N.3.1.2 Hvornår begyndte 1908-lovens 5-års frist at løbe

Forældelsesfristen efter den nu ophævede 1908-lov løb normalt fra det øjeblik, hvor kravet er forfaldent til betaling. Forfaldstidspunkterne for betaling af de enkelte skatte-, told- og afgiftskrav er fastsat i den særlovgivning, der regulerer de pågældende krav. Om betalings- og forfaldstidspunkter vedrørende toldkrav henvises nærmere til Toldvejledningen, afsnit A.2, om betalings- og forfaldstidspunkter vedrørende momskrav henvises nærmere til Momsvejledningen, afsnit P, om betalings- og forfaldstidspunkter vedrørende indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag henvises til vejledningen om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, afsnit G , om betalings- og forfaldstidspunkter vedrørende punktafgifter henvises til punktafgiftsvejledningen og vedrørende lønsumsafgift henvises til Lønsumsafgiftsvejledningen, afsnit F. Fra domspraksis kan vedrørende forfaldstidspunkt for momskrav henvises til SKM2007.837.HR.

Forældelsesfristen i den nu ophævede 1908-lov løb fra det oprindelige lovbestemte forfaldstidspunkt, selv om kravet ikke var gjort op, f.eks. hvis ansættelsesændringen blev foretaget efterfølgende, medmindre myndighederne befinder sig i utilregnelig uvidenhed om deres krav, jf. om suspension afsnit N.2.1.3. Dette betød eksempelvis vedrørende skattekrav, at den 5-årige forældelsesfrist i almindelighed løb fra den dag, der ville have været forfaldsdag, hvis skattekravet var blevet rejst ved ligningen for det pågældende indkomstår, jf. Meddelelser fra skattedepartementet 40.25.

Ifølge kildeskatteloven opkræves skat dels som foreløbig skat, dels som restskat. Dette medfører, at forældelsesfristen for personlige skatter af indkomst, der ikke har været indeholdt eller opkrævet som foreløbig skat, skal regnes fra det sædvanlige forfaldstidspunkt for betaling af restskat. 1908-lovens forældelsesfrist for upålignede skatter for 1999 løber således fra 1. september - 1. november 2000 (1/3 af kravet fra hver af disse datoer). Der kan herom henvises til TfS 1989, 605 HD.

Hvis den skattepligtige har anmodet om henstand med betaling, vil forfaldstidspunktet blive udskudt til henstandsperiodens udløb, jf. nærmere under N.2.1.4 (erkendelse af gælden).

Vedrørende arveafgift i eksekutorboer fremgår det af SKM2003.24.ØLR, at forældelsesfristen for arveafgiften tidligst løber fra det tidspunkt, hvor boopgørelsen indsendes til skifteretten til revision.

Vedrørende forfaldstidspunkt kan endvidere henvises til TfS 2000, 288 ØLD, hvor kravet på efterbeskatning af etableringskonto- og investeringsfondshenlæggelser ej var forældet, fordi kravet var blevet forfulgt inden 5 år fra det lovbestemte forfaldstidspunkt for efterbeskatning i de respektive særlove.

Se også TfS 1999, 807 VLK. Landsskatteretten havde den 7. oktober 1996 afsagt kendelse om, at beskatningsretten til den omhandlede indkomst for 1990 tilkom Tyskland. Efter at skattemyndighederne i 1998 havde foretaget udlæg gjorde den skattepligtige overfor fogedretten gældende, at kravet på tysk indkomstskat var forældet. Den skattepligtige fik imidlertid ikke medhold. Landsretten lagde ligesom fogedretten til grund, at forfaldstiden for skattekravet efter tyske regler utvivlsomt var 7. oktober 1996, og at der ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten var hjemmel til en yderligere bedømmelse af forfaldstiden for et tysk skattekrav efter danske skatteprocessuelle regler. Kravet var derfor ikke forældet, hverken efter danske eller tyske forældelsesregler. Udlægget blev derfor stadfæstet. Denne retstilstand er nu bekræftet af Højesteret i en helt tilsvarende sag, nemlig SKM2005.117.HR.