A.A.1.3.2 LL §§ 7 A-Ø

Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den skattemæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i AL (afskrivningsloven) § 40. Hvis det overtagende pengeinstitut ikke har valgt international sambeskatning, gælder dette dog kun, i det omfang den skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet.

I forbindelse med en skattepligtig overdragelse kan Værdiansættelsesnævnet, jf. § 244 i lov om finansiel virksomhed, fastsætte den skattemæssige værdi af et nødlidende pengeinstituts udlån og garantier.

Den skattemæssige værdi af aktiverne skal fastsættes til handelsværdien. Ved beregningen af værdien af goodwill er det nødvendigt først at opgøre værdien af de øvrige aktiver. Den del af købesummen, som ikke kan henføres til de øvrige aktiver, udgør herefter værdien af goodwill.

Se også lovbemærkningerne til lov nr. 576 af 6. juni 2007 § 10.

>Ved lov nr. 341 af 27. april 2011 er indsat en bestemmelse om, at værdien af en garanti stillet efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og regler fastsat i medfør heraf ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst (Fornyelsesfonden).<

>Den tidligere bestemmelse i LL (ligningsloven) § 7 C er ophævet ved< lov nr. 515 af 7. juni 2006 § 13, nr. 5, med virkning fra den 1. januar 2007. Om bestemmelsen se Ligningsvejledningen; Almindelig del, 2006-4.

Den del af udgifterne, som svarer til de skattefri tilskud mv., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. Om ydelsesstøttens fordeling se SKM2005.480.LSR.

Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst. Se i øvrigt LV erhvervsdrivende afsnit E.B.6.6 Skattefri tilskud og E.K.1.4 Tilskud.

Lov om sanering blev ophævet den 31. december 1984, men bl.a. § 64 c bevarede sin gyldighed for så vidt angik saneringsplaner, der var vedtaget inden denne dato, og senere ændringer i eller tillæg til disse planer.Tilskud af den nævnte art anses for et tillæg til den ekspropriationserstatning, der udredes i forbindelse med afståelsen af ejendommen. Når en andelsboligforening afstår foreningens ejendom i forbindelse med kondemnering, er tilskuddet derfor efter de gældende regler skattefrit for andelsboligforeningen, jf. § 11 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Det er forudsat i de pågældende lovbestemmelser, at andelsboligforeningen afregner med de enkelte andelshavere. Når erstatningssummen overdrages til andelshaverne, har der tidligere i visse situationer været tale om beskatning efter reglerne om udlodning af midler fra et selskab til indskydere i dette, jf. bl.a. reglerne i ligningslovens §§ 16 A og 16 B. Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 G er denne udlodning af erstatningssummen i alle tilfælde skattefri for andelshaverne.

Som led i skibsværftsaftalen har Danmarks Skibskreditfond kunnet udstede indeksobligationer til finansiering af nybygning eller ombygning af skibe kontraheret inden udgangen af 1993 og leveret inden udgangen af 1996. Dele af skibsværftsaftalen er forlænget ved lov nr. 209 af 28. april 1993 med senere ændringer. Loven er dog ophævet ved bekendtgørelse nr. 185 af 7. marts 2008.

Indeksobligationerne har en pålydende rente på enten 2,5 pct. p.a. eller 4 pct. p.a. Låntager, dvs. reder eller eventuelt anpartshaver, forpligtes alene til at betale renter og afdrag på basis af en indeksregulering, der svarer til en årlig inflation på 3 pct. for 2,5 pct.s obligationer, idet omkostningerne ved en eventuel indeksregulering herudover vil blive dækket af staten. For 4 pct.s obligationers vedkommende dækker staten på tilsvarende vis omkostninger ved en eventuel indeksregulering ud over 1,5 pct. Efter ligningslovens § 7 I fritages det indekstillæg, som staten således eventuelt skal betale, for beskatning hos låntager.

Ifølge LL (ligningsloven) § 7 K, stk. 4, er legater indkomstskattefri, hvis de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier. Se nærmere LVA afsnit A.B.6.5.2 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde.

Ifølge LL (ligningsloven) § 7 K, stk. 5, er legater indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland. Ligningsrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande, jf. LVD afsnit D.F.3 Stipendiater fra udviklingslandene.

Godtgørelser, der udbetales af Hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i Hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet, jf. LL (ligningsloven) § 7 M, stk. 2. Se nærmere LVA afsnit

Uanset at frivillige ulønnede eller frivilligt ulønnet Hjemmeværnspersonel omfattet af ligningslovens § 7 M, stk. 1 og 2, får stillet multimedier omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses vedkommende fortsat for ulønnet, og er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende multimedier. Har en person, der er omfattet af den nævnte personkreds fået stillet multimedier til rådighed, kan der ikke også udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser. Har en frivillig ulønnet eksempelvis fået stillet en telefon til rådighed, kan vedkommende ikke samtidig få skattefri godtgørelse for udgifter til telefonsamtaler, men derimod godt modtage andre af de skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 7 M, som er fastsat af Skatterådet.

Se nærmere LVA afsnit A.B.1.9.4 Multimedier - telefon, computer og datakommunikation.

LL (ligningsloven) § 7 O, stk. 1, nr. 2, vedrører beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24. Bestemmelsen er uændret i forhold til den oprindelige bestemmelse i § 2, nr. 11, i lov om særlig indkomstskat. Bestemmelsen vedrører ifølge bemærkningerne til loven opløsning eller bortfald af pensionsordninger, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Der kan f.eks. være tale om pensionsordninger, som et udenlandsk firma har oprettet i et udenlandsk pensionsinstitut for sine udenlandske ansatte. Bonus, der tilbagebetales til firmaet, er skattepligtig for dette i medfør af statsskattelovens almindelige regler om opgørelse af indkomst. Beløb, der tilfalder firmaet, hvis pensionsordningen opløses eller bortfalder, er ikke omfattet af statsskattelovens indkomstbegreb. Det er derfor nødvendigt med en særlig beskatningshjemmel.

Vedrørende de øvrige indkomster se nærmere herom LVA afsnit A.B.7.4.1 (stk. 1, nr. 1) A.B.4.3.1.1 (stk. 1, nr. 3) og E.B.7 Ekstraordinær stor indkomst - LL § 7 O, stk. 1, nr. 4 (stk. 1, nr. 4).

Endvidere medregnes ikke beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.

Udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der henvises i øvrigt til Processuelle regler på SKATs område afsnit K.

Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes heller ikke til den skattepligtige indkomst, jf. LL (ligningsloven) § 7 S, stk. 2.

Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i LL (ligningsloven) § 7 S, stk. 1 eller 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i LL (ligningsloven) § 7 S, stk. 1 eller 2. Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen, jf. LL (ligningsloven) § 7 S, stk. 4.

De erstatningsydelser, der er kendskab til, er følgende:

1. Engangsudbetalinger fra en schweizisk fond til trængende ofre for Holocaust under Anden Verdenskrig.
2. Udbetalinger fra såkaldte "sovende konti" fra Schweiz (konti, der er oprettet inden 9/5 1945 og har stået urørt siden da).
3. Erstatninger fra fonde stiftet af schweiziske banker m.m.
4. Udbetalinger fra den norske stat til personer, som i Norge blev ramt af antijødiske tiltag under Anden Verdenskrig.
   

Listen er ikke dog udtømmende. Som eksempler på overgreb kan nævnes

personlig forfølgelse

konfiskationer af deponerede værdier, som ikke er blevet tilbagebetalt eller tilbageleveret

personen har været frarøvet andre personlige rettigheder.

Flere lande, organisationer, fonde m.v. er begyndt at udbetale disse erstatninger, fortrinsvis til jøder. Loven indeholder dog ikke nogen begrænsning med hensyn til de ofre, som får erstatning for nazistiske overgreb. Dvs. at også ofre, som har været forfulgt på grund af deres politiske overbevisning, nationalitet, race m.m. kan være omfattet af skattefriheden.Ved afgørelsen af, om en udbetaling falder ind under reglerne, lægges der vægt på, at ordningerne ikke favoriserer personer på grund af tilhørsforhold alene, men at det er afgørende, hvad personerne, der modtager engangsydelserne, har været udsat for under Anden Verdenskrig, såsom personlig forfølgelse, tvangsarbejde eller konfiskation af ejendom. Skattefritagelsen omfatter både de udbetalte beløb og påløbne renter samt tilbageførelse af fast ejendom og andre tilbageførelser af værdier. Bestemmelsen er objektivt formuleret. Dette indebærer, at der ikke skal søges om tilladelse. Det er ligningsmyndighederne, der skal påse, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Ikke alle modtagere af uddelinger er skattepligtige heraf. Bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 7 V retter sig derfor alene mod de modtagere af uddelinger, der er skattepligtige heraf. Som et eksempel på modtagere, der ikke beskattes af uddelinger, er foreninger m.v. omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Tilskuddet bliver således skattefrit for den private bygherre, der modtager tilsagn om tilskud til etablering af støttede private ungdomsboliger. Ved bestemmelsen ændres der ikke ved de almindelige regler, hvorefter indtægter fra fast ejendom er skattepligtige. Det fremgår af LL (ligningsloven) § 7 X, stk. 2, at ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet. Anskaffelsessummen anvendes ved avanceopgørelsen, hvor fortjenesten opgøres efter de almindelige regler herom som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.Efter bestemmelsen vil en næringsdrivende med salg af fast ejendom ved et efterfølgende salg af ejendommen få nedsat den nominelle anskaffelsessummen med tilskuddet. Ved en avanceopgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven vil det efter bestemmelsen være den kontantomregnede anskaffelsessum, der reguleres med værdien af tilskuddet. Bestemmelsen er indsat for at imødegå den situation, at en skattepligtig både får et tilskud til etablering af private støttede ungdomsboliger og senere, når ejendommen sælges, kan få et tab, som kan anvendes til modregning eller fremførsel efter de almindelige regler herom. Konstaterer den skattepligtige et tab, kan tabet modregnes i anden tilsvarende gevinst efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. De skattepligtige, der er næringsdrivende, kan fremføre et eventuelt underskud til senere indkomstår efter de almindelige regler herom.

Ifølge § 7 Y, stk. 2, kan en forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, overdrage betalingsrettigheder med en pålydende værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren uden skattemæssige konsekvenser for forpagteren og bortforpagteren, hvis overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C. Ved aftaler indgået inden den 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) har forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære forpagter), finder reglerne i stk. 2, 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den primære forpagter. Bestemmelsen er i sin nuværende formulering indsat ved lov nr. 1386 af 20. december 2004, § 4, nr. 1, og har virkning fra 1. januar 2005. Bestemmelsen er trådt i kraft den 6. oktober 2005, jf. bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. Loven har virkning fra den 1. januar 2005, dog fra 1. januar 2003 for så vidt angår værdien af vederlagsfrit tildelte sildekvoter.