Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

J.A.14.8 Regnskab

I forbindelse med hver afholdt pokerturnering skal der udarbejdes et regnskab. Regnskabet skal være udfærdiget senest 2 måneder efter, at en turnering er afsluttet, og den ansvarlige bevillingshaver skal opbevare regnskabet i 5 år, hvorefter der inden for rimelig tid skal ske sletning af oplysningerne. Hertil bemærkes, at opbevaringspligten består i de 5 år, uanset om den ansvarlige bevillingshaver efterfølgende opgiver eller mister sin bevilling til at afvikle offentligt pokerturnering.

Regnskabet skal være udformet således, at alle betalinger til og fra turneringspuljen dokumenteres med angivelse af beløbets størrelse og dato for betalingen. I forbindelse med den enkelte transaktion skal der som minimum være anført den pågældendes navn og kontonummer, så det er muligt at identificere den, som har overført penge, eller den, som pengene er blevet overført til. Hvis der er foretaget kontant betaling, skal der til regnskabet sikres bilag som dokumenterer betalingen. Det skal præciseres, at der kun kan foretages kontant betaling fra turneringspuljen til dækning af umiddelbare omkostninger i forbindelse med afviklingen af en offentlig pokerturnering, som fx til indkøb af jetoner og spillekort.

Regnskabet skal desuden indeholde de deltagende spilleres navne, adresser og fødselsdatoer samt den redegørelse for spilleregler og præmiesummer, der er omtalt i afsnit J.A.14.3.5 Redegørelse for spilleregler og beregning af præmiesummer.

Regnskab samt tilhørende oplysninger kan opbevares i papirform eller lagres elektronisk på fx en pc eller lignende.

Spillemyndigheden kan til en hver tid forlange, at bevillingshaver indsender regnskab og dokumentation i øvrigt.

Se POKL § 21, § 22 og § 24. 

Specielt om Sponsorpræmier

I tilfælde af, at der indgår sponsorpræmier i turneringspuljen, skal opgørelsen af sponsorpræmiernes markedsværdi fremgå af regnskabet. Regnskabet skal indeholde identitetsoplysninger om sponsoren. Hvis sponsoreren er en fysisk person, skal regnskabet indeholde navn, adresse og fødselsdag. Er sponsoren en juridisk person, skal regnskabet indeholde navn, adresse og cvr-nummer.

Se også

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.