Nedenstående regler anvendes for skattepligtige, der lever sammen med en ægtefælle ved indkomstårets udløb.
Efter PSL (personskatteloven) § 13, stk. 2, skal underskud i skattepligtig indkomst modregnes med skatteværdien i den skattepligtiges øvrige beregnede skatter for det pågældende indkomstår efter samme regler som de ovenfor under A.A.2.3.1.1 beskrevne.
Hvis der efter denne modregning er en overskydende negativ skatteværdi, skal denne omregnes til negativ skattepligtig indkomst og modregnes i den anden ægtefælles positive skattepligtige indkomst for samme indkomstår.
I det omfang sådan modregning ikke kan ske, modregnes skatteværdien af det uudnyttede underskud i ægtefællens øvrige beregnede skatter i den i A.A.2.3.1.1 nævnte rækkefølge.
Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres.
Hvis der efter disse modregninger fortsat resterer et uudnyttet underskud, fremføres det til fradrag i følgende indkomstår. I hvert af disse indkomstår foretages der modregning efter de ovenfor beskrevne regler. I det omfang begge ægtefæller har uudnyttede underskud fra tidligere år, skal ægtefællens eget underskud modregnes først, før der kan ske overførsel og modregning af underskud fra den anden ægtefælle.
Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og tilbage sker som beskrevet i A.A.2.3.1.1. Skal skatteværdien af underskud modregnes hos den anden ægtefælle, beregnes skatteværdien med denne ægtefælles skatteprocenter. Ægtefæller kan f.eks have forskellige skatteprocenter, hvis de bor i hver sin kommune, men de kan være samlevende i skattemæssig forstand, eller hvis kun den ene er medlem af folkekirken.
>En dom, jf. SKM2010.332.BR, handler om en sag, der hovedsageligt drejer sig om udeholdt indtægt fra selskab, men som konsekvens af ægtepartens forhøjede indkomst, kan den anden ægtepart ikke udnytte ægtepartens underskud og personfradrag, hvorfor dennes årsopgørelse for indkomståret 2001 laves om.< | 
