Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til LL (ligningsloven) § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet. For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes. Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom. Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og >renten i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finansel virksomhed jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som senest ændret ved § 16 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 (svarende til den tidliger mindsterente i kursgevinstlovens § 38).<Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst). Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, men svarer enten til den rente, der modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning jf. SKATs vejledende anvisning SKM2008.958.SKAT om værdiansættelse af personalegoder. Vedrørende indberetning se BEK nr. 1198. af 12.9.2009. Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal det eftergivne beløb beskattes som lønindkomst. I SKM2002.34.LR påtænkte en bank at tilbyde lån til medarbejdere i virksomheder til en særlig lav rente, hvor virksomheden dækkede forskellen mellem bankens almindelige udlånsrente og den aftalte rente på lånene. Ligningsrådet udtalte, at arbejdsgiverens betaling af en del af renteudgiften var et tilskud til nedbringelse af lånet til fordel for den ansatte. Tilskuddet måtte betragtes som et løntillæg for den ansatte og skulle beskattes som personlig indkomst. Den ansatte kunne fratrække beløbet i kapitalindkomsten som en renteudgift. | 
