Danske Mejeriers Mælkeudvalg er bemyndiget af Direktoratet for FødevareErhverv til at administrere kvoteordningen. Det er til Mælkeudvalget, at der skal ansøges om eksempelvis overdragelse af kvote, førstegangstildeling af kvote til nystartede producenter samt køb og salg af kvote på kvotebørsen. Alle bedrifter med mælkekvoter er registreret i Mælkeudvalget. Mælkeudvalget opkøber mælken fra producenterne. Herefter sælges mælken til mejerierne. Mælkeudvalget betaler producenten en basispris for mælken, men udbetalingen foretages af mejeriet. Eventuel efterbetaling, markedstillæg mv., fastsat af de enkelte mejerier, er alene en sag mellem mejeriet og producenten.
Alle mælkeproducerende landmænd er tildelt en individuel mælkekvote, som svarer til den kvote, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2003, tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvoter.
Nogle producenter overskrider deres kvote, mens andre producenter ikke udnytter deres kvote fuldt ud. Den ikke-udnyttede såkaldte frimængde fordeles af Mælkeudvalget mellem de landmænd, der har overskredet deres kvote.
Mælkeudvalget betaler tillægsafgiften (superafgiften) til Direktoratet for FødevareErhverv, som sender afgiften videre til EU. Producenter, der er blevet afgiftspligtige, får modregnet tillægsafgiften i mælkeafregningen.
Tildeling, køb, salg og overdragelse af mælkekvoter sker efter bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. .
Køb og salg af mælkekvoter, som ikke handles sammen med den faste ejendom, sker via Mælkekvotebørsen. Der kan handles på Mælkekvotebørsen 4 gange årligt.
Værdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Se SKM2002.133.LSR.
En mælkekvote kan kun sælges fra en landbrugsejendom, der er bortforpagtet, hvis bortforpagteren skriftligt godkender afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren. Afstås en mælkekvote derfor i forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne. Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren, heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget i ophørssituationen.
Med denne skatteberegner, kan du beregne skatten for indkomståret 2015. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer.
En kreds af dommere i Højesteret og landsretterne holder altid med staten i skattesager
,, I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
Landsskatteretten tvunget til at fjerne kendelse fra afgørelsesdatabasen
,, Da kendelsen således giver en læser det indtryk, at min klient har erkendt at have gjort sig skyldig i et muligt strafbart forhold, anmodede jeg Landsskatteretten om at fjerne kendelsen fra Landsskatterettens afgørelsesdatabase.
,, At man alligevel forfulgte en så tvivlsom sag, hænger formentlig sammen med, at udfaldet af kontrolsagerne skulle bruges som løftestang for at få gennemført en ændring af skattekontrolloven, således at udlejningsbureauerne fremover skulle forpligtes til at indberette udlejernes lejeindtægter til SKAT. Se hertil lovforslag 75, 2010/1, fremsat af skatteministeren den 17. november 2010. Loven blev vedtaget som lov 1560/2010.
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
,, Betragter man de tilfælde, i hvilke skattemyndighederne har skiftet kurs, synes der at være en overvægt af tilfælde, hvor disse kursændringer af skattemyndighederne er blevet betegnet som »praksisændringer«. Betegnelsen rammer ikke altid plet.
,, Der var engang, hvor ministeren var herre i eget hus. Den tid er forbi. I dag må skatteministeren erkende, at EU-rettens regler til sikring af arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, skridt for skridt sætter stadigt snævrere grænser for, hvad han som minister kan tillade sig.
,, SKAT vidste udmærket, at kravene var forældede, men alligevel måtte jeg hele turen igennem Skatteankestyrelsen for at få medhold i det, der var åbenbart indlysende. Det er ekstremt frustrerende og totalt spild af tid og penge. Man er som almindelig borger elendigt stillet over for SKAT
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.