| Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til selvstændigt erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere. Derimod kan selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, fradrage erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. LL (ligningsloven) § 9 B, stk. 1. Forudsætningen for at foretage fradraget er, at der er afholdt udgifter.
For så vidt angår afgrænsningen mellem selvstændige og lønmodtagere henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.A.4 Selvstændig erhvervsvirksomhed - afgrænsning over for lønmodtagere.
Personer, der modtager andre vederlag end lønindkomst, behandles på samme måde som selvstændige. Sådanne arbejdsvederlag kan være honorarindtægter af forskellig art, fx ved kunstnerisk optræden eller foredragsvirksomhed. Kunstnere, foredragsholdere og andre, der modtager sådanne honorarer, kan derfor fradrage befordringsudgifter efter LL (ligningsloven) § 9 B.
Fradraget kan alene foretages i det omfang, hvervet er indtægtsgivende, jf. TfS 1998, 239 HRD. Er der ingen indtægt ved det pågældende hverv, kan der derfor ikke foretages fradrag for udgifter til befordringen i forbindelse med hvervet.
Forudsætningen for at fradrage udgifter til erhvervsmæssig befordring er, at de almindelige betingelser i LL (ligningsloven) § 9 B er opfyldt, jf. afsnit A.F.3.2 Erhvervsmæssig befordring.
Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med faktiske udgifter eller med Ligningsrådets sats.
Se endvidere landsskatteretskendelse gengivet i TfS 1997, 562 LSR, omtalt i afsnit A.F.2.6 Musikere.
Fradraget foretages i den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 9.
>I SKM2010.420.SR bekræftede Skatterådet, at godtgørelse for skolebefordring udbetalt efter bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995 er skattepligtig for modtageren. Bekendtgørelsen giver mulighed for at kommunalbestyrelsen kan opfylde skolebefordringsforpligtelsen efter folkeskoleloven ved at indgå aftale med forældre om at varetage befordringen mod udbetaling af godtgørelse svarende til statens takster. Forældrene var ikke lønmodtagere i forhold til kommunen. Kørselsgodtgørelsen kunne derfor ikke anses for en skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningsloven § 9B. Dokumenterede udgifter, der var direkte forbundet med transporten af barnet mellem hjem og skole, var fradragsberettigede. Det blev bemærket, at Skatterådet ved fastsættelse af satsen for skattefri befordringsgodtgørelse har vurderet, at den dækker de udgifter, der er forbundet med den kørsel godtgørelsen skal dække. Fradraget kunne ikke overstige, hvad der modtages i godtgørelse, jf. princippet om beskatning af nettoindkomsten, jf. statsskatteloven §§ 4-6. < |
