Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.7.6 RIMs opgaver ved gældssaneringssager

Indhold

Afsnittet handler om, hvordan RIM skal forholde sig i forbindelse med gældssaneringssagens indledning og anmeldelse af krav mv.

Afsnittet indeholder:

  • Anmeldelse af krav
  • Anmeldelsens indhold
  • RIMs behandling af gældssaneringssager
  • Lønindeholdelse indtil kendelse om gældssanering
  • Modregning
  • Subsidiært udlæg
  • Oplysningspligt og tavshedspligt
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Anmeldelse af krav

Når RIM på grundlag af bekendtgørelsen i Statstidende eller skifterettens tilsendelse af genpart heraf er blevet bekendt med, at der er indledt gældssaneringssag for en skyldner, som er registreret ved myndigheden, skal RIM anmelde sine krav over for skifteretten. Se KL § 208, stk. 1.

Hvis skifteretten har overladt indrykningen af bekendtgørelsen til en medhjælper, skal kravet anmeldes overfor denne. Se KL § 219, stk. 1.

Krav, som vil være omfattet af gældssaneringen og stiftet inden gældssaneringssagens indledning, skal anmeldes over for enten skifteretten eller en medhjælper, som er udpeget af skifteretten. RIM anmelder alle krav, som er til opkrævning eller inddrivelse hos SKAT, og som vil være omfattet af en kendelse om gældssanering. Hvis skifteretten undtagelsesvist har fastsat en tidligere skæringsdag end dagen for beslutning om indledning af gældssaneringssag, skal der kun anmeldes krav, som er stiftet før denne skæringsdag. Om renter se nedenfor under "renter".

Er der udstedt proklama for skyldneren, inden fordringen er overdraget til RIM kan kravet ikke overdrages og fordringshaver må selv anmelde fordringen i skyldners bo. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2

Restskatter

Restskat stiftes ved indkomstårets udløb, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes. Se UfR 1985, 619 HD. Hvis indkomståret er identisk med kalenderåret, er stiftelsestidspunktet derfor den 1. januar i det følgende år, fordi indkomståret først da er udløbet. Højesteret har afgjort, at krav på B-skat i relation til anmeldelsen i bobehandlingssager også stiftes ved indkomstårets udløb. Se UfR 1987, 925 HD.

Disse skatter skal derfor anmeldes, hvis stiftelsestidspunktet (indkomstårets udløb) er indtruffet før gældssaneringssagens skæringsdag. Se KL § 199. Hvis skyldner anvender forskudt indkomstår, stiftes skattekravet ved udløbet af det forskudte indkomstår.

B-skatter

B-skatter (forskudsskatter) for det kalenderår, hvori gældssaneringssagen indledes, er ikke omfattet af gældssaneringskendelsen og skal derfor ikke anmeldes, uanset om de er forfaldne eller uforfaldne.

Renter

De krav, der skal anmeldes, opgøres med morarenter mv., indtil gældssaneringssagens indledning, fordi renter for perioden herefter bortfalder. Se KL § 200, stk. 1. Dette gælder også, selv om skifteretten bestemmer, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt. Se KL § 199, stk. 1. Krav, der er afgangsført som uerholdelige, anmeldes også med renter. Renter af krav, som er sikret ved udlæg, skal dog anmeldes fuldt ud, fordi renter af pantsikrede krav mv. ikke bortfalder.

Anmeldelsens indhold

I anmeldelsen anføres de enkelte kravs størrelse og forfaldstid, og for personlige skatter også hvilket indkomstår disse vedrører.

RIM skal desuden oplyse, at overskydende skat, der modsvares af det beløb, der bortfalder ved gældssaneringskendelsen, ikke kan udbetales, under forudsætning af, at betingelserne for modregning er opfyldt.

Bemærk

Det er B-skattetilsvaret, og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen. Der kan derfor fremkomme overskydende skat, der er baseret på B-skatteraterne. Denne overskydende skat skal derfor ikke udbetales men modregnes efter reglerne om konneks modregning. Se hertil punkt 95 i cirkulære om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Krav uden for gældssaneringskendelsen

Pantefordringer er, i det omfang pantet strækker til, ikke omfattet af gældssaneringen, selvom kravet er stiftet før indledningen af gældssaneringssagen. Kravet er dog omfattet i det omfang, det ikke dækkes af pantet. Se KL § 199, stk. 2. 

RIM skal derfor ved anmeldelsen over for skifteretten gøre opmærksom på, om der er foretaget udlæg for dele af de anførte krav i anmeldelsen. RIM skal desuden oplyse, hvilke aktiver der er foretaget udlæg i.

RIM skal anmode skifteretten om, at provenuet ved realisering af de aktiver under gældssaneringssagen, som RIM har udlæg i, udbetales af skifteretten til RIM. Desuden skal RIM henlede skifterettens opmærksomhed på, at det anmeldte krav nedskrives med de modtagne beløb.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om krav, der falder uden for en kendelse om gældssanering, fx B-skatterater for indledningsåret.

