H.A.2.4 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Indhold
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
U2006.731.HR | Sagen drejede sig om, hvorvidt militære flyvestationer kan anses for befæstningsanlæg og dermed undtaget fra vurdering i henhold til VUL § 7, nr. 3. Ved en praksisændring i 1992 blev flyvestationerne undtaget fra vurdering, i det omfang der ikke fandt erhvervsmæssig udnyttelse sted inde på området. HR fandt, at vurderingsmyndighedernes fortolkning af undtagelsesbestemmelsen i § 7, stk. 1, nr. 3, før praksisændringen var i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og det tilsigtede anvendelsesområde, og at der ikke var hjemmel til at udvide undtagelsen til at omfatte flyvestationerne i deres helhed. HR anførte herved bl.a., at det efter ordlyden af § 7, stk. 1, nr. 3, og forarbejderne er nærliggende at forstå bestemmelsen således, at en militær flyvestation, der dækker et stort areal og alene er afgrænset af trådhegn, ikke kan anses for et samlet befæstningsanlæg, der som sådan er undtaget fra vurdering. HR bemærkede endvidere, at det er forholdene på vurderingstidspunktet, der er afgørende, og at den omstændighed, at en bygning eller et anlæg er udpeget til at blive befæstet i tilfælde af krig, ikke kan tillægges betydning. | |
SKM2005.206.HR | En fabriksejendom, der fremstiller jernbanesveller, anses ikke for en sådan værksteds- eller lignende bygning der er undtaget fra vurdering. | |
SKM2001.324.LSR | En banegård ansås i sin helhed for undtaget fra vurdering. | |
Tfs 2000.974.H | Et bygningskompleks omfattende bla. en hangarbygning opført på lejet grund i Esbjerg lufthavn blev væsentligst brugt ved helikopterflyvninger til og fra boreplatforme. Bygningskomplekset blev anset for vurderingspligtig, da det kun tjente til at opfylde bestemte virksomheders interne transportbehov | |
LSR1982.91 | Et garageanlæg, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til en rutebilstation, skal vurderes. Se LSR 1982.91 | |
UfR1972.248.H | Et cateringkøkken med tilhørende areal var ikke undtaget fra vurdering, selv om det lå på Københavns Lufthavns område, fordi køkkenet ikke direkte tjente eller var bestemt til at tjene luftfarten. |
Læs også:
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil