Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

Q.7 Forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb

I retssikkerhedslovens § 9 er fastsat regler for myndighedernes gennemførelse af tvangsindgreb i tilfælde, hvor en person er mistænkt for at have begået et strafbart forhold.

Bestemmelsen afgrænser anvendelsen af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb indenfor strafferetsplejen.

Retssikkerhedslovens § 9 gælder for tvangsindgreb omfattet af lovens § 1, stk. 1 og stk. 2.

§ 9 finder anvendelse, hvis en fysisk eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse. Også tvangsindgreb, der består af kontrol af en anden offentlig myndighed, er omfattet af bestemmelsen.

Endvidere gælder reglen både i den situation, hvor mistanken foreligger på forhånd, dvs. i de tilfælde, hvor myndigheden før et kontrolbesøg er bekendt med oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse og i de tilfælde, hvor mistanken opstår under kontrollen/tvangsindgrebet.

Rimelig grund til mistanke

Mistanken skal være baseret på fornødne, konkrete, objektive oplysninger i den pågældende sag.

Det er som udgangspunkt SKAT, der vurderer, om der foreligger rimelig grund til mistanke.

En mere eller mindre erfaringsbaseret fornemmelse af, at der ofte er noget galt i konkrete virksomheder eller indenfor bestemte brancher indebærer ikke, at der foreligger en mistanke efter § 9.

Den omstændighed, at SKAT tidligere har foretaget et kontrolbesøg hos en bestemt virksomhed, hvor der blev konstateret en strafbar overtrædelse af den pågældende lovgivning, indebærer heller ikke i sig selv, at der forud for et kontrolbesøg i samme virksomhed i almindelighed vil være en rimelig grund til mistanke om, at virksomheden fortsat overtræder reglerne med hensyn til de konstaterede forhold.

Hvis SKAT modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter kan være strafbare, beror det på en konkret vurdering, om der herefter foreligger en rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold.

I vurderingen kan indgå kriterier som anmeldelsens troværdighed, hvor konkret er forholdene angivet, og om myndighederne er i besiddelse af oplysninger, som giver holdepunkter for, at der foreligger et strafbart forhold.

En anmeldelse er således ikke i sig selv grundlag for en mistanke, som angivet i bestemmelsen.

I visse tilfælde vil SKAT have mistanke om, at der foreligger et strafbart forhold, men det materiale, der foreligger, er af en så generel karakter, at det er umuligt at vurdere, om der er grundlag for at iværksætte straffeprocessuelle tvangsindgreb, som fx beslaglæggelse. I sådanne tilfælde kan SKAT anvende kontrolbeføjelserne for at fremskaffe oplysninger i det omfang, det må anses for nødvendigt, for at politiet kan vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.