RIMs behandling af gældssaneringssager

Når RIM har modtaget gældssaneringsforslaget og oplysningerne omfattet af KL § 210, må dette materiale gennemgås med henblik på en vurdering af, om forslaget er rimeligt, og om skyldner i øvrigt opfylder betingelserne for gældssanering.

Hvis RIM finder, at skyldner ikke opfylder den økonomiske betingelse for at opnå gældssanering, eller der i øvrigt er forhold, som RIM finder taler imod en gældssanering, vil RIM på grundlag heraf kunne møde op i skifteretten og protestere mod gældssaneringen.

Hvis der kan være tvivl om den økonomiske betingelse er opfyldt, vil det dog være hensigtsmæssigt inden fremmødet i skifteretten at undersøge, om den subjektive betingelse for at opnå gældssanering er opfyldt. Se afsnit G.A.3.1.7.2 Betingelserne for at få gældssanering "forhold, der taler imod gældssanering" om denne betingelse i. RIM kan på den måde protestere mod gældssaneringen ud fra det standpunkt, at den økonomiske betingelse ikke er opfyldt. Hvis skifteretten afviser RIMs standpunkt, vil det kunne gøres gældende, at den subjektive betingelse eventuelt heller ikke er opfyldt.

Endelig skal RIM påse, at vilkårene i skyldners forslag er rimelige set i forhold til hans økonomiske situation.

Lønindeholdelse indtil kendelse om gældssanering

I perioden fra skyldner indgiver begæring om gældssanering, og indtil skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, kan RIM foretage lønindeholdelse. De anmeldte krav skal reduceres med de indeholdte beløb.

Højesteret har fastslået, at sådanne lønindeholdte beløb ikke kan omstødes efter KL §§ 72 eller 74. Se UfR 1987, 755 HD, som udtaler, at lønindeholdelse ikke er omfattet af disse omstødelsesregler. Højesteret fandt desuden ikke, at forarbejderne til bestemmelserne om gældssanering gav grundlag for at anvende omstødelsesreglerne i videre omfang end ved konkurs og tvangsakkord.

En hidtidig afdragsordning, der er overholdt, må ikke på grund af indledning af gældssanering opsiges og afløses af en begæring om lønindeholdelse. Se TfS 1996.304 (Skifteretten i Assens), hvorefter en frivillig betalingsaftale med det formål at undgå lønindeholdelse ikke kunne omstødes. Betalingsordninger, der beløbsmæssigt ikke går ud over, hvad der ville kunne ske lønindeholdelse for, må således anses for at være uomstødelige. Se forudsætningsvis KL § 75.

Lønindeholdte beløb skal fratrækkes i anmeldelsen om gældssanering, så der kun beregnes dividende af restgælden. Det lønindeholdte beløb skal ikke fragå i dividenden, da dette ville svare til, at lønindeholdelsen blev omstødt. Se UfR 2001, 2143 VLK.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse kun foretages for krav, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen, og for forfaldne afdrag (dividendebeløb) ifølge kendelsen.

Lønindeholdelse, modregning og anden inddrivelse kan efter gældssaneringskendelsen ikke foretages for de krav, der er sikret ved uomstødeligt udlæg eller anden pantesikkerhed, og som derfor i det omfang pantet ved dets realisation dækker kravet, falder uden for gældssaneringen. Se KL § 199, stk. 2. Dette skyldes, at det ikke kan siges med sikkerhed, hvor stor en del af den pantesikrede fordring der bliver dækning for i pantet, så længe pantet ikke er realiseret.

Modregning

KL § 42 om modregning gælder tilsvarende for gældssanering. Se KL § 201. Ved brug af bestemmelserne om modregning skal man være opmærksom på, at datoen for indledning af gældssaneringen træder i stedet for konkursdekretets afsigelse.

Kreditorerne er afskåret fra at modregne krav (modkrav), der er stiftet før dagen for indgivelse af begæring om gældssanering (fristdag) i krav (hovedkrav), skyldner har erhvervet efter denne dato. Der kan med andre ord ikke ske modregning hen over fristdagen.

Der kan foretages modregning, hvis både hovedkrav og modkrav er stiftet inden fristdagen. Det gælder også i overskydende skat, der forfalder til betaling efter kendelsens afsigelse, men som er stiftet i indkomstår, der ligger før fristdagen.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan modregning foretages for krav, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen. Dette gælder dog ikke for pantesikrede krav og forfaldne afdrag efter kendelsen.

Der kan modregnes, hvis begge fordringer er stiftet efter fristdagen og før gældssaneringens indledning. Der kan også modregnes, hvor det sker ved at afgive modregningserklæring efter gældssaneringens stadfæstelse. RIM skal derfor i forbindelse med anmeldelsen af krav i gældssaneringen gøre opmærksom på denne mulighed for modregning.

