E.3.5.3 Høring i øvrigt i 1. instans.

I andre sager end de under afnit E.3.5.2. nævnte, skal der foretages høring og udarbejdes sagsfremstilling efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 1 og 2, når der ikke gives borgeren/virksomheden fuldt medhold.

Fuldt medhold indebærer, at der både er enighed om afgørelsen talsmæssige resultat og begrundelsen herfor.

Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Begrundelsen i agterskrivelsen skal fremtræde sådan, at borgeren/virksomheden kan tage reel stilling til forholdet.

Høringspligten opfyldes på følgende måde: Inden der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages til Landsskatteretten, skal forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen sendes til afgørelsens adressat. I sagen SKM2005.290.LSR, hvor der ikke var foretaget høring vedrørende relevante oplysninger, lægger Landsskatteretten til grund, at selv om gennemførelsen af korrekt partshøring ville have medført, at et toldkrav blev forældet efter toldkodeksens art. 221, stk. 3, og EU derved ville lide et tab, som kunne gøres gældende mod den danske stat, kunne dette ikke i sig selv anses som et sådant væsentligt hensyn til offentlige interesser som omhandlet i FVL § 19, stk. 2, nr. 3, om undtagelse fra partshøringspligt, at partshøring af denne grund kunne undlades. Afgørelsen blev derfor anset for ugyldig.

Andre end afgørelsens adressat, som er parter efter SFL (skatteforvaltningsloven), skal høres, jf. afsnit E.3.5.1.

Om fornyet høring, se afsnit E.3.5.4.

Når forslaget til afgørelse og sagsfremstillingen er sendt til høring skal afgørelsens adressat og evt. andre parter have en frist på mindst 15 dage regnet fra dagen for materialets fremsendelse til at komme med kommentarer og bemærkninger til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden.

Hvis en påtænkt afgørelse indebærer en told-, skatte- eller afgiftsretlig stillingtagen til et retsforhold mellem den som den påtænkte afgørelse retter sig til og en tredjemand, og vil denne stillingtagen kunne lægges til grund for en told-, skatte- eller afgiftsretlig afgørelse vedrørende tredjemanden, kan tredjemanden høres over den påtænkte afgørelse. Høringen skal i givet fald foretages samtidig med og med samme svarfrist som høringen af den, som den påtænkte afgørelse retter sig til. Det skal påses, at fortrolige oplysninger ikke derved røbes for uvedkommende. Den hørte myndighed skal orientere Landsskatteretten om høringen, hvis tredjemand på høringstidspunktet allerede har påklaget forholdet til Landsskatteretten.

Arbejdsgiveren er som afgørelsens adressat utvivlsomt part, og skal høres efter tilsvarende regler, som gælder efter SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 19 og 20, og som indebærer, at der altid skal sendes et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling til høring hos arbejdsgiveren, inden der træffes en bebyrdende afgørelse.

Lønmodtagerne har generelt ikke partsstatus i forhold til de afgørelser, der er rettet imod deres arbejdsgivere som led i arbejdsgiverkontrol. Det kan dog som led i opfyldelse af officialmaksimen være nødvendigt i visse tilfælde at indhente relevante oplysninger hos lønmodtageren. Lønmodtagerne kan i efterfølgende ansættelsessager fremsætte enhver indsigelse. Se endvidere afsnit E.3.5.1.

EF's toldkodeks indeholder ikke særlige regler om høring, før der træffes afgørelse efter toldlovgivningen, og derfor gælder der de samme regler på toldområdet som på de øvrige områder. Dog forudsætter art. 220 om toldskyld, at toldmyndigheden træffer en hurtig afgørelse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at myndigheden søger en eventuel tvivl om grundlaget for afgørelsen afklaret ved høring af sagens parter, før selve afgørelsen træffes. Art. 220 har dog således mere snævre grænser for høring.