Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.7.2 Betingelserne for at få gældssanering

Indhold

Afsnittet handler om de økonomiske og subjektive betingelser, der skal være til stede, for at en skyldner kan få gældssanering.

Afsnittet indeholder:

  • Økonomiske og subjektive betingelser
  • Forhold, der taler imod gældssanering
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Økonomiske og subjektive betingelser

En kendelse om gældssanering forudsætter, at både en økonomisk og en subjektiv betingelse er opfyldt. De subjektive betingelser består i, at skyldner ikke må være omfattet af de afslagsgrunde, der nævnes i KL § 197, stk. 2. Se herom nedenfor under "forhold, der taler imod gældssanering".

Bemærk

Den økonomiske og den subjektive betingelse vurderes hver for sig i nævnte rækkefølge. Det vil sige, at den subjektive betingelse først vurderes, når den økonomiske betingelse er opfyldt. Er den økonomiske betingelse ikke opfyldt, afvises gældssanering allerede af denne grund.

Den økonomiske betingelse

Skyldner skal godtgøre, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.

Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis

  1. skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
  2. det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Se KL § 197, stk. 1.

Ad a) "Kvalificeret insolvens" 

Kravet om kvalificeret insolvens bygger på en vurdering af skyldnerens nuværende og fremtidige indtægts- og formueforhold, samt den øvrige husstands indtægtsforhold. Hvis gælden hovedsageligt er opstået før ægteskabet/samlivet, kan der ses bort fra ægtefællens/samleverens økonomiske forhold. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 3.

Det må afklares, hvor stor en del af skyldnerens indtægt der bliver til overs, når samtlige udgifter til bolig, leveomkostninger og evt. underholdsforpligtelser er betalt.

Gældens størrelse er ikke noget absolut beløb, men afhænger, hvor skyldneren ikke har eller vil få nogen formue, principielt udelukkende af en beregning over, hvor stor en gæld han kan forrente og afdrage. Det må undersøges, om skyldneren har mulighed for at rejse væsentlige beløb gennem realisation af aktiver, og herunder, om skyldnerens udgifter, fx til bolig, kan nedbringes. Skyldner skal være "håbløst forgældet".

Det forudsættes, at skifteretten ved vurderingen af, om skyldneren opfylder den økonomiske betingelse, kun medtager den del af skyldners aktivmasse, der skal realiseres eller på anden måde indgå i skyldners forslag til betaling til kreditorerne. Har skyldner fx modtaget en méngodtgørelse, der ikke skal inddrages i gældssaneringen, skal den heller ikke inddrages i vurderingen af, om skyldner ikke er og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Dette gælder i almindelighed også for skyldners pensionsordninger.

I de tilfælde hvor skyldner har holdt en udbetalt kapitalpension klart adskilt fra sin øvrige formue, kan denne sum efter omstændighederne holdes delvist ude af gældssaneringssagen, når skyldner skal fremkomme med sit forslag til gældssanering. En sådan udbetalt kapitalpension kan dog ikke holdes ude af insolvensvurderingen, da det konkret kan virke stødende over for fordringshaverne.

Indenfor de nærmeste år

Formuleringen "inden for de nærmeste år" må efter retspraksis antages at omfatte en tidshorisont på fem år eller mere.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende domme:

  • VLD 1997,1485. Dividende til kreditorerne på mere end 82 %. Gældssanering nægtet, fordi det ikke var godtgjort, at skyldner var ude af stand til, og indenfor de nærmeste år ingen udsigt havde til at opfylde sine gældsforpligtelser.
  • ØLK 1999,834. Dividende til kreditorerne på 74,23 % . Gældssanering nægtet, da det ikke var godtgjort, at skyldneren var ude af stand til, og inden for de nærmeste år ingen udsigt havde til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
  • UfR 1997,625 VLK. Dividende til kreditorerne på 46,6 %. Den økonomiske betingelse ansås for at være opfyldt, henset til gældens størrelse, samt skyldners alder og indtægtsforhold, der ikke kunne påregnes væsentligt forbedret i en overskuelig fremtid.

Ad b) Varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold

Hvis en skyldner trods en gældssanering forventes fortsat at være nødt til at stifte gæld for at overholde sine økonomiske forpligtelser, udgør en gældssanering ikke nogen endelig løsning af skyldners økonomiske problemer. Gældssanering skal i denne situation nægtes. Er skyldner håbløst forgældet, og vil en gældssanering medføre en varig forbedring af skyldners økonomiske forhold, skal skyldner som hovedregel meddeles gældssanering, medmindre de forhold, der er nævnt i KL § 197, stk. 2 taler imod det.

Forhold, der taler imod gældssanering

Skifteretten kan i almindelighed ikke afsige kendelse om gældssanering, hvis en eller flere af følgende betingelser er tilstede:

  1. Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede
  2. Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig gæld
    • er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser
    • er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation
    • er stiftet med henblik på forbrug eller er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk
  3. En ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold
  4. Skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor
  5. Skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering
  6. Skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.

Se KL § 197, stk. 2.

Ad a) Skyldnerens økonomiske forhold uafklarede

For det første har en eventuel usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold betydning for skifterettens vurdering af, om skyldneren kan godtgøre ikke at være i stand til og navnlig også i fremtiden ikke vil blive i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Desuden kan den have betydning for vurderingen af, om det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Vurderingen skal derfor indgå som en del af vurderingen efter KL § 197, stk. 1, dvs. kravet om kvalificeret insolvens.

For det andet har usikkerhed om skyldnerens økonomiske forhold betydning for, om skifteretten har tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilrettelægge skyldnerens afdragsordning.

Skifteretten skal i en kendelse om gældssanering, hvor skyldneren får henstand med betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, angive afdragsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i afdragsperioden. Se KL § 216, stk. 3. Bestemmelsen forudsætter, at skyldnerens budgetmæssige forhold (indtægts- og udgiftsforhold) i afdragsperioden kan fastslås med den fornødne grad af sikkerhed. Er skyldnerens indkomst- eller budgetforhold uafklarede i et sådant omfang, at det har betydning for gældssaneringssagen, skal skifteretten som altovervejende hovedregel afslå en begæring om gældssanering.

Arbejdsløshed eller under uddannelse mv.

Skyldnerens økonomiske forhold er fx uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse. Se dog umiddelbart nedenfor. Er der usikkerhed om skyldnerens boligforhold, medfører dette også typisk, at skyldnerens økonomiske forhold må anses for at være uafklarede.

Har skyldneren i en længere periode fx været arbejdsløs, og er den pågældende uden nogen relevant uddannelse, kan den pågældendes økonomiske forhold dog efter omstændighederne anses for at være afklarede. Dette gælder, selv om skyldneren modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. Det er i retspraksis antaget, at der i denne situation kan være tilstrækkelig klarhed med hensyn til skyldnerens, eller ægtefællens, fremtidige beskæftigelsessituation og indtægtsforhold, så den pågældende kan få gældssanering.

Har skyldneren en tidsbegrænset ansættelse, herunder fx ansættelse på åremål, afhænger det også af en konkret vurdering af den pågældendes nuværende og tidligere ansættelsesforhold, økonomiske forhold mv., om hans eller hendes økonomiske forhold må anses for afklarede i en sådan grad, at den pågældende kan få gældssanering. Har en skyldner fx igennem en årrække været ansat i flere på hinanden følgende tidsbegrænsede stillinger af nogenlunde ensartet karakter, kan den pågældendes arbejdsmæssige og økonomiske forhold derfor efter omstændighederne anses for afklarede.

Har skyldneren ikke indgivet selvangivelse i året eller årene forud for en begæring om gældssanering, har den pågældende som udgangspunkt uafklarede økonomiske forhold, da det fx ikke er muligt at fastslå, om skyldneren er berettiget til at fremføre et skattemæssigt underskud, eller om der vil blive udløst en restskat.

Hvis det kan lægges til grund, at ansøgeren er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget nært forestående, kan den pågældendes økonomiske forhold desuden efter omstændighederne også være uafklarede.

Bemærk

Foruden den øjeblikkelige situation skal insolvensbedømmelsen kun dække de nærmeste år. En formodning om stor indtægtsforøgelse eller arv, der kan ligge langt ude i fremtiden, er derfor uden betydning. Hvor langt perioden kan strækkes, afhænger af, hvor stor sikkerhed der er for fremtidige økonomiske forbedringer.

Ad b) Økonomisk uforsvarlighed 

Der er i KL § 197, stk. 2, nr. 2 litra a-d beskrevet nogle ikke udtømmende eksempler på en sådan økonomisk uansvarlighed der bevirker, at gældssanering er udelukket.

