For nogle ansatte er kost og logi en naturlig del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere ved landbrug mv. og sygehuspersonale. Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er som udgangspunkt skattepligtig, medmindre den ansatte er på rejse eller arbejder på et midlertidigt arbejdssted, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 11. Efter denne bestemmelse skal ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Vedrørende fri kost og midlertidigt arbejdssted, se A.B.1.7.1.1 Kostgodtgørelse.
Værdien af goder, der har karakter af sparet privatforbrug, ansættes til den forbrugsbesparelse, den ansatte opnår ved ikke selv at afholde udgiften.
Lønmodtager-
grupper omfattet af Skatterådets anvisninger
Værdien af fri kost og logi ansættes i disse tilfælde af Skatterådet, og beløbene er A-indkomst. Værdi af kost og logi, der ikke er omfattet af Rådets satser, er B-indkomst.For 2010 er værdien af fri kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug mv. ansat til 34.665 kr. årlig (2.888,75 kr. pr. md), jf. BEK nr. 1487 af 10. november 2009. Såfremt kontantlønnen ikke er usædvanlig lav, kan ovennævnte satser også anvendes ved ansættelse af værdien af fri kost og logi til medhjælpere, der er ansat i forældrenes virksomhed, selv om børn almindeligvis får større vederlagsfri ydelser, end det er tilfældet i forholdet mellem en medhjælper og hans arbejdsgiver, lsr. 1953.24, 1954.6 og 1966.128, der netop viser, at forudsætningen for at anvende de fastsatte takster er, at kontantlønnen ikke er unormalt lav. Se endvidere lsr. 1961.103 om værdiansættelsen i et tilfælde, hvor modtageren var ansat hos svigerfaderen (satserne blev anvendt, kontantlønnen var normal), og lsr. 1968.19 hvor en skatteyder mod en usædvanlig lille kontantløn var ansat hos en broder (satserne kunne ikke anvendes). I lsr. 1972.114 blev værdien ansat skønsmæssigt i et tilfælde, hvor den ansatte samlevede med arbejdsgiveren.
Landsskatteretten fandt, at en landbrugsmedhjælper, der arbejdede på faderens ejendom, skulle beskattes af normalsatserne for fri kost og logi, selv om det var aftalt, at kontantlønnen skulle betragtes som fuld dækning for det ydede arbejde, og kost og logi skulle anses som en gave fra forældrene, Skat 1987.11.806 (TfS 1987, 554).
Modsat Skat 1988.2.87 (TfS 1988, 48), hvor Landsskatteretten fandt, at en 17-18 årig søn, der havde fået en løn på 6.000 kr. pr. måned for arbejde på faderens minkfarm, ikke skulle beskattet af kost og logi hos faderen.
Har en person ret til kost og logi, men udnytter vedkommende kun retten delvis, må værdiansættelsen baseres på et skøn over værdien af den faktisk oppebårne forplejning.
I SKM2009.641.SR ville en landbrugsmedhjælper kun få tilbudt frit logi. Skatterådet fandt, at værdien af frit logi kunne værdiansættes til 1.429 kr. Sagen er påklaget til Landskatteretten.
For sygehuspersonale, der aflønnes med kontantløn plus frit ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi som for medhjælpere ved landbrug og hushjælp. Dette gælder dog kun for det mere underordnede personale, men ikke for grupper, der har bedre boligforhold på sygehuset, se lsr. 1960.25.
Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper end dem, der er omfattet af Ligningsrådets anvisninger, skal værdiansættelsen ske med udgangspunkt i markedsværdien, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Værdien beskattes som B-indkomst. Hvor der ikke er holdepunkter for andet, kan Ligningsrådets anvisning om normalværdien af fri kost og logi evt. lægges til grund, se bl.a. lsr. 1981.72. Om ansattes adgang til at købe mad i arbejdsgiverens kantine, se A.B.1.9.12 Kantinegoder. I SKM2002.598.LSR fandt Landsskatteretten, at måltider, som efterskolelærere vil deltage i på efterskolen uden at betale vederlag herfor, ikke er omfattet af bagatelgrænsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3. Derimod skal der ske beskatning af værdien af måltiderne, jf. statsskattelovens § 4, og værdiansættelsen skal ske i overensstemmelse med LL (ligningsloven) § 16. Landsskatteretten lagde ved afgørelsen vægt på, at måltiderne nok indgår som en integreret del af den klagende forenings medlemmers tilsynsopgave, og måltiderne derfor som udgangspunkt har den fornødne tilknytning til arbejdet, men samtidig er måltiderne en almindelig og regelmæssigt tilbagevendende del af arbejdet. Måltiderne ydes således ikke ekstraordinært i forbindelse med særlige arbejdsopgaver, hvorfor måltiderne erstatter et almindeligt privatforbrug hos den klagende forenings medlemmer, i modsætning til en eventuel merudgift ved eksempelvis overarbejde. På denne baggrund kan måltiderne ikke anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren i overvejende grad til brug for arbejdet.
I SKM2006.275.SR havde to fagforbund spurgt Skatterådet om pædagogisk eller social- og sundhedsfagligt personale skulle beskattes af fri kost, der blev indtaget i forbindelse med pålagt pædagogisk spisetræning med beboere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på døgninstitutioner. Skatterådet fandt ikke, at der var grundlag for beskatning i den konkrete situation, hvor de ansatte indtager måltiderne som en del af udførelsen af pædagogisk spisetræning med beboerne på institutionerne. I SKM2007.229.SR bekræftede Skatterådet, at personalet på diverse botilbud på sundheds-, ældre- og handicapområderne ikke skal beskattes af de måltider, som de i pædagogisk øjemed planlægger, forbereder og spiser sammen med beboerne, når personalet betaler den faktiske råvarepris for måltidet.
I visse tilfælde ydes fri kost og logi (bolig) ikke blot til lønmodtageren selv, men også til familien, ligesom bespisning af gæster og lign. afholdes af arbejdsgiverens udgifter til husholdningen. I sådanne tilfælde må der foretages et samlet skøn over værdien af alle de goder, der oppebæres i forbindelse med ansættelsesforholdet, lsr. 1967.104.
Au pair-ansatte er skattepligtige af lommepenge og frit logi, men de er som udgangspunkt ikke skattepligtige af fri kost, jf. ligningslovens §16, stk. 11. Det skyldes, at au pair-arbejdsstedet normalt må anses for et midlertidigt arbejdssted. Værdien af frit logi fastsættes efter et konkret skøn, idet au pairs ikke er omfattet af anvisningen i BEK nr. 1487 af 10. november 2009. Hvor au pair-arbejdsstedet undtagelsesvis ikke kan anses for midlertidigt, skal der ske beskatning af fri kost. Værdien af den fri kost må i så fald fastsættes efter et konkret skøn, idet au pairs ikke kan anses for omfattet af Ligningsrådets anvisning. Om au pairs i øvrigt se A.B.2.5 Au pair-ansatte.
Fri kost - lønmodtagergrupper omfattet af Skatterådets (Ligningsrådets) anvisninger
For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, der har bolig uden for hospitalet, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost og dermed ligestillede, er der foretaget følgende værdiansættelse for 2010, jf. BEK nr. 1487 af 10. november 2009:
værdien af fuld kost fastsat til 70 kr. pr. dag (2009:70 kr. pr. dag),
værdien af delvis fri kost - normalt to måltider - til 60 kr. pr. dag (2009: 60 kr. pr. dag),
værdien af et måltid til 35 kr. pr. dag (2009:35 kr. pr. dag).
For sygehuspersonale, der aflønnes med bruttoløn, hvori der foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, medregnes hele bruttolønnen ved indkomstansættelsen.
Værdien af gratis kaffe og te uden for et egentligt hovedmåltid beskattes ikke.
Normalt vil antallet af kostdage fremgå af oplysningssedlen.
Andre lønmodtager-grupper
En fisker blev af Landsskatteretten anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selv om han var ansat på en kutter, der hovedsagelig drev industrifiskeri (Skat 1987.12.880) (TfS 1987, 697).
Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af forbruget om bord.
Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den af Ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, uanset at arbejdsgivers udgift hertil var dokumenterbart væsentlig lavere end normalværdien, lsr. 1981.72.
Kostpenge
Såfremt der i stedet for fri kost eller logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
