J.A.3.2 Specielle forhold for at opnå tilladelse i Grønland
For at opnå en tilladelse til at udbyde spil efter lov for Grønland om visse spil skal ansøgeren opfylde alle de kriterier, som er gældende efter spilleloven. Se afsnit J.A.4 Kriterier for alle ansøgere
Væddemål og onlinekasino
Herudover er det et krav, at ansøgeren enten er indehaver af eller samtidig får en flerårig tilladelse til udbud af spil i Danmark.
Tilladelsen kan kun omfatte de spil, som der er givet tilladelse til i Danmark, med undtagelse af onlinebingo og væddemål på hunde- og hestevæddeløb.
Se SPILGRØL § 7.
Gebyr
Idet en tilladelse efter SPILGRØL § 7 kræver en tilladelse til at udbyde de samme spil i Danmark, skal en ansøger eller tilladelsesindehaver ikke betale et selvstændigt gebyr for tilladelsen.
Indtægtsbegrænsede tilladelser til væddemål eller onlinekasino
Det er muligt at opnå tilladelse til en indtægtsbegrænset tilladelse til væddemål eller onlinekasino i Grønland.
Udover de kriterier, som gælder for de danske tilladelsesindehavere, er det en forudsætning at indehaveren enten er bosiddende eller etableret i Grønland. Med den indtægtsbegrænsede tilladelser er det dog ikke en betingelse, at ansøger er indehaver af en tilladelse i Danmark.
Se SPILGRØL § 8, stk. 1
Gebyr
En ansøger til en indtægtsbegrænset tilladelse i Grønland skal betale et ansøgnings- og tilsynsgebyr på 50.000 kr. Gebyret reguleres hvert år og i 2022 udgør gebyret 59.200 kr.
Se SPILGRØL § 23.
Se også
- Afsnit J.A.4 om kriterier for alle ansøgere
- Afsnit J.A.11 om onlinekasino
- Afsnit J.A.8 om væddemål
Klasselotteri
Der kan ikke gives en tilladelse til at udbyde klasselotteri efter lov for Grønland om visse spil.
Almennyttige lotterier
Der kan ikke gives tilladelse til at udbyde almennyttige lotterier efter lov for Grønland om visse spil.
Landbaserede kasinoer
Der kan ikke gives en tilladelse til et landbaseret kasino efter lov for Grønland om visse spil.
Gevinstgivende spilleautomater
Der kan ikke gives en tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater efter lov for Grønland om visse spil.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil