E.J.2.1 Afståelser omfattet af loven

Loven gælder for afståelse af alle typer af ejendomme bortset fra ejendomme, der er erhvervet som led i den pågældendes næring, se afsnit E.J.3 Næring.

Lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. er ophævet med virkning for afståelser af ejerlejligheder, der sker den 1. januar 2004 eller senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet skattepligtig efter den nævnte lov, se afsnit E.J.6 Ejerlejlighedsbeskatningsloven.

Fortjeneste ved afståelse af de nævnte ejerlejligheder, der ikke længere vil skulle beskattes efter ejerlejlighedsbeskatningsloven, vil så normalt være omfattet af reglerne i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven).

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i udlandet beskattes i Danmark, hvis ejeren er fuldt skattepligtig her til landet. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tilkommer beskatningsretten dog ofte det land, hvor ejendommen er beliggende.

Indenfor lovens regler er der dog forskelle på de beskatningsregler, der gælder for de enkelte typer af ejendomme.

Afståelse af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og sommerhuse (parcelhusreglen) er som hovedregel fritaget for beskatning, se afsnit E.J.1 Parcelhusreglen, EBL § 8.

For ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage samt for skovbrugsejendomme findes der en række særregler. Det samme gælder for ejendomme, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Se herom afsnit E.J.2.3 Særregler for landbrug m.v., skovbrug og blandet benyttede ejendomme.

For udlejningsejendomme finder reglerne om genanbringelse i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) §§ 6 A.6 C ikke anvendelse. Bemærk at de tidligere gældende regler om, at der dog kunne ske genanbringelse i udlejede ejendomme, der benyttedes til landbrug mv., som nævnt i VURDL § 33,, stk. 1 og 7, nu er ophævet ved § 5 i lov nr. 525 af 12/6 2009, jf. nærmere herom i afsnit E.J.2.6 Geninvestering.

Loven omfatter også ejendomme, der er blevet pålignet frigørelsesafgift efter de tidligere gældende regler, se nærmere herom i afsnit E.J.4 Frigørelsesafgift. For at undgå at ejendomme både pålignes frigørelsesafgift og indkomstskat, kan et beløb svarende til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift fratrækkes i den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen, jf. EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6, stk. 4.

Afståelse af retten til at indvinde et areals grusforekomster m.v. er en ejendomsafståelse, der er omfattet af loven, se afsnit E.J.5.4 Jordforekomster.

Hidtil er mælkekvoter behandlet sammen med den faste ejendom. Ved lov nr. 1386 af 20. december 2004 er der vedtaget nye regler for den skattemæssige behandling af visse mælkekvoter. Loven, der har virkning fra og med den 1. januar 2005, er trådt i kraft den 15. juni 2006. Se nærmere om de nye regler i afsnit E.J.2.3.1.3 Mælkekvoter.

TfS 1994, 339 LSR. En dispositionsret over 7 huse, som en skatteyder havde forbeholdt sig ved et tidligere salg af grunden, blev senere afhændet. Dispositionsretten fandtes at være en servitut på den solgte grund, hvorfor avancen ved salg af retten var omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

I LSRM 1983, 29 LSR blev ejeren af en ejendom anset for skattepligtig af en erstatning på 25.000 kr., som han modtog for aflysning af en servitut på naboejendommen. Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at en servitut af den omhandlede art skal tages i betragtning ved vurderingen af såvel den tjenende som den herskende ejendom, samt at formuegoder, der medtages ved ejendommens ansættelse til ejendomsværdi, også må betragtes som fast ejendom i relation til reglerne om fortjeneste ved afståelse. Dette måtte gælde, uanset om det kunne konstateres, om der konkret havde været taget hensyn til servitutten ved vurderingerne forud for aflysningen af denne. Landsskatteretten var enig i det anførte og beskattede den ved servitutaflysningen opnåede fortjeneste.

SKM2007.285.SR. Såfremt en køberet vedr. et grundstykke ikke udnyttedes af køberetshaver, ville meddelelse af køberetten ikke få andre skattemæssige konsekvenser hos køberetsgiver end beskatning af vederlaget. Såfremt køberetten blev gjort gældende, ville det i henseende til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 6 A, stk. 2, nr. 1, blive betragtet som om, at køberetsgiveren afstod ejendommen i det indkomstår, hvor køberetshaver havde gjort retten gældende.

>SKM2010.313.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et vindmølleselskabs betaling af et beløb benævnt "erstatning af rettighederne i henhold til nærværende aftale" i forbindelse med en aftale om overdragelse og udstykning af en jordlod samt efterfølgende opstilling af en vindmølle, hos lodsejeren skulle beskattes efter reglerne om forudbetalt leje. Erstatningen skulle i stedet beskattes efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Under henvisning til, at den påtænkte disposition ikke er tilstrækkeligt "bestemt" beskrevet, afviste Skatterådet at besvare spørgsmålet om, hvorvidt lodsejeren kunne genanbringe den opnåede avance.<

Godtgørelser eller erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger er indkomstskattepligtige, idet de betragtes som indtægter på linie med lejeindtægter.

De nye regler har virkning for afståelse eller opgivelse, der foretages den 4. marts 2005 eller senere. For så vidt angår afståelse eller opgivelse af kontrakter om ombygning af eller tilbygning til en bygning mv., har reglerne dog først virkning for afståelse eller opgivelse, der foretages den 12. maj 2005 eller senere.

Der henvises til afsnit E.J.2.12 Kontrakter om opførelse af bygning mv., ombygning af eller tilbygning til bygning mv., hvor de nye regler er nærmere beskrevet.