fristen for rettidig selvanfgivelse for det pågældende indkomstår, og at skatteyderen ikke havde sandsynliggjort, at den manglende betaling skyldes misligholdelse fra skyldnerens side. Betingelserne i LL (ligningsloven) § 5A, stk. 1, for at nedskrive de forfaldne, men ikke betalte renteindtægter til 0 kr. i indkomståret 2002 var derfor ikke opfyldt.

Om debitors fradrag, se A.E.1.1.2 Renten skal være forfalden.