Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

D.D.1.2 Samspil mellem dansk og udenlandsk skattesystem

DBO'erne skal hindre, at samme indkomst beskattes i både kildestat og bopælstat. Med henblik herpå fordeles beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat.

Er Danmark kildestat, og er der intern hjemmel til at beskatte indkomsten, men er bopælsstaten tillagt beskatningsretten til indkomsten, vil Danmark normalt først opgive sin interne beskatningsret, når det dokumenteres af skattemyndighederne i den anden stat, at indkomstmodtageren er skattemæssigt hjemmehørende i denne stat. Til dokumentation heraf anvendes attestationsblanket 02.034-39, som er forfattet på henholdsvis dansk, engelsk fransk, tysk, spansk og italiensk. Attestationsblanketten har hidtil skullet indsendes hvert år, såfremt modtageren ønsker at opnå fritagelse for A-skattetræk i forbindelse med forskudsregistreringen, men i SKM2004.137.TSS har Told- og Skattestyrelsen henstillet til de kommunale skattemyndigheder for det første, at skattefritagelseserklæringer udstedes uden tidsbegrænsning og for det andet, at attestation af udenlandsk bopælsforhold kun indhentes i fraflytningsåret og det efterfølgende indkomstår. Herefter bør attestation kun indhentes hvert 5. år, eller hvis der er mistanke om, at skatteyderen ikke længere er hjemmehørende i tilflytningsstaten.

Om attestation af bopælsforhold i Spanien, se SKM2004.188.TSS, SKM2005.155.TSS og SKM2005.337.TSS.

Hvis der ikke er intern hjemmel til at beskatte en indkomst, som en stat ifølge aftalen har fået tillagt beskatningsretten til, vil indkomsten ikke blive beskattet, medmindre den anden stat ifølge aftalen er tillagt en subsidiær beskatningsret.

Som eksempel herpå kan nævnes den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26 samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien artikel 28, stk. 1, se i den forbindelse SKM2002.243.LSR, hvorefter den subsidiære beskatningsret kun kan gøres gældende af Danmark, såfremt indkomsten ikke beskattes i Storbritannien. Da den manglende beskatning skyldtes, at beløbet ikke oversteg den skattefri bundgrænse, fandt Landsskatteretten ikke, at Danmark kunne udnytte den subsidiære beskatningsret.

Blandt andet med henblik på at afgøre, om en anden stat kan udnytte sin subsidiære beskatningsret i sådanne situationer, er det af betydning at have kendskab til udenlandske skattesystemer.

Når der er betalt skat i en kildestat af en indkomst, som samtidig indgår i indkomstopgørelsen i Danmark, skal Danmark som bopælsstat lempe den danske skat, hvis kildestaten iflg. overenskomsten er tillagt beskatningsretten. Den omstændighed, at indkomsten indgår indkomstopgørelsen i bopælsstaten efter globalindkomstprincippet hindrer ikke, at kildestaten anvender et progressionsprincip herunder medregner den indtjente indkomst i bopælslandet i beregningsgrundlaget for skatten af kildestatsindkomsten, jf. SKM.2004.165.TSS

I de tilfælde, hvor lempelsen beregnes efter creditprincippet, er størrelsen af lempelsen afhængig af den faktisk betalte skat i kildestaten.

Med henblik på kontrolmulighederne omkring den faktisk betalte udenlandske skat vil det også i denne situation være hensigtsmæssigt med et vist kendskab til skattesystemet i den pågældende stat.

Det gælder fx på områder som skatteprocent, betalingsmåde (a contoskat, renter i den forbindelse, som måske kan være fratrukket som udgift), carry-back regler, der kan ændre skatten for tidligere år, afgifter, der evt. vil kunne opfattes som skatter, men som ikke er dækket af overenskomsten med den pågældende stat m.v.

En summarisk beskrivelse af andre staters skattesystemer findes i de store revisionsfirmaers Worldwide Tax Guides, samt i løsbladsværker fra IBFD (International Bureau af Fiscal Documentation).

Under omtalen af de enkelte DBO'er vil selskabsskatteprocenten i den pågældende stat være anført tillige med oplysning om carry-back regler.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:

BEREGNER
Skatteberegning 2020 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2020, kan du beregne skatten for indkomståret 2020. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2019, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2019.

Medlem af Skatterådet vil ikke fjerne anklage mod kronisk syg fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.

Advokat Tommy V. Christiansen vil blive afhørt om sine bemærkninger om klienten på et offentligt retsmøde den 15. april 2021.

Lej et værelse ud i din bolig
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.

Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.

Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

SKAT er blevet splittet op
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.

Udlejning af sommerhus
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

Omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.

Kommuneskat 2020
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019.

Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.