Under litra a nævnes, at en væsentlig gæld er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser. Det er fx tilfældet, hvis skyldner optager nye lån for at kunne afdrage på sine allerede forfaldne gældsforpligtelser.

I litra b nævnes en væsentlig gæld, der er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Herved tænkes fx på, at skyldneren på et tidspunkt, hvor den pågældende var insolvent eller risikerede at blive insolent ved den påtagne risiko, har foretaget økonomiske transaktioner, der må karakteriseres som, spekulationsprægede, fx forpligtelser, der er opstået ved tegning af anparter uden sammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse.

I litra c nævnes væsentlig gæld, der er stiftet med henblik på forbrug. Det drejer sig fx om lån stiftet til indkøb af større forbrugsgoder og til almindelige dagligvarer.

Endelig omtaler litra d gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk. Det kan fx være moms- og skattegæld, børnebidrag og daginstitutionskrav. Gælden anses for at være oparbejdet systematisk, hvis skyldneren over en årrække har benyttet de offentlige kasser som en "selvbestaltet kredit", altså uden at det offentlige har haft mulighed for at hindre kravets opståen, fx en bevidst fejlagtig udfyldelse af sin forskudsregistrering mv.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:

  • Fuldmægtigen 1986, 94 VLK, hvor gældssanering blev nægtet, da der var tale om offentlig gæld, som var oparbejdet gennem flere år, ligesom der forelå en nyere straf for momsunddragelse.
  • 1998, 979 VLK, hvor gældssanering ikke blev nægtet, selv om hovedparten af gælden stammede fra køb af skibsanparter i 1980'erne - (der var ikke oparbejdet væsentlig gæld siden).
  • Hvis skyldneren i en andens navn reelt fortsætter den virksomhed, der har påført skyldneren den gæld, der ønskes omfattet af en gældssanering, er gældssanering udelukket. Se SKM2005.73.VLR.

Restskatter, der udelukkende skyldes renter af gammel skattegæld, er ikke systematisk oparbejdet.

Der kan ligeledes i den samlede vurdering tages hensyn til, om restancer hovedsageligt bygger på skønsmæssige ansættelser (evt. ansat for højt), og om disse ikke er blevet genoptaget i rette tid, eventuelt på grund af sygdom, økonomisk sammenbrud mv.

Ad c) Strafbare eller erstatningspådragende forhold 

Gældssanering er som hovedregel også udelukket, hvis en væsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. 

En gældspost kan være "ikke uvæsentlig" både ud fra en relativ vurdering i forhold til skyldnerens samlede gæld og ud fra en absolut vurdering. For en skyldner, der har en samlet gæld på 250.000 kr., er fx en yderligere låneoptagelse på 2.500 kr. i almindelighed uvæsentlig. Har skyldneren på den anden side fx en gæld på flere millioner kroner, kan en yderligere låneoptagelse efter omstændighederne være væsentlig, selvom den kun udgør få procent af gældens samlede størrelse, men som i absolutte tal er betydelig.

Gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, omfatter også sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag. Det ville virke stødende, hvis gæld, der er pådraget ved strafbart forhold, skulle kunne bortfalde helt eller delvist ved en gældssanering kort tid efter den strafbare handling eller undladelse. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan gældssaneres. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan meddeles gældssanering, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav fx opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, er gældssanering udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes følgende domme og kendelser;

  • UfR 2001, 221 V. Mand, 34 år, bager. Gæld 2.280.288 kr., heraf 352.000 kr. som stammede fra 4 væbnede røverier begået i 1993. Manden blev i 1993 straffet med fængsel i 3 år og 6 måneder. To kreditorer protesterede mod gældssanering. Månedlig indtægt 11.428 kr. Udgift 5.962 kr. Tilbud til kreditorerne 1.959 kr. månedligt i 6 år. Rådighedsbeløb 3.507 kr., men afviklingsperioden er 6 år og årsagen hertil fremgår ikke.
    Landsretten udtalte:" at omstændighederne ved den del af gælden, der hidrører fra de strafbare forhold, fortsat taler imod en gældssanering." Efter det oplyste om gældens hidtidige afvikling sammenholdt med oplysningerne om M`s nuværende personlige og sociale forhold sammenholdt med resocialiseringshensyn, blev der afsagt gældssaneringskendelse.
  • UfR 2000, 2528 ØLK. Gældssanering var ikke udelukket, selvom en del af gælden var pådraget ved strafbart forhold.

