Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

J.A.12.1.4 Fornyelse af tilladelser

Afsnittet indeholder følgende:

  • Fornyelse af tilladelser.
  • Fornyelse af lokalegodkendelse ved spillehaller.
  • Hvornår fornyelse af tilladelser til restaurationer ikke kan ske.
  • Hvornår fornyelse af tilladelser til spillehaller ikke kan ske.
  • Ejerskifte ved restaurationer.

Fornyelse af tilladelser

Tidsbegrænsede tilladelser til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i restaurationer og spillehaller, kan normalt fornyes.

En fornyelse af en tilladelse betragtes som en ny tilladelse. Derfor skal ansøgeren opfylde alle betingelser og indsende en ny ansøgning for at modtage en fornyet tilladelse.

Hvis tilladelsesindehaveren lever op til lovens krav, vil Spillemyndigheden ud fra en konkret vurdering udstede en ny, tidsbegrænset tilladelse.

For spillehaller kan der udstedes tilladelser med en gyldighedsperiode på fem år og for restaurationer vil en tilladelse, tidsmæssigt, følge stedets alkoholbevilling. For både spillehaller og restaurationer kan Spillemyndigheden dog udstede tilladelser med kortere gyldighedsperiode.

Når en tilladelse ikke er aktiv

Hvis Spillemyndigheden konstaterer, at udbud af spil ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter at Spillemyndigheden har givet tilladelse, eller at en tilladelse ikke har været aktiv i en sammenhængende periode på over seks måneder, er tilladelsen bortfaldet.

Fornyelse af lokalegodkendelse ved spillehaller

Spillemyndigheden vil, efter behov, foretage en fornyet lokalegodkendelse, der skal sikre, at lokalet på fornyelsestidspunktet er indrettet efter de seneste retningslinjer og krav, som Spillemyndigheden stiller til spillehallers indretning. Er der krav om ændringer til spillehallen, vil der blive foretaget partshøring.

Hvornår fornyelse af tilladelser til restaurationer ikke kan ske

Fornyelse af en tilladelse vil navnlig ikke kunne ske i de følgende tilfælde:

  • Hvis der ikke foreligger en gyldig alkoholbevilling til restaurationen.
  • Hvis Spillemyndigheden har indledt en sag om tilbagekaldelse af en tilladelse.
  • Hvis tilladelsesindehaveren ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse.
  • Hvis tilladelsesindehaver ikke opfylder kravene i SPILL §§ 26 og 29 for at opnå en tilladelse.

I disse tilfælde vil tilladelsesindehaveren blive kontaktet af Spillemyndigheden. Bemærk, at ovennævnte ikke er udtryk for en udtømmende opremsning.

Hvis der på fornyelsestidspunktet foreligger belastende kontrolmæssige oplysninger om spilstedet, kan Spillemyndigheden ud fra en konkret vurdering eventuelt begrænse tilladelsesperioden eller undlade at forny tilladelsen.

Hvornår fornyelse af tilladelser til spillehaller ikke kan ske

Fornyelse af en tilladelse vil navnlig ikke kunne ske i de følgende tilfælde:

  • Hvis politiet har ordensmæssige betænkeligheder i forbindelse med spillehallens fortsatte drift.
  • Hvis Spillemyndigheden har indledt en sag om tilbagekaldelse af tilladelsen.
  • Hvis tilladelsesindehaveren har forfalden gæld til det offentlige.
  • Hvis tilladelsesindehaveren ikke længere opfylder kravene for at få en tilladelse.
  • Tilladelsesindehaver ikke opfylder kravene i SPILL §§ 26-29 for at opnå en tilladelse.

I disse tilfælde vil tilladelsesindehaveren blive kontaktet af Spillemyndigheden. Bemærk, at ovennævnte ikke er udtryk for en udtømmende opremsning.

Hvis der på fornyelsestidspunktet foreligger belastende kontrolmæssige oplysninger om spilstedet, kan Spillemyndigheden ud fra en konkret vurdering begrænse tilladelsesperioden eller undlade at forny tilladelsen.

Ejerskifte ved restaurationer

Hvis en tilladelsesindehaver ønsker at fortsætte med opstilling og drift af spilleautomater på en restauration, hvor der har været ejerskifte, skal der indsendes en ny ansøgning om opstilling og drift af spilleautomater til Spillemyndigheden. En kopi af alkoholbevillingen skal vedlægges ansøgningen.

Tilladelsesindehaver skal orientere Spillemyndigheden, hvis alkoholbevillingen er bortfaldet eller inddraget. Dette skyldes, at der ikke længere må være opstillet og ske drift af spilleautomater i restaurationen, da tilladelsen følger alkoholbevillingen.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.