| Den skattemæssige behandling af drikkepenge afhænger af hvem de modtages af og under hvilke forudsætninger.
Hvis der er tale om, at en ansat er aflønnet på den måde, at vedkommende skal have en procentdel af fakturabeløbet, som arbejdsgiven skal udbetale, så skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet jf. KSL (kildeskatteloven) § 43, stk. 1, AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 8, stk. 1, litra a, før det resterende beløb udbetales. Hvis vedkommende har krav på et sådant beløb, og selv fratrækker det fakturabeløbet, inden resten videregives til arbejdsgiveren, så er der ligeledes tale om A-indkomst.
Hvis det forholder sig sådan, som det fremgår af i hvert fald nogle overenskomster, at den ansatte har krav på en bestemt løn plus diverse tillæg, så er denne løn A-indkomst. Hvis kunderne så vælger at give tjeneren mv. et beløb derudover i drikkepenge, så er der som udgangspunkt tale om B-indkomst, som er arbejdsgiveren uvedkommende. De ansatte skal derfor selv selvangive drikkepengene, eller fremover give SKAT oplysninger herom på anden måde.
Hvis det er et vilkår for ansattelsen, at drikkepengene skal betales til arbejdsgiveren, så er udgangspunktet at beløbet blot indtægtsføres i virksomheden. Det er her en forudsætning, at det kundgøres mundtligt eller ved et tydeligt opslag i virksomheden. Ellers skal den ansatte beskattes af beløbet som første modtager uanset om de videregives ved et dispossitivt afkald til arbejdsgiveren som følge af en intern aftale herom. Beløbet kan fradrages som en personaleudgift, hvis det bruges til at holde julefrokost for personalet. I den situation bliver der ikke noget at beskatte, hos de ansatte. Hvis arbejdsgiveren derimod deler drikkepengene ud helt eller delvist til personalet, er der tale om en bonus, der skal beskattes som A-indkomst.
Hvis personalet selv, laver en aftale indbyrdes om, at de deler de drikkepenge, som de samlet set modtager fra kunderne, skal den enkelte beskattes af de drikkepenge, som vedkommende selv har modtaget fra kunderne. Når vedkommende giver nogle af pengene til andre kollegaer, er der tale om et dispositivt afkald, det betyder, at vedkommende som udgangspunktet skal beskattes ikke kun af den del vedkommende modtager fra en sådan fælleskasse, men af det fulde modtagne beløb som vedkommende har fået fra kunderne. De personer der modtager mere fra fælleskassen end de selv har modtaget fra kunderne, skal beskattes af det fulde beløb fra fælleskassen. Der er tale om B-indkomst. Det påhviler den enkelte at give SKAT oplysninger om denne indtægt. Det er selvfølgelig ikke særligt nemt at administrere og kontrollere en sådan beskatning, men der er også mulighed for at nå til det resultat, at den enkelte ansatte skal beskattes af det beløb, som vedkommende modtager fra fælleskassen. Dette kan ske ved, at de ansatte fortæller kunderne, at drikkepenge går til deling mellem personalet. En sådan oplysning kan gives, når vedkommende modtager drikkepengene eller det kan ske mere generelt ved, at personalet opsætter et tydeligt opslag i virksomheden herom. På denne måde ved kunderne, hvem de giver penge til og beskatningen kan ske i forhold til den foretagne fordeling. Det skal ikke være arbejdsgiveren, der opsætter dette opslag, for så vil det være ham der disponerer over pengene.
Man kan kort sammendrage, det der formentlig er det mest almindelige.
De ansatte modtager drikkepengene til sig selv. Dem skal de selv oplyse/selvangive overfor SKAT som B-indkomst.
Hvis personalet deler drikkepengene mellem sig, skal de overfor SKAT oplyse det beløb, de har modtaget fra kunderne eller muligvis kun det, de har modtaget ved delingen. |
