Reglerne om indtægt af kapital findes i SL (statsskatteloven) § 4, litra e. Herefter omfatter skattepligten indtægter i form af rente af udestående fordringer og udlånte kapitaler udlånt her i landet eller i udlandet med eller uden pant.
Definitionen på renter er, at det er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld - for at stille kapital til disposition. Om renteudgifter, se afsnit A.E.1 Renteudgifter m.v..
Ligningsrådet har ved vurderingen af, om en rente opfyldte rentedefinitionen lagt vægt på, om renten blev fastsat forud for den renteperiode den vedrører, jf. SKM2003.409.LR og SKM2003.410.LR. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode den vedrører, er der ikke tale om en rente, men en kursgevinst. Se om kursgevinster og kurstab i A.D.2 Kursgevinster og -tab (kursgevinstloven). Skatterådet har bl.a. i SKM2006.304.SR og SKM2006.706.SR lagt vægt på, om renten blev forud fastsat.
Renteindtægter beskattes som hovedregel som kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 1.
For bankierer, vekselerere og personer, der driver næring ved finansiering eller ved køb og salg af fordringer, medregnes renteindtægter til den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 3.
Advokaters indtægter fra klientkonti anses for personlig indkomst efter PSL (personskatteloven) § 3, stk. 1, på linie med salærindtægter, se herom TfS 1988, 91 SKD (Skat 1988.2.92 SKD).
Hvis virksomhedsordningen anvendes, medregnes renteindtægter, der hidrører fra virksomheden, til virksomhedsindkomsten, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 6. Se endvidere LV Erhvervsdrivende afsnit E.G.2.7 Opgørelse af virksomhedens indkomst.
Landsskatteretten har i TfS 1996, 471 LSR afgjort, at et medlem af en ejerforening var skattepligtig af en efter fordelingstal fastsat andel af procesrenter, som var tilkendt ejerforeningen ved en retssag. Landsskatterettens begrundelse var, at ejerlejlighedsforeningen havde optrådt som fuldmægtig for lejlighedsejerne, som således var de reelle pligt- og rettighedssubjekter. | 