Mindre bøde- eller erstatningskrav hindrer normalt ikke i sig selv en gældssanering.

Ad d) Undladt at afdrage gælden trods rimelig mulighed herfor 

Det er fx tilfældet, hvis skyldneren har haft en indtægt, der muliggjorde afdrag, eller hvor der er tilfaldet skyldneren midler fra en ophævet pensionsordning, gavebeløb eller lignende, og hvor skyldneren i stedet for at betale af på gælden selv har brugt beløbet.

Ad e) Indrettet sig på gældssanering

Skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, hvis han fx inden indgivelse af begæring har bragt sine aktiver i kreditorly eller ved at indbetale et beløb på en pensionsordning, der ikke kan tilbagekøbes og dermed ikke indgå i sagen om gældssanering.

Foreligger der utilbørlige forhold af mere systematisk art, må gældssanering som hovedregel anses for udelukket. Det gælder fx i tilfælde, hvor skyldner gennem særlige arrangementer har forstået at indrette sig sådan, at han og hans husstand har kunnet opretholde en i forhold til gælden urimelig høj levestandard, men samtidig har vist sig at være immune over for retsforfølgning.

Hvis skyldner kun eller fortrinsvis har betalt på kautionssikret gæld med henblik på at friholde kautionisterne for deres kautionsforpligtelser, taler dette også mod gældssanering.

Fra retspraksis kan nævnes UfR 2000,2216 HKK. En ikke-aktuel kautionsforpligtelse var ikke til hinder for, at der kunne indledes gældssaneringssag.

Bemærk

Hvis gældssaneringen begrænses, så den kun angår den ældre del af gælden, kan det efter omstændighederne fjerne betænkelighederne ved gældssanering, når skyldnerens utilbørlige forhold kun har relation til den nye del af gælden. Se hertil KL § 199, stk. 1.

Ad f) Ny gæld efter indledningen af gældssaneringssag 

Dette gælder selv helt små låneoptagelser eller nye restancer mv.

Gældens alder 

Der skal lægges vægt på gældens alder. Se KL § 197, stk. 3. Dette skal forstås sådan, at hvis der foreligger en afslagsgrund efter KL § 197, stk. 2, så vil denne afslagsgrund svækkes efterhånden som årene går. Hvis skyldner i øvrigt opfylder betingelserne efter KL § 197, stk. 1, og der ikke foreligger konkrete afslagsgrunde efter stk. 2, så har gældens alder ikke selvstændig betydning.

Bestemmelsen er udtryk for et princip om, at jo yngre gælden er, desto mere tungtvejende for afgørelsen om gældssanering bliver omstændighederne ved gældens pådragelse. Det samme kan anføres om de handlinger, der er nævnt i KL § 197, stk. 2, nr. 4 og 5, fordi betydningen heraf ligeledes afsvækkes med tiden. Det forhold, at skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor, vil fx efter en længere årrække ikke i sig selv udelukke gældssanering.

Der kan ikke fastsættes en absolut grænse for, hvornår en gældspost har nået en alder, hvor betydningen af de forhold vedrørende gældsstiftelsen, der er nævnt i KL § 197, stk. 2, er aftaget i en sådan grad, at gældssanering ikke længere er udelukket. Gældens alder må vurderes sammen med omstændighederne ved gældens pådragelse, herunder grovheden af det forhold, der udelukker gældssanering.

Enkelte mindre nye gældsposte 

Har skyldneren enkelte mindre gældsposter af nyere dato, forhindrer dette efter KL § 197, stk. 2, nr. 2, litra a, ikke i sig selv gældssanering, hvis der kan anføres en rimelig begrundelse for gældsstiftelsen. Dette kan fx være låneoptagelse med henblik på at skaffe skyldneren og dennes familie en nødvendig bolig eller beskedent transportmiddel, som er nødvendigt for, at skyldneren kan komme til og fra arbejde. I den situation kan skifteretten dog bestemme, at kendelse om gældssanering kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidspunkt, der ligger forud for gældssaneringssagens indledning. Se KL § 199, stk. 1. Det er i sådanne situationer desuden naturligt for skifteretten at overveje at forlænge den periode, hvor skyldneren skal afdrage på den bestående del af gælden som led i gældssaneringen.

