Hvis en skattepligtig har betalt skat i udlandet af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne, erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til: - den i udlandet betalte skat - dog højst
- den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den udenlandske indkomst.
Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde som nedslag i henhold til en creditoverenskomst, jf. afsnit D.C.3.6.2 Creditmetoden (alm.credit og matching-credit). Nedslaget må aldrig blive større end det skattebeløb, det pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Der kan således ikke gives fradrag for en skat, som den fremmede stat i strid med den gældende overenskomst med Danmark har opkrævet. Det tilkommer de danske skattemyndigheder i overensstemmelse med dansk skatteretspraksis at afgøre, om den fremmede stat har et ubetinget krav på skattebeløbet. Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører. En senere påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet. Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske regler er positiv, jf. LSR. 1984.174. Den udenlandske indkomst opgøres efter et nettoprincip jf. LL (ligningsloven) § 33 F, se afsnit D.C.3.4 Nettoprincip. Skatterådet fandt i SKM2008.910.SR, at der skulle indrømmes lempelse for udenlandsk skat af indkomst, der blev beskattet såvel i Danmark som i udlandet, uanset at skattebetalingen faldt på forskellige tidspunkter i de to lande. Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler, kan der således ikke indrømmes lempelse, medmindre der i den danske indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme indkomstkilde i udlandet, se nærmere D.C.3 Lempelsesberegning. (indledningen). Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale Lohnsteuer til myndighederne i det tidligere DDR for de i selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i det tidligere DDR. De ansatte kunne ikke opnå credit efter LL (ligningsloven) § 33. Er indkomsten fra et eller flere lande negativ kan der ikke ved opgørelsen af den i Danmark beskattede indkomst ses bort fra sådanne negative indkomstkomponenter, ved fordelingen af den skat, der kan henføres til den udenlandske indkomst, jf. LSRM 1976, 99, som statuerede, at der ved udtrykket "hele den i Danmark beskattede indkomst" skal forstås den skattepligtige globalindkomst, dvs. indkomsten efter modregning af negativ indkomst, se også TfS 1988, 429 SKD vedrørende fragtskatter. LL (ligningsloven) § 33 gælder kun indkomstskat. LL (ligningsloven) § 33 gælder derimod ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 33 A, jf. LL (ligningsloven) § 33, stk. 7. Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma, kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold til LL (ligningsloven) § 33. Det skyldes, at kilden i relation til vederlag for personligt arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer. Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg mv., der ikke er omfattet af DBO'en, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til LL (ligningsloven) § 33. Skatterådet fandt i SKM2007.478.SR, at der ikke kunne gives nedslag efter LL (ligningsloven) § 33 for skat betalt i Hong Kong af aktieoptioner, som blev udnyttet under ophold i Hong Kong. Aktieoptionerne blev anset for optjent i Danmark. Med hensyn til bestemmelserne i LL (ligningsloven) § 33, stk. 3 - 7 henvises til S.E.2.1.3 LL § 33. |