| Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer tegnet efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for så vidt angår den rente, der vedrører den del af gælden, som overstiger forsikringens genkøbsværdi, jf. LL (ligningsloven) § 18, stk. 1. Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse på forsikringer, hvor præmiebetalingsperioden strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke vilkårligt er forøget ved ekstraordinære præmieindskud, jf. LL (ligningsloven) § 18, stk. 2. Fradrag for betalte renter af nogle med sikkerhed i annuitetsforsikringer optagne lån kunne, da den aftalte præmiebetalingsperiode for alle forsikringerne oversteg 10 år, ikke nægtes med henvisning til bestemmelsen i LL (ligningsloven) § 18, uanset at præmiebetalingen for de omhandlede forsikringer, der var tegnet i 1968 og 1970, var ophørt med de i december 1971 forfaldne præmier, og forsikringerne var tilbagekøbt i juli 1973, LSRM 1981.91.
Reglen i LL (ligningsloven) § 18 er ikke begrænset til de tilfælde, hvor der optages lån i det forsikringsselskab, der har udstedt policen. En skatteyder optog veksellån i en bank med garantistillelse fra et forsikringsselskab, som fik sikkerhed i en af klager tegnet livsforsikringspolice. Der blev endvidere stillet supplerende sikkerhed ved et ejerpantebrev i hans ejendom. Lånet og livsforsikringen var beløbs- og tidsmæsssigt sammenfaldende. Landsskatteretten fandt, at renter og gæld ikke kunne fradrages, jf. LL (ligningsloven) § 18, stk.2, (tidligere stk. 1 og 2), jf. TfS 1993, 348 LSR (TOLD·SKAT Nyt 1993.14.679 LSR). Se endvidere TfS 1985, 190 SD (Skat 1985.1.28 SD) og TfS 1999, 123 ØLR.
I TfS 1997, 223 ØLR fastslog Østre Landsret, at der ikke var fradrag for renteudgifterne på et udenlandsk veksellån, hvor der var stillet sikkerhed i blandt andet en livsforsikring, fordi forsikringen oprindeligt var tegnet med en løbetid på 6 år, hvilket retten lagde til grund ved vurderingen af forsikringens løbetid. Selvom den senere var udvidet med 4 år, var der på intet tidspunkt en restløbetid på 10 år, og på udvidelsestidspunktet var der en restløbetid på 8 år. |