I en sag fandt Østre Landsret, at skifterettens kendelse om gældssanering skulle ophæves, fordi skyldneren siden gældssaneringssagens begyndelse var blevet pålagt tre bøder, ligesom skifteretten ikke havde fået oplyst, at skyldneren havde ejerskabet til to biler. Se SKM2010.121.ØLR.

Er gælden opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed, fx en erhvervsvirksomheds sammenbrud eller en tvangsauktion, skal gældens alder som hidtil tillægges mindre betydning.

På samme måde indebærer det forhold, at en skyldner, som tidligere er nægtet gældssanering, fordi skyldneren har stiftet gæld efter sagens indledning ikke, at den pågældende i al fremtid er afskåret fra at få gældssanering. Se KL § 197, stk. 2, nr. 6.

Har en skyldner tidligere opnået gældssanering, kan en ny gældssanering ikke udelukkes, heller ikke selv om der er forløbet relativ kort tid fra den tidligere gældssanering, hvis de foreliggende omstændigheder klart viser, at gældssanering er ubetænkelig. Dette kan fx være tilfældet, når skyldner fuldt ud har opfyldt sine forpligtelser i henhold til den tidligere gældssaneringskendelse, og der ikke er noget mistænkeligt i omstændighederne ved pådragelsen af den nye gæld.

Andre omstændigheder, der taler imod gældssanering 

Uanset KL § 197, stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, hvis der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering. Se KL § 197, stk. 4.

Der kan forekomme situationer, hvor gældssanering efter en konkret vurdering bør nægtes, selv om der ikke foreligger nogen af de opregnede udelukkelsesgrunde. Det kan fx være tilfældet, hvor skyldneren eller et medlem af husstanden har valgt ikke at udnytte sin erhvervsevne fuldt ud, ved fx at være gået fra fuldtidsarbejde til deltidsarbejde. 

Mulighed for eftergivelse efter anden lovgivning uden betydning 

Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, om skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning. Se KL § 197, stk. 5. At skyldner fx kan opnå eftergivelse af gæld for skatter og afgifter, udelukker derfor ikke gældssanering.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord 

Yderligere kommentarer 

Højesteretsdomme

UfR 2000, 2216 HKK

En kautionsforpligtelse, der endnu ikke var blevet aktualiseret var ikke til hinder for at der blev afsagt gældssanering.

Landsretsdomme 

SKM2010.121.ØLR

Gældssanering ophævet på grund af tre nye parkeringsbøder efter sagens påbegyndelse, ligesom skyldner ikke havde oplyst om ejerskabet til to biler.

 

SKM2005.73.VLR

Den virksomhed, der havde påført skyldneren gæld blev reelt fortsat i en andens navn. Gældssanering udelukket.

 

UfR 2001, 221 V

En del af gælden stammede fra fire væbnede røverier, som skyldner havde afsonet tre og et halvt års fængsel for. Dette talte imod gældssanering, men på skyldners gode sociale forhold efter de begåede røverier, herunder at han loyalt havde afdraget på gælden bevirkede, at gældssaneringskendelse blev afsagt.

 

UfR 2000, 2528 ØLK

Gældssanering ikke udelukket på trods af, at størstedelen af gælden stammede fra erstatning i forbindelse med kriminalitet.

 

1999, 834 ØLK

Det var ikke godtgjort, at skyldneren var ude af stand til, og heller ikke indenfor de nærmeste år havde udsigt til at opfylde sine gældsforpligtelser. Gældssanering afslået.

 

1998, 979 VLK

Hovedparten af gælden stammede fra investering i skibsanparter. Gældssanering ikke nægtet af denne grund.

 

1997, 1485 VLD

Dividende på mere end 82 %. Det var ikke godtgjort, at skyldneren var ude af stand til, og heller ikke indenfor de nærmeste år havde udsigt til at opfylde sine gældsforpligtelser. Gældssanering afslået.

 

1997, 625 VLK

Dividende på ca. 47 %. Gældssanering indledt på grund af gældens størrelse og skyldnerens alder og indtægtsforhold.

 

Fuldmægtigen 1986, 94 VLK

Offentlig gæld oparbejdet gennem flere år, samtidig med at der forelå momsunddragelse. Gældssanering nægtet.

 
Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.