B.B.4.3.4 Særregel om den efterfølgende beskatning af personer, der har erhvervet visse faste ejendomme ved udlodning med succession - § 36, stk. 4 og stk. 5.

§ 36, stk. 4 (som gengivet i lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003) indeholder en særregel om den efterfølgende beskatning af personer, som har erhvervet visse faste ejendomme ved udlodning med succession. Særreglen angår faste ejendomme, der er erhvervet som led i næring, og som er pålagt frigørelsesafgift. Sælgeren af en sådan ejendom kan efter LL (ligningsloven) § 4 A, stk. 1, ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved salget fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt i vedkommendes ejertid.

Hvis udlodningsmodtageren efterfølgende sælger en sådan fast ejendom, kan modtageren fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt i afdødes, en efterlevende ægtefælles eller dødsboets ejertid, medmindre frigørelsesafgiften forinden er tilbagebetalt eller bortfaldet. Ved beregning af passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a skal tages hensyn til, at frigørelsesafgiften er fradragsberettiget.

Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af frigørelsesafgiftslovens § 8 A.

Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Bestemmelsen er derfor fortsat gældende for ejendomme, der er zoneinddraget før 1. januar 2004.

Det er muligt at succedere i ejendomsavancen, uden at der succederes i afskrivninger eller kun i en del af disse, hvorfor det i bestemmelsen er fastsat, at erhververen også skal nedsætte anskaffelsessummen i ejendomsavanceopgørelsen med et beløb svarende til, hvad dødsboet skulle have nedsat anskaffelsessummen med, såfremt den faste ejendom var blevet solgt. Der henvises til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 5, stk. 4, nr. 1 - 5, men ikke til nr. 6. Baggrunden for dette er, at når der ikke opgøres en ejendomsavance, vil mælkekvoter ikke indgå som en forhøjelse, hvorfor der ej heller skal ske nedsættelse.

Uden ændringen vil den senere ejendomsavanceopgørelse ikke være neutral i forhold til foretagne afskrivninger. Neutraliteten i ejendomsavancen var det princip, der blev gennemført med pinsepakkens ændringer i aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Formålet var, at en værdiforringelse kun skulle give ét fradrag i form af afskrivninger. Ejendomsavancebeskatningsloven skulle kun beskatte en eventuel stigning, renset for afskrivninger, i ejendommens handelsværdi. Loven sikrer på denne måde, at neutraliteten i ejendomsavancen i forhold til foretagne afskrivninger, også gælder i successionssituationen.