Bemærk 

Fristdagen er først endelig, når skifterettens kendelse om gældssanering er endelig. Det betyder, at der under gældssaneringssagens behandling kan afgives erklæring om modregning, selvom kravene er stiftet på hver sin side af fristdagen. Hvis skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, må myndigheden udbetale det modregnede beløb.

Udbetaling af overskydende skat 

Der vil kunne modregnes med en eventuel overskydende skat mv., der modsvares af det beløb, der bortfalder ved kendelsen om gældssanering, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke kan modregnes henover fristdagen. Se KL § 42. Hvis der er tale om konnekse fordringer, er muligheden for modregning udvidet. Der bør gøres opmærksom på en sådan eventuel modregning i anmeldelsen. Se afsnit G.A.3.1.4.3.3 Tvungen konneks modregning Tvungen konneks modregning om konneks modregning.

Der skal foretages modregning efter de sædvanlige regler, hvis en skyldner opnår krav på overskydende skat under gældssaneringssagen. Se ovenfor under "modregning". Hvis der herefter er yderligere beløb til udbetaling, skal skifteretten orienteres om dette yderligere beløbs størrelse, så beløbet kan medregnes i husstandens budget og tages i betragtning ved dividendeberegningen. Se UfR 1987, 742 ØLK. 

Subsidiært udlæg 

Der kan ikke foretages subsidiært udlæg hos skyldners ægtefælle, når der er indledt gældssaneringssag for skyldner. Se INDOG § 12 og UfR 1987,176 VLD. Hvis der er foretaget subsidiært udlæg inden gældssaneringssagens indledning, skal dette fastholdes.

Subsidiært udlæg etablerer en selvstændig ret til fyldestgørelse i den udlagte genstand, fx fast ejendom, selvom skyldner senere opnår en gældssanering. Se UfR 1996, 1267 ØLD, hvor ToldSkat bl.a. havde henvist til KL § 226, stk. 3, og landsretten tilsluttede sig dette synspunkt.

Et tinglyst subsidiært udlæg i fast ejendom giver ikke mulighed for at søge beløbet inddrevet på anden vis hos ægtefællen. Det udlagte må derfor sættes på tvangsauktion. Der kan ikke foretages subsidiært udlæg for restancer, der er omfattet af gældssaneringskendelsen, idet disse restancer bortfalder ved kendelsen og derfor ikke længere eksisterer.

Skyldners gæld i en ægtefælles gældssanering skal ikke anmeldes.

Når skyldner opnår kendelse om gældssanering, afgangsføres den restance, for hvilket subsidiært udlæg er foretaget, som uerholdelig.

RIM skal sikre sig, at gælden ikke forælder, og være opmærksom på, at når den faste ejendom realiseres, kan der indgå beløb til dækning af det foretagne udlæg.

Oplysningspligt og tavshedspligt

På kreditormøder kan offentlige myndigheder kun give oplysninger, der ikke er tavshedsbelagte, fx om gældens størrelse, art og afvikling, medmindre skyldner giver sit samtykke.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen. Se KL § 211. Offentlige myndigheder kan derfor efter pålæg fra skifteretten udlevere fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om skyldner og dennes husstand, når oplysningerne er nødvendige for at behandle gældssaneringssagen.

Offentlige myndigheder kan også uopfordret udlevere tavshedsbelagte oplysninger til skifteretten. Oplysningerne må dog kun udleveres til skifteretten eller dennes medhjælper, der behandler gældssaneringssagen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1987, 925 HD

Krav på B-skat stiftes ved indkomstårets udløb.

 

UfR 1987, 755 HD

Lønindeholdelse kan ikke omstødes.

 

UfR 1985, 619 HD

Restskat stiftes ved indkomstårets udløb, uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes.

 

Landsretsdomme

UfR 2001, 2143 VLK

Lønindeholdte beløb skal fratrækkes i anmeldelsen om gældssanering, så der kun beregnes dividende af restgælden. Lønindeholdelse kan ikke omstødes.

UfR 1996, 1267 ØLD

Subsidiært udlæg bortfaldt ikke som følge af gældssanering hos ægtefællen.

UfR1987, 742 ØLK

Overskydende skat under gældssaneringssagen, som SKAT ikke kan modregne, skal udbetales til skifteretten, så beløbet kan indgå i gældssaneringssagen og udbetales som dividende.

UfR 1987, 176 VLD

Der kan ikke foretages subsidiært udlæg hos ægtefællen, efter indledning af gældssaneringssag for skyldner.

Byretsdomme

TfS1996, 304

En overholdt betalingsaftale kan ikke opsiges som følge af indledning af gældssanering.

 
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.