| >Avis er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis er derfor som udgangspunkt et skattepligtigt gode. Skattepligten er dog afhængig af, om avisen bliver leveret på hjemmeadressen eller kun er til rådighed på arbejdspladsen, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, og om den erstatter privat avishold. Beskatningen af arbejdsgiverbetalt avis kan skematisk opstilles således:< | | A- eller B-indkomst | Bagatel-
grænsen | Skattefrit | Indbe-
retnings-
pligt | Bemærk-
ninger | Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. | B-indkomst | Nej | Nej | Ja | Husstanden får med avisen betalt af arbejdsgiver dækket sit privatforbrug, og der skal ske beskatning. Værdian-
sættelsen sker til markedspris. | Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis. | B-indkomst | Nej | Ja/Nej | Ja/Nej | Husstanden holder allerede selv en daglig avis, og som udgangspunkt er husstandens privatforbrug dermed dækket. Modtagelse af én avis betalt af arbejdsgiver kan således værdiansættes til kr. 0, da der ikke er et sparet privatforbrug. Hvis arbejdstager har dokumenteret dette overfor arbejdsgiveren, er der ikke indberet-
ningspligt for arbejdsgiveren, da kun skattepligtige personalegoder er indberet-
ningspligtige. Modtages derimod flere aviser på bopælen, må det antages at være med et ønske om et større privatforbrug af aviser. Der er indberet-
ningspligt, og værdiansættelse af modtagne aviser, som overstiger én avis, sker til markedspris. | Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. | B-indkomst | Ja | (skattefrit, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides, se om bagatelgrænsen afsnit A.B.1.9.1 Indledning.) | Nej | Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og er nødvendig til brug for arbejdet. Hvis husstanden ikke selv holder en daglig avis, får husstanden samtidig dækket sit privatforbrug ved modtagelse af avis på bopælen. Da Avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, er den omfattet af bagatelgrænsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. Det betyder, at værdien af én avis skal lægges til grund ved værdian-
sættelsen af om beløbet er over/under bagatelgrænsen på 5.500 kr., da én avis udgør et typisk dagligt privatforbrug af avis. Værdian-
sættelsen sker til markedspris. | Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Husstanden holder selv en daglig avis. | B-indkomst | Ja | | Nej | Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdiansættes til 0. kr. | Avis kun til rådighed på arbejdspladsen. | | | Ja | | |
>Arbejdesgiverbetalt avis i forbindelse med nedgang i kontantlønnen er behandlet i SKM2004.456.LR, SKM2010.372.SR og i SKM2010.403.SR. I SKM2004.456.LR fandt ligningsrådet, at en arbejdsgiverbetalt avis finansieres ved en nedgang i modtagerens kontanteløn ikke i sig selv udelukker, at avisen er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Det fastslås, at det må være en konkret vurdering, om avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet, og at finansieringen ved nedgang i kontantlønnen indgår i denne vurdering. Dette bekræftes i den senere afgørelse SKM2010.372.SR. I SKM2010.403.SR bliver det præciseret, at "når godet er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen, peger det i retning af, at godet ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet". Det er dermed udgangspunktet, at en arbejdsgiverbetalt avis ikke er omfattet af bagatelgrænsen, når den er finansieret ved en nedgang i kontantlønnen.< |
