Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2022-2
<< >>

G.A.3.6.2.7 Skyldners pligt til at oplyse ny adresse overfor restanceinddrivelsesmyndigheden ved fraflytning til udlandet

Indhold

Dette afsnit handler om skyldners pligt til at oplyse ny adresse til restanceinddrivelsesmyndigheden ved dennes fraflytning til udlandet.

Bestemmelserne beskrevet i dette afsnit er indsat i gældsinddrivelsesloven ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.

Afsnittet indeholder:

  • Skyldners oplysningspligt overfor restanceinddrivelsesmyndigheden
  • Hvis skyldner er uden fast bopæl i udlandet
  • Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligten

Skyldners oplysningspligt overfor restanceinddrivelsesmyndigheden

Når en skyldner, der har gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden på mindst 100 kr., fraflytter Danmark, har denne pligt til inden udrejsen at give restanceinddrivelsesmyndigheden oplysning om fraflytningen. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 1.

Oplysningspligten omfatter:

  • Skyldners personnummer
  • Skyldners fulde navn eller adresseringsnavn
  • Skyldners hidtidige adresse i Danmark, herunder bopælskommune
  • Skyldners fremtidige adresse i udlandet, herunder bopælsland
  • Datoen for skyldners fraflytning til udlandet

Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 2.

Oplysningspligten gælder ikke, når varigheden af skyldners ophold i udlandet ikke overstiger 6 måneder, hvis skyldner er tilsluttet Digital Post. Er skyldner ikke tilsluttet Digital Post, gælder oplysningspligten også i disse situationer. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 6.

Skyldner har efter udrejsen til udlandet pligt til at opdatere oplysningerne senest 14 dage, efter at forholdene har ændret sig. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 4.

Hvis skyldner ikke selv er i stand til at opfylde sin oplysningspligt og anmelde flytningen, skal dette i stedet gøres af den, der er ansvarlig for den pågældende skyldner, som eksempelvis en værge. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 7.

I nogle situationer kan restanceinddrivelsesmyndigheden have truffet afgørelse eller indgået en aftale med skylder om en afdragsordning for den gæld, som skyldner har under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Hvis dette er tilfældet, er skyldner ikke forpligtiget til at give restanceinddrivelsesmyndigheden oplysning om fraflytningen, og ej heller til at opdatere oplysningerne, senest 14 dage efter at forholdene har ændret sig. Dog er dette under forudsætning af, at skyldner overholder afdragsordningen. Hvis skyldner efter sin fraflytning fra Danmark undlader at betale sine afdrag ifølge aftalen, indtræder oplysningspligten igen, og skyldner skal senest 14 dage fra afdragets forfald give restanceinddrivelsesmyndigheden de nødvendige oplysninger om fraflytningen, eller opdatere eksisterende oplysninger som er givet til restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 5.

Hvis skyldner er uden fast bopæl i udlandet

I de tilfælde hvor skyldner ikke har en fast bopæl i udlandet, kan denne i givet fald ikke oplyse en fremtidig bopælsadresse.

I stedet har skyldner pligt til at give restanceinddrivelsesmyndigheden oplysning om en kontaktadresse, medmindre skyldner er tilsluttet Digital Post. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 3.

I disse tilfælde har skyldner efter udrejsen ligeledes pligt til at opdatere oplysningerne, senest 14 dage efter at forholdene har ændret sig. Se gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 4.

Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligten

Hvis skyldner, eller den som er ansvarlig for skyldneren, ikke opfylder sin oplysningspligt overfor restanceinddrivelsesmyndigheden som fastsat i gældsinddrivelseslovens § 16 a, medfører dette konsekvenser for skyldneren eller den pågældende, som er ansvarlig for skyldneren.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes skyldner eller den som er ansvarlig for skyldneren efter gældsinddrivelseslovens § 16 b med bøde, når denne forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

  • Undlader at opfylde sin oplysningspligt efter gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 1 og stk. 7.
  • Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om personnummer, navn, hidtidige og fremtidige adresseoplysninger eller kontaktadresse ved manglende fast bopæl og flyttedato efter gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 2 og stk. 3.
  • Efter udrejse undlader at opfylde sin pligt om at opdatere oplysningerne senest 14 dage efter ændring af forholdene efter gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 4.

I den situation hvor det skønnes, at ovenstående overtrædelser ikke vil medføre højere straf end bøde, kan restanceinddrivelsesmyndigheden i et bødeforlæg tilkendegive, at sagen skal afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer at være parat til at betale den bøde, der er angivet i bødeforlægget, indenfor en nærmere angivet frist. ►Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforlægget.◄ Fristen for betaling af bødeforlægget kan efter anmodning forlænges. Hvis bøden bliver vedtaget, bortfalder den videre forfølgning.

Når en sag afgøres administrativt, er det restanceinddrivelsesmyndigheden, som opkræver bøden. Bøden anses for modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når bøden ikke er blevet betalt i rette tid. Se gældsinddrivelseslovens § 16 c.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2023, kan du beregne skatten for indkomståret 2023. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2022, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2022.
,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.

I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis.
,, I en artikel i Berlingske Tidende afviser Dommerforeningens formand, at der er behov for specialisering ved domstolene.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.
SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2023. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2022.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.