R.4.1.3 Fremme eller berostillelse af klagesag i forhold til straffesagen | De retningslinier, der er beskrevet i dette afsnit, gælder i alle sager om unddragelse inden for told- og skatteforvaltningens område.
|
Klagesag først | I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten alene vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i straffesagen uafhængigt af hinanden.
I SKM2007.150.VLR havde sagsøger nedlagt påstand om udsættelse af en civil skattesag, idet der verserede en straffesag delvist om samme indkomstår, men ikke om samme skattemæssige disposition (forskellige virksomheder). Sagsøger gjorde gældende, at han ikke kunne udtale sig i den civile sag under vidneansvar uden at imkriminere sig selv, hvilket landsretten afviste med følgende begrundelse: "Hvis A under denne sag ikke ønsker at udtale sig, eller hvis han udtaler sig om forhold, der tillige er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke prosessuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 305, sammenholdt med § 344, stk. 2. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænse sig til, hvad der vil følge af de almindelige bevisbyrderegler."
Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især:
- mindre ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt
- klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler
- klagesager, hvor opgørelse af kravets størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.
|
Afbrydelse af strafferetlig forældelse | I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen, sendes en eventuel tiltalebegæring først til politimesteren, når den administrative klagebehandling er gennemført. I de tilfælde, hvor der er risiko for, at strafansvaret forældes, skal SKAT dog anmode politimesteren om at sigte den pågældende og i øvrigt stille straffesagen i bero, indtil der foreligger en afgørelse i klagesagen. Såfremt straffesagen kan afgøres administrativt, foretager SKAT selv sigtelsen.
|
Straffesag først | I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over det underliggende spørgsmål om kravet:
- hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for afgørelsen om kravets størrelse
- hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl
- hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes opretholdt indtil domsafsigelsen.
I de tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, skal SKAT indstille til klagemyndigheden, at sagsbehandlingen sættes i bero.
Den sag, der behandles først, jf. foranstående, søges fremmet mest muligt. |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |