H.A.5.3 Ændret grundværdiansættelse af klagemyndighed
Indhold
Dette afsnit omhandler ændret grundværdiansættelse af klagemyndighed.
Det følger af EVL § 21 a, stk. 1, at hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for ejendomme som nævnt i EVL § 3, stk. 1, nr. 4 eller § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, anvendes denne ændrede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger af den pågældende ejendom, jf. § 5, stk. 1, indekseret efter §§ 45-47, jf. dog § 6, hvis det eller de forhold, som ligger til grund for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.
Bestemmelsen omfatter ejerboliger, hvor grundværdiansættelsen som udgangspunkt er foretaget på baggrund af grundværdikurven (parcel- og rækkehuse og sommerhuse), efter EVL § 19 a (etagebyggeri til ejerlejligheder) eller efter EVL § 19 b (lejlighedsopdelte rækkehuse).
Der er ikke tale om en ændring af, i hvilket omfang klagemyndighederne eller domstolene sætter et nyt skøn i stedet for den påklagede ansættelse. Ved en tilsidesættelse af ansættelsen vil hjemvisning til fornyet ansættelse hos Vurderingsstyrelsen derfor fortsat være den primære reaktionsmulighed for domstolene.
I de tilfælde hvor en klageinstans eller domstol har ændret grundværdiansættelse for en ejerbolig, er der fastsat en klar tidsmæssig afgrænsning af, hvor længe den af klageinstansen eller domstolen fastsatte grundværdiansættelse skal anvendes. Den tidsmæssige afgrænsning er 6 år.
Det er en forudsætning, at der ikke skal ske omvurdering efter lovens EVL § 6, fx ved udstykning eller tilkøb af areal med mindst 25 m2, og at det eller de forhold, som har dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.
Det er op til boligejeren at komme med oplysninger i forbindelse med deklarationsprocessen for de efterfølgende ejendomsvurderinger, hvis det eller de forhold, der resulterede i ændringen af grundværdiansættelsen, ikke længere er gældende. Vurderingsstyrelsen er ikke forpligtet til af egen drift at undersøge om forholdet fortsat gør sig gældende.
Boligejeren er således beskyttet mod ændring af grundværdiansættelsen i 6 år. Efter 6 år vil boligejeren så igen få sin grundværdi vurderet efter grundværdikurven eller vurderingsmetoderne, jf. EVL § 19 a.
Det følger af EVL § 21 a, stk. 2, at hvis en ændring omfattet af stk. 1, foranlediger, at Vurderingsstyrelsen ændrer grundværdiansættelsen for en ejendom efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt., eller stk. 4, 3. pkt., anvendes denne ændrede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurderinger, jf. denne lovs § 5, stk. 1, indekseret efter §§ 45-47, jf. dog § 6, hvis det eller de forhold, som har dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.
Efter EVL § 21 a, stk. 2, reguleres alene den bindende virkning af en ændring af vurderingen af ejendomme i situationer, hvor disse ændres ved revision efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33 a. Praksis er uændret, for så vidt angår retstilstanden i de situationer, hvor vurderingen af andre ejendomme ændres efter reglerne om genoptagelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, herunder de tilfælde, hvor en konkret klage- eller retssag endeligt underkender hidtidig praksis, jf. samme lovs § 33, stk. 4.
Der henvises til afsnit A.A.8.4 Ændring af vurdering af fast ejendom der omhandler både revisionsbestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33 a, og reglerne for genoptagelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 33.
Eksempel
Hvis der i 6-års-perioden sker ændringer vedrørende grunden, som er af en sådan karakter, at der foreligger en omvurderingsgrund, vil resultatet af revisionen ikke længere skulle indgå som grundlag for vurderingen. Det er endvidere en forudsætning for videreførelsen, at det eller de forhold, som har dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består og fortsat er af betydning for værdiansættelsen i perioden.
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil