Fra dansk side tilstræbes en vis ensartethed i de danske DBO'er, idet overenskomsterne søges opbygget i overensstemmelse med principperne i den modelkonvention, som OECD har udarbejdet. Oplysning om OECD modelkonventionen kan findes på http://www.oecd.org/dataoecd/50/49/35363840.pdf
Siden 1963 har OECD modelkonventionen til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst- og formueskatter haft stor indvirkning på forhandlingen, brugen og fortolkningen af DBO'er.
For det første har OECD medlemsstaterne i stor udstrækning rettet sig efter modelkonventionen ved indgåelse og revision af bilaterale DBO'er.
Modelkonventionens betydning kan måles i antallet af afsluttede overenskomster medlemsstaterne imellem og i det forhold, at disse DBO'er i overensstemmelse med OECD-rådets anbefalinger følger modelkonventionens mønster og i de fleste tilfælde også dens hovedbestemmelser.
For det andet rækker modelkonventionens virkning langt ud over OECD's område. Den er blevet brugt som et grundlag ved forhandlinger mellem medlems- og ikke-medlemsstater, og også indbyrdes mellem ikke-medlemsstater, samt i andre verdensomspændende eller regionale, internationale organisationers arbejde på dobbeltbeskatningsområdet og med beslægtede problemer. Den er også blevet benyttet som grundlag for FN's dobbeltbeskatningskonventionsmodel mellem I- og U-lande, hvori der gengives store dele af konventionens bestemmelser og kommentarer.
For det tredje har anerkendelsen af modelkonventionens bestemmelser og disses indarbejdelse i størstedelen af de bilaterale DBO'er medvirket til, at kommentarerne til modelkonventionens bestemmelser er blevet en vidt anerkendt vejledning i fortolkningen og anvendelsen af eksisterende bilaterale DBO'ers bestemmelser. Dette har lettet fortolkningen af og gennemførelsen af en fælles linie for disse bilaterale DBO'er.
Den seneste udgave af OECD's modelkonvention er fra juli >2008<. Se også SU 1994.283, SU 1995.153, SU 1998,130, SU 2003, 57 >og SU2008, 312 <om opdateringerne af modellen.
Også her i landet anvendes OECD's modelkonvention og kommentarerne til den som fortolkningsbidrag til de af Danmark indgåede DBO'er. Dette er også fastslået i TfS 1993, 7 HRD (Texaco). Se også SKM2006.507.SR, vedrørende aktieoptioner, hvor de seneste kommentarer i pkt. 12.2 til artikel 15 i OECD's modeloverenskomst tillægges betydning ved fortolkningen af overenskomsten med Storbritannien. Se Aage Michelsens kommentar til denne afgørelse i RRSM2007, 902.
Desuden kan nævnes TfS 1992, 291 ØLD og TfS 1992, 433 ØLD, som er stadfæstet af Højesteret, jf. TfS 1994, 184 HRD samt TfS 1996, 532 HRD. Se endvidere TfS 1996, 715 ØLD ,TfS 1998, 607 HRD og SKM2001.396.ØLR.
Modelkonventionen er opbygget efter følgende principper: |