Artikel 8. Skibs- og luftfart | Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Herved adskiller fordelingen af beskatningsretten sig væsentligt fra den fordeling, der sker i medfør af artikel 7 om fortjeneste ved forretningsvirksomhed. Der er for det første tale om en indsnævring af et foretagendes hjemstedsbegreb i henhold til art. 4, jf. art. 3, stk. 1, litra c) til kun at omfatte den virkelige ledelses sæde. Dernæst er der tale om en borteliminering af fast driftsstedsprincippet, jf. art. 5 og art. 7, stk. 1. Den stat, der huser ledelsens sæde, er i medfør af art. 8 tildelt beskatningsretten til foretagendets globale indkomst fra drift af skibe og luftfartøjer i international trafik. Kildestaten vil således enten kunne beskatte hele nævnte globalindkomst, hvis ledelses sæde er i kildelstaten eller slet ikke kunne beskatte nogen indkomst, hvis ledelsens sæde befinder sig udenfor kildestaten. Om bestemmelsen se i øvrigt TfS 1993, 475 DEP.
I de danske DBO'er omfatter artiklen ofte også fortjeneste ved containerleasing, som en international skibs- eller luftfartsvirksomhed oppebærer ved drift af supplerende eller lejlighedsvis karakter. Som eksempler kan nævnes den dansk-indiske og den dansk-egyptiske DBO.
Bestemmelsen omhandler først og fremmest fortjeneste som foretagendet har opnået ved transport af passagerer eller gods. Bestemmelsen omhandler dog også fortjenester på aktiviteter, som efter deres karakter har nær tilknytning til foretagendets transport af passagerer eller gods. Følgende hjælpevirksomheder anses efter kommentaren også for omfattet af bestemmelsen:
- salg af billetter på andre foretagenders vegne
- drift af busforbindelse mellem en by og dens lufthavn
- reklame og kommerciel propaganda
- lastbiltransport af varer mellem et lager og en havn eller lufthavn
- containerleasing af supplerende eller lejlighedsvis karakter i forhold til foretagendets internationale skibs- og luftfartsvirksomhed
- drift af et hotel udelukkende med det formål at yde overnatningsmulighed for transitpassagerer, hvis omkostningerne ved sådan service er indbefattet i billetprisen.
Bestemmelsen omfatter ikke fiskerivirksomhed, jf. forudsætningsvis SKM2004.117.ØLR |
|
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|