Danmark skal som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning ved anvendelsen af credit-metoden. Dog skal Danmark for så vidt angår indkomst som omhandlet i artikel 18, stk. 2 (ydelser i henhold til sociallovgivningen) og artikel 19 (offentlige hverv) ophæve dobbeltbeskatning ved anvendelse af exemption (ny metode). Danskere, der efter DBO'en har krav på nedsættelse af den tjekkiske/slovakiske skat, vil få nedsættelsen direkte ved kilden. Det vil sige, at der ikke vil være brug for særlige blanketter til tilbagesøgning af for meget betalt skat. Matching-credit bestemmelsen der blev indført ved protokollen af 11. september 1992 er ophørt med at have virkning fra og med 1999. |