| På skatteområdet findes bestemmelser om særlig tavshedspligt bl.a. i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre stater. Dobbeltbeskatningsoverenskomster er folkeretlige traktater, der - uanset om de er gennemført før eller efter bemyndigelseslovens ophævelse i 1994 - er en del af gældende dansk ret.
De fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder således bestemmelser om udveksling af oplysninger og tavshedspligt, der med mindre afvigelser svarer til artikel 26 i OECD's modelkonvention om udveksling af oplysninger.
Efter artikel 26, stk. 1, skal enhver oplysning, som er modtaget af en af de kontraherende stater i medfør af artiklens udvekslingsbestemmelser, behandles som hemmelig på samme måde som oplysninger modtaget i henhold til den interne lovgivning i denne stat. Det betyder, at opretholdelsen af hemmeligholdelse i en stat, der modtager oplysninger, er et spørgsmål om den nationale lovgivning i den pågældende stat. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at disse oplysninger kun må meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder) beskæftiget med påligning, opkrævning, tvangsinddrivelse eller retsforfølgning af eller afgørelse af ankesager, med hensyn til skatter omhandlet af overenskomsten. Efter modelkommentaren omfatter denne kreds "også skatteyderen, hans befuldmægtiget eller vidnerne."
Efter artikel 26, stk. 2, skal stk. 1 i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen og den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis. Dette indebærer, at bestemmelser om tavshedspligt i dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke begrænser parters ret til aktindsigt, i overensstemmelse med hovedreglen i FVL § 9, stk. 2, og at eventuel undtagelse af oplysninger fra aktindsigt skal afgøres efter FVL § 15, stk. 1, nr. 2 og 4, jf. FOB 1992, 238 ff. Ombudsmanden udtaler i sagen, som vedrører den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at der ikke efter hans opfattelse vil kunne være "afgørende hensyn" af den art, som er omhandlet i § 15, stk. 1, nr. 2, om hensynet til fremmede magter, der medfører undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i sager om dobbeltbeskatning, men at § 15, stk. 1, nr. 4, om kontrolhensyn efter omstændighederne kan anvendes, hvis der vil kunne påvises en konkret, nærliggende risiko for skatteunddragelse af ikke ubetydeligt omfang.
|
