Musikere må normalt betragtes som lønmodtagere. For den nærmere afgræsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende henvises til cirkulære om personskatteloven, nr. 129 af 4. juli 1994, afsnit 3.1.1.
Vederlag til musikere kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er tale om meget kortvarige engagementer af en, to eller tre dages varighed.
Se TfS 1997, 562, vedrørende indkomståret 1994, hvor der var tale om en musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer som solomusiker. Den pågældende musiker havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom han havde modtaget et fast beløb for kørsel, der var beregnet på grundlag af de medbragte instrumenter. Landsskatteretten fandt, at musikeren ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod for honorarmodtager i relation til de oppebårne arbejdsvederlag. Den pågældende musikers befordringsudgifter kunne derfor opgøres og fradrages efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 B, som et fradrag i den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 9.
Se også Landsskatterettens kendelse i TfS 1997, 406, hvor en musiker, som havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og som var blevet aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder, blev betragtet som lønmodtager og dermed som berettiget til standardfradrag for rejseudgifter efter Ligningsrådets daværende regler og satser. Det fremgik af sagen, at skatteyderen i 1992 havde haft en række job i Danmark og Tyskland. Nogle gange sendte Dansk Musiker Forbund ham på et spillejob, andre gange tog han selv et job direkte. Det fremgik endvidere, at freelance/turnerende musikere aflønnedes i de enkelte ansættelsesforhold enten som A- eller B-indkomstmodtagere alt efter ansætttelsens karakter. Den pågældende musiker var mangeårigt medlem af Dansk Musiker Forbund og af den til forbundet knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han havde foretaget sine fradrag under "øvrige lønmodtagerudgifter".
Fradrag eller afskrivning vedr. instrumenter
Der kan kun foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for dokumenterede, faktiske driftsudgifter, herunder i visse tilfælde for befordringsudgifter i forbindelse med reparation af instrumentet. Se TfS 1999, 888, hvor Landsskatteretten godkendte fradrag i henhold til SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, for befordringsudgifter til transport af en kontrabas til og fra reparation beregnet på grundlag af størrelsen af satserne for erhvervsmæssig kørsel, jf. LL (ligningsloven) 9 B.
Afskrivning på strygeinstrumenter er udelukket, da sådanne instrumenter ikke antages at forringes ved brugen, se lsr. 1976.140. Der kan derimod afskrives på harper, se lsr. 1970.140, og på violinbuer.
Der kan afskrives på flygler, se lsr. 1975.172. Flygler opstillet i hjemmet anses normalt for delvis private indbogenstande og dermed for blandede driftsmidler, der afskrives efter kapitel 2 i afskrivningsloven, se ØLD af 7. juni 1993, ToldSkat Nyt 1993.16.770 (TfS 1993, 342). I VLD af 5. april 1982 (skd. 63.388) fik en koncertpianist og musikpædagog dog medhold i, at hans flygel kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Landsretten lagde vægt på, at flyglet var anbragt i en tilbygning, der var adskilt fra beboelsesrummene, og som kun anvendtes til undervisning af elever og til andre erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt et klaver til brug for datteren. Se også ØLD af 12. august 1983 (skd. 68.48), hvor en pianist, der tillige var ansat som docent ved et musikkonservatorium, fik medhold i, at et flygel, der var opstillet i hans hjem, kunne afskrives fuldt ud som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Retten lagde navnlig vægt på, at flyglet var anbragt i et rum, der var indrettet som særligt musikværelse med selvstændig indgang, hvortil kom, at der var indrettet venteværelse for eleverne.
Om afskrivning på et klaver, se SKM2002.549.ØLR, hvor en pianist havde afskrevet 100 pct. på anskaffelsessummen for et klaver, der stod i hans private hjem. Landsretten udtalte, at flygler opstillet i hjemmet efter praksis i almindelighed betragtes som delvis private indbogenstande, der kan afskrives som blandede driftsmidler. I relation til denne formodningsregel kunne et klaver sidestilles med et flygel. Landsretten fandt ikke, at der forelå sådanne oplysninger, at formodningsreglen kunne tilsidesættes, når klaveret ikke var anbragt i et dertil indrettet specielt rum. Landsretten stadfæstede herefter Landsskatterettens afgørelse, hvorefter klaveret kunne afskrives med 75 pct. af anskaffelsessummen svarende til den skønsmæssigt fastsatte erhversmæssige anvendelse af klaveret. Højesteret stadfæstede landsrettens dom (dissens), se SKM2002.626.HR.
I SKM2006.165.LSR fik en selvstændig erhvervsdrivende (musikvirksomhed) fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, idet virksomheden er klagers eneste indtægtskilde og den blev drevet fra boligen.
Fradrag for underskud ved koncert
Underskud ved en koncert afholdt med henblik på at blive placeret inden for musikverdenen kan ikke fradrages, se lsr. 1975.173. Se i modsætning hertil ØLD af 22. november 1977, hvor underskuddet ved en koncert blev anset for fradragsberettiget, da koncerten i det konkrete tilfælde i ikke ubetydeligt omfang måtte antages at have bidraget til opretholdelse af den skattepligtiges løbende indtægt som pædagog. Se også lsr.1984.27, om en violinist, som udover at være ansat i et byorkester også var lærer på et musikkonservatorium. Den pågældende violinist havde afholdt en koncert, der gav et underskud på 5.800 kr. Fra konservatoriet forelå en udtalelse om, at man forudsatte, at en lærer foruden de nødvendige pædagogiske færdigheder også var i besiddelse af de kvalifikationer, som alene et udstrakt virke som aktiv koncerterende kunstner kan give. På denne baggrund anså Landsskatteretten det nævnte underskud for fradragsberettiget.
Fradrag for rejseudgifter, lønmodtagere
Musikere, som kan anses for lønmodtagere, og som rejser rundt her i landet eller i udlandet og optræder for forskellige arbejdsgivere, kan være omfattet af reglerne om fradrag for rejseudgifter i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, jf. afsnit A.F.1.1 Rejseudgifter.
Fradrag for rejseudgifter, honorar-modtagere
Musikere, der betragtes som honorarmodtagere (B-indkomst-modtagere), jf. ovenfor, er derimod ikke omfattet af reglerne i LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7. Honorarer m.v. tillægges efter praksis honorarmodtagerens personlige indkomst som et nettobeløb, dvs. efter fradrag af de med honoraret forbundne udgifter.
Fradrag for rejseudgifter, selvstændigt erhvervs-drivende
Selvstændige musikere har mulighed for at foretage standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter, jf. LL (ligningsloven) § 9 A, stk. 7, samt SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT, punkt 4.1.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
