J.A.20.2.6 Almennyttige lotterier
Afsnittet indeholder:
- Særligt vedrørende lotterier (J.A.20.2.6.1 Særligt vedrørende lotterier)
Arrangøren af et almennyttigt lotteri skal ved afholdelse og markedsføring af lotteriet, på dennes hjemmeside eller brugergrænseflade, ved indgangen til salgsstedet, og på relevant materiale eller lignende anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.
Mærket skal være tydeligt synligt for deltageren.
Det ovenstående gælder ikke lodsedler.
Arrangøren skal til enhver tid benytte sig af den seneste offentliggjorte version af mærket, der er udarbejdet af Spillemyndigheden. Mærket må ikke af arrangøren ændres i design, proportioner eller farver.
Mærket må ikke anvendes på en måde, der giver indtryk af, at Spillemyndigheden er medarrangør eller sponsor.
Mærket må ikke benyttes af arrangørens samarbejdspartnere eller andre parter, der ikke har en tilladelse fra Spillemyndigheden.
Der er ingen aldersgrænse for deltagelse i almennyttige lotterier.
At Spillemyndigheden mærkningsordning skal anvendes, vil sige, at Spillemyndighedens mærke skal vises let synligt ved salgsstedet og på alt relevant materiale. Hvis der gøres brug af en hjemmeside eller brugergrænseflade, skal Spillemyndighedens mærkningsordning også anvendes her. Ved brugergrænseflade forstås ethvert medie, hvorpå der er oplysninger om det almennyttige lotteri. Udover en hjemmeside kan det fx være en app.
Hovedformålet med mærkningsordningen er at skabe et trygt spilmarked og hjælpe spilleren med at gennemskue, hvilke spiludbydere der har tilladelse til at udbyde spil på det danske marked.
Spillemyndighedens mærke viser, at spiludbyderen har tilladelse fra Spillemyndigheden, og at Spillemyndigheden fører tilsyn med spiludbyderen.
Den senest offentliggjorte version af mærket er tilgængelig på spillemyndigheden.dk. Mærket skal anvendes præ- cis, som det er, og må ikke ændres på nogen måde. Det vil sige, at mærket skal anvendes i de anviste farver, og må fx ikke trykkes i sort/hvid.
Det er udelukkende spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil, som må anvende Spillemyndighedens mærke på salgssteder, i deres markedsføringsmateriale mv. Spiludbydere, som gør brug af mærket uden en tilladelse, kan ifalde ansvar efter markedsføringsloven.
Se bekendtgørelse om almennyttige lotterier § 9.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil